Som bekendt er PlayStation Move-controllerne landet i de danske butikker i denne uge, Natal er lige om hjørnet, og Wii tager den ene sejrsomgang efter den anden. De virker måske som et stort brud med mange års controller-tradition, men spilbranchen har aldrig været bange for at eksperimentere med styreredskaber. I denne artikel kigger vi på ti alternative bud på controllere fra spilhistorien. Nogle af dem var gode, andre var forfærdelige, men fælles for dem alle er, at de aldrig rigtig slog igennem.
Atari Mindlink (1984 - aldrig udgivet)
Det der med at styre spil med hænderne, det er for oldnordisk. Atari var meget længere fremme, dengang i starten af 80'erne. Med Mindlink skulle det være muligt at styre spil med tankens kraft. I realiteten var det dog bare et pandebånd, der kunne opfange bevægelser i de muskler, man har i hovedet og ansigtet. Tests viste at spillerne fik hovedpine af at skulle bevæge deres øjenbryn så meget. Oprindeligt var det planen at Mindlink skulle udgives i 1984, men Atari endte med at droppe ideen inden da.
Nintendo R.O.B. (1985)
R.O.B er et af de underligste stykker tilbehør i spilhistorien. En lille robot, der kan løfte og flytte runde brikker som en del af det spil, der kører på skærmen. Nintendo nåede kun at lave to spil, der understøttede R.O.B., og de var begge elendige. Men det er egentlig underordnet, for R.O.B's primære formål var et andet: at overbevise amerikanske butikker om at Nintendo var et stykke legetøj, og ikke en spillemaskine. For spilmarkedet var kollapset få år før, og ingen forhandlere ville røre spil med en ildtang. Tricket lykkedes, og resten er som bekendt historie.
Nintendo Power Glove (1989)
Glem alt om Wii, Move og Natal. Power Glove var den første bevægelsesfølsomme controller. Den var ganske vist upræcis som bare pokker, og det traditionelle gamepad, der sad monteret på spillerens underarm, var enormt klodset at bruge. Der blev solgt omkring 100.000 eksemplarer af den, hvilket langt fra var imponerende, og alle spillene til den floppede også.
Konix (1990 - aldrig udgivet)
Konix startede med bare at fremstille joysticks, men de sikrede sig en plads i spilhistorien med deres konsolplaner. Konix Multisystem var et afsindigt ambitiøst projekt, hvis hjerte var en rat-lignende kontroller med udskiftelige dele, så den kunne tage form så både motorcykelstyr og rorpind. Der var også planer om en Power Chair, der skulle ryste og dreje i takt til spillet, samt en lyspistol. Men systemet blev aldrig udgivet, og de enorme udviklingsomkostninger tvang Konix til at lukke.
Nintendo Scope (1992)
Lyspistolen til den første Nintendo-konsol var et hit, og især spillet Duck Hunt har opnået en nærmest ikonisk status. Så Super Nintendo skulle selvfølgelig også have en lyspistol. Men designerne af den gik lidt amok, og i stedet for at bygge en pistol-formet controller, der var let at bruge, byggede de en regulær lys-bazooka. Ikke nok med at den var stor, vægtfordelingen var også helt hen i vejret, hvilket betød at man snildt kunne få spændingssmerter og ømme arme af at bruge den i længere tid. Skuffende salg betød at den blev taget af markedet i 1995, men den gjorde dog indtryk nok til at optræde som våben i Super Smash Bros.-spillene.
Wingman Warrior (1995)
Logitech lancerede Wingman Warrior som den perfekte måde at styre førstepersonsskydespil på. Den bestod af et joystick fra deres flysimulator-linje og en rød drejeknap, og kom på et tidspunkt hvor musen endnu ikke var slået igennem som det foretrukne styreredskab i genren. Og Wingman Warrior fungerede faktisk. Joysticket brugte man til at gå frem, tilbage og til siderne, og man drejede ved hjælp af den røde knap. Det fungerede eminent i Doom, og takket være den lille hat øverst kunne man også kigge op og ned i spil som Duke Nukem 3D og Dark Forces. Til gengæld var den decideret ubrugelig i Quake, der udkom under et år efter Wingman Warrior, og derfor var det ellers velfungerende stykke hardware dømt til obskuritet.
SpaceOrb (1996)
SpaceOrb var et forsøg på at nytænke det traditionelle joypad til at fungere bedre med 3D-spil som Descent og Quake. D-pads og joysticks var droppet til fordel for en stor gummikugle, der kunne drejes i seks dimensioner. Oprindeligt var den til PC, men blev senere forsøgt lanceret til PlayStation. Den blev dog aldrig rigtig et hit, selvom en af journalisterne på det nu hedengangne spilblad Privat Computer svor til den.
Dreamcast fiskestang (1999)
Sega Bass Fishing var et hyggeligt lille fiskespil til Dreamcast-konsollen, og selv om det snildt kunne spilles med den almindelige controller, så valgte de dedikerede fans selvfølgelig at anskaffe sig den særlige fiskestangscontroller. Sega Bass Fishing er sidenhen udkommet på Wii, men her bruger man bare Wiimoten til at styre med, uden særligt fiskegrej. Det er ikke helt det samme.
Rez Trance Vibrator (2001)
Teknisk set er dette ikke en controller, for man kan ikke styre noget med den, men vi tager den med alligevel, fordi den er så bizar. En lille sort plastik-dims, der vibrerer i takt til musikken i Rez. Det skulle på en eller anden måde forbedre oplevelsen, men der var ingen præcise instruktioner med. Ordet "vibrator" giver dog en klar ide om hvad dimsen er i stand til...
Steel Battalion kæmpejoystick (2002)
To joysticks, tre pedaler og lige omkring 40 knapper. Xbox-spillet Steel Battalion har uden tvivl æren af at have den mest udførlige controller, der nogensinde er lavet. Som en del af hver mission skulle man endda udføre en opstartsprocedure, der involverede at tænde for sin kæmperobots mange systemer én efter én med controlleren. Der var også en knap til robottens katapultsæde til de situationer, hvor man var lige ved at dø, og nåede man ikke at trykke, inden robotten eksploderede, så slettede spillet ens savegame. Avs! Der er i øvrigt en efterfølger på vej, men her er den massive controller droppet til fordel for Kinect.