Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler

Google Stadia: De Første Indtryk

Stadia lanceres i Danmark i morgen, og vi har stiftet bekendtskab med spillene, funktionaliteten og kvaliteten.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Google Stadia har en stor udfordring foran sig. Naturligvis går tjenesten (næsten) forrest ind i manegen om at tilbyde et cloud-baseret alternativ til den ellers hardware-baserede spilbranche, men den skal desuden opfylde alle de specifikke krav som kræsne spilentusiaster har, når nu den ikke tilbyder et abonnement, men kræver at du direkte køber spil til fuld pris. Ja, skulle du ikke have samlet op på det endnu, så er Stadia virkelig, virkelig ikke "Netflix for games", som det ellers tidligt blev beskrevet som.

Her skal du som forbruger vælge at købe dit spil på Stadia, snarere end på en PlayStation 4, en Xbox One eller på PC via en række platforme. Derfor er det ikke nok bare at tilbyde en cloud-baseret løsning - du skal kunne konkurrere direkte imod branchens giganter. Vi modtog for nylig en udgave af den Founder's Edition, som i denne uge når ud til de første forudbestillende kunder (og langt senere i nogle tilfælde), og her følger vores første indtryk af Stadia-platformen.

Opsætning:
Google Stadia er en lidt anderledes størrelse end så mange andre platforme, for det har som sådan ikke noget "hjem", i hvert fald ikke på fjernsynet derhjemme. Det tætteste du kommer på det, for nu, er det medfølgende Chromecast Ultra, og denne er jo egentlig bare et slags Android-spejl for applikationer og indhold på din telefon eller tablet. Netop derfor er selve opsætningen mere besværlig end man umiddelbart skulle tro, for det er ikke nok bare at tage Stadia controlleren frem, sætte Chromecast Ultra til, og så stig afsted. Du skal netop bruge en telefon eller en tablet med Stadia-applikationen installeret for at kunne registrere din konto og klargøre dit Chromecast.

Det er allerede her mere irriterende end det burde være. Når det så er sagt, så kan du boote Stadia op uden applikationen efterfølgende ved at trykke en sekvens af knapper ind på din controller. Nej, synderligt elegant er det ikke, men i det mindste er det lettere end første gang. Heldigvis er applikationen ganske smart designet, og det er tydeligt fra start af, at Google har designet Stadias brugerflade til at kunne forstås af absolut alle. Det betyder dog også, at det kan være meget svært at greje præcis hvorhenne bestemte indstillinger er, og hvordan du tilpasser din oplevelse. Eksempelvis var det ikke umuligt at indputte spilkoder i hverken applikationen eller igennem Chromecast - her skulle man ind på Stadias officielle hjemmeside.

Men brugerfladen er funktionel og hurtig, og efter opsætningen har testperioden været relativt gnidningsfri. Men det kræver absolut tilvænning, ingen tvivl om det. Men det ville uden tvivl have været lettere det hele, hvis Stadia blev lanceret sammen med bare et lille bitte stykke hardware, måske en "Chromecast Stadia", som kunne huse en standardiseret brugerflade, som var hjemsted for alle indstillinger på ét og samlet sted, så man hverken skulle bruge en applikation eller en browser til at tilgå afgørende funktionalitet. Heldigvis, når kontoen er sat op, er det uhyre imponerende at bruge Stadia fra en computer ved brug af Stadia.Google.Com. Det tager vitterligt 15 sekunder fra man bestemmer sig for at spille, til at man er i gang. Desuden kræver Google Stadias controller bare 10 sekunders installering igennem USB på computeren, og så kører det.

Google Stadia: De Første Indtryk
Ja, det her passer så ikke helt endnu, da du kun kan tilgå Stadia via en Pixel-telefon, hvis du spille på mobilen.

Controlleren:
Og når nu vi snakker om controlleren. Den er uden tvivl et af de mest imponerende aspekter af Stadia-tjenesten lige nu. Knapperne har modstand, og klikker til på tilfredsstillende taktil vis. Samtidig ligger den enormt godt i hånden, og minder mest af alt om en DualShock 4 i sin udformning, dog med lidt mere fysisk hæft. Flot er den desuden også, og lige fra Mortal Kombat 11 til Shadow of the Tomb Raider så har vi nydt at bruge den til at spille stort set samtlige lanceringstitler.

Sjovt nok gør byggekvaliteten af Stadia-controlleren, at man tænker over hvordan det mon ville være hvis Google en dag designede en spillekonsol. Men nuvel. Dog er der igen irriterende begrænsninger her. Ønsker du at benytte en computer i stedet for via din Chromecast Ultra, så fungerer controlleren ikke trådløst, men skal tilsluttes via USB (dog kan man benytte andre controllere til det). Det er også tilfældet hvis man benytter en tablet med Chrome (som ikke er den officielle måde at bruge Stadia på, men virker, og det taler vi om lidt senere) så skal du også finde et USB-C til USB-C for at tråde controlleren. Og det er i øvrigt til trods for at Google selv har blæret sig med at controlleren kører over WIFI - dog kan den ikke bruges trådløst til noget andet end på Chromecast Ultra.

Google Stadia: De Første Indtryk
Controlleren er dog ret fantastisk.

Funktionalitet:
Stadias generelle løfte er at du kan tage din spiloplevelse med på farten. Da spilbranchen i forvejen tilbyder os ret så solide oplevelser via enten konsoller eller PC, så er disse naturligvis, til et vist punkt, stationære, og Stadia er selvfølgelig ikke fastbundet til nogen fysisk hardware. Derfor er det svært ikke at blive imponeret første gang man er ude af huset, tager sin bærbar frem, og spiller Shadow of the Tomb Raider uden at maskinen overhovedet bliver varm. Men igen støder vi på problemer, for selvom Chromecast understøtter 4K/60fps, så kan Chrome-versionen der bruges på en computer ikke køre i 4K - det understøtter Stadia kun på Chromecast Ultra. PC-versionen støtter desuden heller ikke HDR eller surround 5.1

Samtidig er det nu ret så skuffende, at Google har valgt at lancere Stadia i et land, hvor de ikke har lanceret de to enkelte smartphones hvor Stadia faktisk virker på. Nu er det som sådan lige meget, da Stadia i disse dage faktisk kræver en WIFI-forbindelse, og kan ikke aktiveres på 4G. Begge dele lader til at være ærgerligt, og dermed er du nødt til at benytte enten computer eller tablet til at aktivere Stadia, og det er nu og da lidt skuffende, særligt når den oplevelse er begrænset til steder med solidt WIFI. Og nu siger vi tablet, men det er faktisk ikke helt officielt. I virkeligheden er det kun ChromeOS tablets hvor Stadia virker på, men det er muligt at sætte ens tablets Chrome browser til standardvisning af Stadia.Chrome.Com og starte et spil - naturligvis kræver det dog det førnævnte USB-C til USB-C, og virker ikke optimalt.

Men det er desværre ikke det eneste der mangler. Stadia mangler Steam Connect, Stat Share og Crowd Play, alle de multiplayer-funktioner der integrerer Stadia med Youtube, og gør det muligt at samarbejde om spil. Samtidig findes der ingen Stadia-applikationer til fjernsyn - det skal køre igennem Chromecast Ultra, og her virker dit eksisterende Chromecast Ultra ikke, du skal købe en Founder's Edition for at få den rigtige firmware. Der er heller ingen Family Sharing. Noget så basalt som en notifikation når du får en Achievement er der ikke endnu. Det er altså ret spartansk i det hele taget. Tjenesten lanceres med 22 spil, hvoraf mange har fuld pris, og det primære "wow"-øjeblik kommer udelukkende ved at kunne tilgå dem via en skrabet ultrabook i sommerhuset, eller via en tablet naturligvis. Det er også meget imponerende, men om det indfrier Googles egne løfter fra den aller første Stadia-præsentation? Det tror vi ikke helt.

Heldigvis er der da et Achievement-system her, og du kan tilgå lister (der ligner Trophies og Achivements ovre hos henholdsvis PlayStation og Xbox).

Ikke engang Google Assistant er helhjertet implementeret fra lanceringen af, for det eneste assistenten kan er at sætte gang i Stadia via Chromecast, eller starte et spil. Det er det.

Google Stadia: De Første IndtrykGoogle Stadia: De Første IndtrykGoogle Stadia: De Første Indtryk
Faktisk er denne udmelding også ukorrekt nu, da tjenestens launch line-up er blevet udviddet i sidste øjeblik med blandt andet Rage 2 og Final Fantasy XV.

Men virker det så?
Men det du måske aller mest ønsker at vide, er om hvorvidt selve spiloplevelsen på en hurtig internetforbindelse faktisk virker. Måske er I villige til at se igennem fingrene med manglende spil og features hvis det betyder, at I kan spille i 4K/60fps i 5.1 surround helt uden hardware. Altså, her kan vi glædeligt rapportere, at vores oplevelse med Stadia her har været ganske imponerende - det meste af tiden.

Vi har primært fokuseret på Mortal Kombat 11, Red Dead Redemption 2 og Shadow of the Tomb Raider, hvor både opløsning og billedehastighed lod til at være ganske robuste. Det skete dog primært på en forbindelse på 1000MB/ps, men selv ved at igangsætte adskillige Netflix-afspilninger, samt downloads af et større Spotify-bibliotek på to smartphones, så rokkede billedekvaliteten sig ikke en smule. Men hvad der dog ikke formåede at fastholde en stabil præstation var lyden. Afbrydelser i lyd skete mere end en håndfuld gange, hvor spillet "tabte" lydsport og genfandt det igen.

Dog oplevede vi heller ej en forsinkelse på selve inputtet fra spilleren, så lydafbrydelser til trods fungerede Stadia som ønsket i testperioden, men vi har dog noteret at disse tests blev foretaget under relativt ideelle forhold, og den endelige bedømmelse vil indeholde en række tests af diverse internethastigheder. Hvad vi dog kan fortælle er at Stadia her fungerer efter hensigten, men vi ved dog ikke hvordan denne kan sammenlignes med forbrugernes oplevelser, når tjenesten overfaldes af ivrige brugere efter lanceringen i morgen.

Google Stadia: De Første Indtryk
Vi oplevede stort set ikke nogen problemer med selve afviklingen af spillene, dog er det ikke rigtigt at compueren rammer 4K med HDR og 5.1 Surround.

Den foreløbig afgørelse:
Google Stadia er uden tvivl imponerende, og i testperioden har vi adskillige gange spillet Mortal Kombat 11 og Red Dead Redemption 2 på en Samsung Galaxy Tab S6 og en Dell XPS 15, og været ganske overvældede over at dette nu kan være muligt takket være de hestekræfter der befinder sig i skyen. Hvad vi dog også kan konstatere, er at stort set samtlige andre aspekter af en solid spiloplevelse mangler her. Brugerfladen er simpel men utilfredsstillende, spilbiblioteket er mangelfuldt til trods for en udviddelse i sidste sekund, en række afgørende funktionaliteter mangler og at Stadia ikke er tilgængelig på telefoner udover Pixel-enheder der ikke er lanceret i Danmark er svær at sluge.

Stadia er spændende, faktisk føles det som om at fremtiden står for døren, men det er samtidig ret klart, at tjenesten ikke er parat til at tage det afgørende skridt igennem den og ud på den anden side - i hvert fald ikke i nuværende tilstand.



Indlæser mere indhold