Traditionelt så plejer film- og spilbranchen at gå modsat hinanden, og hvorimod de store spil oftest ankommer i de kolde efterårs- og vintermåneder, så er der flere der går i biografen og ser de store såkaldte "summer blockbusters". Dog ved vi samtidig, at begge brancher har undergået store forandringer hvad angår selve timingen, og det er en langt mere flydende størrelse i dag.
Derfor udkommer der store spil og film hele tiden. Dette snakkede vi, Magnus og Mathias, om for nylig, og det udviklede sig til en samtale om de resterende film i 2019 vi glæder os aller mest til.
Det bliver nemlig nogle spændende måneder, og det gælder både hvis man er til de helt store Hollywood-produktioner, samt mindre og mere eksperimenterende film.
Vi har hver især valgt tre som vi synes du bør holde øje med, og vi har samtidig knyttet trailere til hver, så du kan danne dig et overblik. Desuden vil flere Gamereactor-ansigter også byde til lidt senere med deres bud.
Så er spørgsmålet så bare, hvad du egentlig glæder dig mest til at se?
Magnus
Jeg tror det mest overraskende for mig i år, er at der ankommer en stor Star Wars-film som jeg slet ikke glæder mig til at se. Jeg har været inkarneret fan af universet, og det har sågar været en afgørende del af mit liv så længe jeg kan huske. Ikke bare det - jeg elsker stadig til den dag i dag Star Wars: The Force Awakens. Dog gjorde The Last Jedi noget ved mig, og jeg kan ikke længere mønstre nogen form for spænding omkring Rise of Skywalker.
Det er virkelig ærgerligt. Stadig er der masser af film jeg skal skynde mig i biffen for at se når de lander. Og det var sågar svært at vælge bare tre. Bobler som Sam Mendes' 1917 og Robert Eggers' The Lighthouse var svære at forbigå. Men her kommer de så.
Ad Astra
Der er bare noget ganske særligt over science fiction-film der ikke tilhører noget bestemt univers, men fortæller en dybfølt, filosofisk og rørende historie, der benytter klog symbolik og teorien om det absolutte fremmede til at sige en hel masse om den menneskelige tilstand. Gamle travere som 2001: A Space Odyssey og Blade Runner vil for evigt høre til blandt filmmediets evergreens, og løbende kommer der nye til som Arrival, Annihilation og District 9.
Der er fortsat en genre der producerer masser af spændende fortællinger, og derfor er mine mest ventede film Ad Astra, en rumodyssé ledt an af Brad Pitt, der, hvis man skal tro traileren, leder an med gravitas og tilpas mængde depressiv selvindsigt til at give filmen noget bund. Han får selskab af Tommy Lee Jones, Liv Tyler og Donald Sutherland - slet ikke noget skidt cast.
Mest spændende er dog instruktøren, James Grey, der blæste mig bagover med The Lost City of Z tilbage i 2016, som er et modent eventyr, som alle ærlig talt bør se.
Den har premiere d. 16 september i de danske biografer.
It: Chapter II
Det er ikke let at kreere en spændende gyserfilm. Det er som om at netop denne genre har sværere ved at producere stærke film end andre, nok fordi at udover at skulle præsentere dybe karakterer med troværdige motivationer, samt skarp dialog og et solidt tempo - så skal den række ind og røre ved nogle mere fundamentale følelser - skræk. Dog, manges forventninger til trods, formåede IT (eller bare It) fra et par år tilbage at gøre netop dette.
It var knivskarp, og tog Stephen Kings velkendte roman, klemte lidt Stranger Things (og Super 8)- inspireret teenage-sammenhold ind i formularen, og krydrede med tilpas mange opfindsomme scener, både med og uden Bill Skarsgaard som Pennywise, og resultatet var ganske enkelt mageløst.
It var både sjov, uhyggelig som bare fanden og velsammensat. Nu kommer efterfølgeren, som, hvis du ikke kender romanen, tager langt frem i tiden, hvor børnene (der nu er voksne) vender tilbage mange år efter for at gøre en ende på byens rædsler én gang for alle. Med Jessica Chastain, Bill Hader og James McAvoy i hovedrollerne, samt Skarsgaard som Pennywise endnu en gang, så er hyper-meteret skruet op.
Filmen lander d. 5 september.
Joker
Selv dem af os med mest kærlighed for de store pompøse superheltefilm kan nok godt indrømme, at der kommer ret mange ud af dem - derfor er det ganske fortrinligt at se, at de større filmstudier godt tør eksperimentere lidt med formlerne en gang imellem, og give os superheltefortællinger kombineret med mere ukurante genrer. New Mutants lader til at være en direkte gyserfilm i X-Men-universet, Thor: Ragnarok er en psykedelisk science fiction-komedie, Logan er en depressiv western - studierne kan stadig producere originale værker, selvom karaktererne er genkendelige.
Det lader desuden til at være tilfældet med den kommende Joker, en ny fortolkning af den ikoniske Batman-skurk, der hverken hører til i noget større filmunivers, eller bøjer sig efter de faste genrestørrelser, som ellers garanterer opmærksomhed i biograferne. Joker er sin helt egen størrelse, og efter at have set første trailer, og generelt fulgt udviklingen i en længere periode, står det klart at Joaquin Phoenix som den titulære karakter, samt instruktør Todd Phillips, har i sinde at give os noget helt og holdent originalt. Det er trods alt lidt sjældent at det sker efterhånden.
Filmen lader til at være et hyperseriøst karakterdrama om en mand der gradvist knækkes af en brutal verden, og til sidst giver han op, og bliver til en version af den tossede og brutale skurk vi kender så godt. Ikke nok med det - her er ingen Batman, ingen Robin og ingen Poison Ivy. Det her er Jokerens fortælling.
Om den så ender med at være en fuser - så kan man ikke sige at ambitionsniveauet ikke er skyhøjt. Og det tager jeg hatten af for.
Filmen rammer biograferne d. 3 oktober.
Mathias
Selvom filmen, som jeg ser mest frem til, er Todd Phillips' Joker, vil jeg for diversitetens skyld forsøge at finde tre andre titler, jeg også ser frem til. Det er nok ikke helt muligt at slå Joaquin Phoenix' i rollen som verdens bedste skurk, men der er heldigvis andre spændende kommende film.
Once Upon a Time ... in Hollywood
Quentin Tarantinos nyeste og 9. film (tæller man Kill Bill som en film i to dele), har Leonardo DiCaprio og Brad Pitt i hovedrollerne. Filmen skulle være Tarantinos "kærlighedsbrev" til 60'erne og omhandler bl.a. Manson-familien og Sharon Tate (spillet af Margot Robbie). Filmen omhandler en alkoholiseret skuespiller, spillet af DiCaprio, der er på vej til at blive en has-been og hans bedste kammerat og stuntmand, spillet af Pitt. Midtvejs i DiCaprios karakters midtlivskrise flytter Sharon Tate og sin mand Roman Polanski ind ved siden af, hvilket giver ham håbet om at genoplive sin karriere. Dette leder naturligvis til en indirekte konfrontation mellem Manson-familien og de to karakterer.
Mens Tate, Polanski, Manson-familiens medlemmer og andre kendte navne fra perioden, som åbenlyst er autentiske, kommer filmen primært til at omhandle Pitts og DiCaprios karakterer, der begge er fiktive. Så selvom, at det forventes, at niveauet af autenticitet er højere end i Inglourious Basterds kommer den nok til at adskille sig noget fra historiebøgerne (/Wikipedia).
Det er derfor ikke nødvendigvis en fordel at have sat sig ind i baggrundsmaterialet, eftersom det nok resulterer i nogle skæve forventninger plottet som udspiller sig i Tarantino-verset. Filmen kommer uden tvivl til at indeholde nogle mindeværdige lommefilosofiske tirader, en masse referencer til tidens idoler og en absurd mængde blod eller vold. Jeg ser frem til det hele, samt derudover en solid præstation fra DiCaprio og et forhåbentligt fantastisk soundtrack.
Filmen er allerede udkommet i USA men kommer den 15. august i Danmark.
Le Mans '66
Eller kendt under den amerikanske titel "Ford V Ferrari" har Christian Bale og Matt Damon (Matt Damon) i hovedrollerne. Og udover, at man ikke kan sige sidstnævntes navn uden at gentage det med sløvere udtale (tak Team America) er dette i sig selv nok til at vække min interesse. Derudover er filmen instrueret af James Mangold, der bl.a. producerede Logan og Walk the Line. Filmen, som er autentisk, omhandler bilproducenten Fords forsøg på at slå Ferraris superbiler i 24-timers racerløbet i Le Mans, ved at sætte en uortodoks racerkører (spillet af Bale) bag rattet. Filmens formular ligner noget man har set et par gange og jeg tror ikke man skal forvente de store plotmæssige overraskelser. Dette er naturlige en af bagatellerne ved at se en film som er inspireret af virkelige hændelser, mens en af fordelene er den medfølgende risiko for at lære noget.
Den lander d. 14 november.
Knives Out
Filmen som på en eller anden måde har formået at etablere et vildere cast end de to forrige titler, indeholder bl.a. Chris Evans, Daniel Craig, Ana de Armas, Michael Shannon, Toni Colette, Jamie Lee Curtis, LaKeith Stanfield, Christopher Plummer blandt andre genkendelige ansigter. Filmen er en klassisk "whodunit" og den omhandler derfor det farverige cast og en detektiv (spillet af Craig), der forsøger at opklare et mord.
Traileren får filmen til at se hektisk og komplet åndssvag ud og jeg glæder mig virkelig til efterårets friske pust. Den er nok ikke for alle, men så længe den foregår i halvt så hurtigt tempo som i traileren bliver den fantastisk for mig, der er kæmpe fan af film med flyvende pacing (som eks. Guy Ritchie-filmen RocknRolla). Desuden er Knives Out instrueret af Rian Johnson, hvilket om noget kan være med til at skille vandene og ender derfor som minimum som en interessant anmeldelse.
Den lander d. 12 september.
