Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
artikler

Verden ifølge Magnus

Magnus har gået og tænkt en hel del på det sidste. Og han vil gerne dele tankerne med jer.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

For bare få dage siden skrev jeg en blog herinde på siden, som jeg alt for sjældent gør, hvor jeg slog fast, at på grund af min søns forhåbentligt snarlige fødsel, så ville jeg træde lidt væk fra blandt andet kommentarfelterne på Gamereactor, i håbet om at dedikere mere fysisk tid, og også mere mentalt overskud til... ja, ham. Og min kæreste Klara.

Det er ikke kun af hensyn til Klara, og lille Sigurd - som nu er kommet til verden -, men også for min egen skyld, faktisk, og jeg tænker lidt, at jeg skylder jer alle at forklare lidt om hvorfor. For alt er ikke rigtig som det skal være, vel? Eller er det? Jeg ved snart ikke rigtig, og det er noget der konstant vokser sig større og større hos mig, til det punkt hvor det aktivt forhindrer mig i at sove. Jeg undskylder derfor på forhånd for denne lille artikel, der allerede nu synes at være et direkte resultat af usammenhængende tankemylder - forhåbentlig virker det efter hensigten. Måske bliver det her en serie af artikler i stedet, jeg ved det ikke. Jeg håber det faktisk ikke.

Da jeg tog over for Lee West som chefredaktør, havde jeg en ret klar idé om hvilke dele af Gamereactor jeg ønskede at bibeholde, og hvilke jeg ønskede at kassere. Det lyder allerede en smule magtsygt, eller kynisk måske, men sådan tror jeg lidt det bliver nødt til at være når man, ene mand, skal tage over for en biks der før blev kørt af tre mand, altså Lee selv, Rasmus Hansen og Thomas Blichfeldt, og Lee var også utrolig hurtig til at slå fast overfor mig, at jeg burde give siden mit eget præg. Han var virkelig sød der, og ønskede for alt i verden, at jeg skulle træffe mine egne beslutninger.

Og hvad ønskede jeg mig så? Først og fremmest var det et forøget fokus på centrale spilplatforme, uden videre fokus på mobile titler, dernæst et større og bredere team af freelancere, og sidenhen en klarere stillingtagen overfor mikrotransaktioner og aggressive monetariseringspraksisser. Det var ting jeg dengang følte stærkt for, og jeg forsøgte, fra den første dag af, at forme Gamereactor på en sådan måde, så det ville blive en side jeg selv ville besøge, som interesseret læser. Om hvorvidt det er lykkedes er jeg ofte i tvivl om. Vi mangler korrektur her, som I oftest påpeger, og jeg forsøger sådan at gøre mig umage, og heldigvis har vi set små forbedringer, i takt med at blandt andet Emil Hanquist er kommet til. Samtidig med det er det ikke altid, at vi er først og bedst med nyheder der kommer skyllende ind. Det forsøger jeg også at gøre noget ved. Men alt i alt mener jeg faktisk, at vi får produceret ret spændende indhold, med stærke individuelle stemmer, dybdegående journalistisk indhold og ret brede lister, og alt det andet gøgl som også kan noget når man bare gerne vil slappe af og få serveret en liste over store spil man bør glæde sig til. Det er så sandelig heller ikke, fordi det skal være skulderklap det hele, men jeg er i forvejen god til at tvivle på mig selv, så det er mere for at sige, at selvom jeg ofte bliver frustreret, og rigtig ked af at jeg ikke sidder med en dansk redaktion på 10 mand som jeg aktivt kan sparre med, som jeg måske drømte om dengang jeg uddannede mig i Dansk på Københavns Universitet, så er jeg, i brede træk, okay tilfreds med indholdet på Gamereactor.

Det er ikke at sige, at Gamereactor ikke kunne bruge en kærlig hånd. Som I har påpeget et utal af gange, så mangler siden en alvorlig teknisk omvæltning. Jeg har gentagne gange pointeret det for virksomhedens ledelse, der dog lader til at have forstået problematikken her den seneste måneds tid. De er jo praktiske med den slags, men lod til at forstå omfanget af det arbejde koderne har foran sig. Der er i disse dage en task force i gang, som aktivt retter nye problemer hver dag. Der synes dog at være indbyggede problemer i at have et site kodet fra bunden af i HTML, men altså, det skal jeg virkelig ikke gøre mig klog på. Jeg blev logget ind som min kinesiske kollega for nylig. Så har jeg vist sagt nok.

Men disse problematikker er egentlig ret almindelige, er de ikke? På internettet støder man på problemer, og så retter man dem, man får feedback på det indhold man producerer, og så forsøger man at forbedre sig. Det går jeg i hvert fald og fortæller mig selv, og når det lykkedes mig at mane mig selv til ro, så er det med tanken om, at jeg nok er okay til det jeg laver. Det er dog ikke altid det lykkes.

Men det er ikke det der holder mig vågen. Det der holder mig vågen er vores community. Jeg har nemlig, over det seneste års tid, fundet ud af at jeg er utrolig tyndhudet omkring... ja, jer, som er overraskende når nu Gamereactor-redaktionen er et sted hvor bølgerne kan gå højt, og hvor det kræver at man holder tungen lige i munden. I det hele taget har jeg udviklet tykkere hud og mere resistens overfor de problematikker der opstår på selve arbejdspladsen, men den tykke hud gælder, på mærkværdig vis, ikke overfor jer. Hvis et spor begynder at spinne i en semi-politisk retning, eller at platformbaserede skænderier opstår, så tager jeg mig selv i febrilsk at opdatere det pågældende spor, og samtidig med det udfærdiger jeg et utal af udkast til beskeder, der skal forsøge at mane til ro. Så febrilsk er jeg i min søgen efter harmoni, at det ikke bare er drænende, men larmer sådan inde i mit hoved. Det var det der i sin tid ledte til etableringen af et moderator-hold, som fortsat udfører det hårde arbejde jeg aldrig kunne, og som hver dag gjorde mig ked af det. Det er jeg dem evigt taknemmelig over. Det er faktisk sjovt det med moderatorerne, fordi netop udvælgelsesprocessen satte gang i en kædereaktion af begivenheder, hvor en række brugere blev bannet, og selv den dag i dag fortsætter med at oprette nye brugere for at kommentere i diverse tråde. I forsøget på at skabe et sæt basale retningslinjer, så fik jeg skabt mere uorden - det er klassisk, ikke sandt?

Samtidig med det er der opstået ret giftige politiske snakke i diverse kommentarspor, hvor alt lige fra om hvorvidt kvinder realistisk set kan have store muskler, til om COVID-19 var en farlig sygdom eller ej i de første par uger og måneder. Det er diskussioner der netop har fået mig til at sukke trist og besejret, for jeg ved ærlig talt ikke helt hvad jeg skal stille op.

Jo, vi kan fortsætte hvorfra vi slap, med klare retningslinjer, og et moderator-team der forsøger ved bedste evne at opretholde dem, men vi kan også gå i den helt anden retning, og udelukkende moderere mere direkte racisme, eller måske homofobi. I ved, den slags. Dermed ville Gamereactor blive mere frit, men også uden videre barrierer, men jeg ved ikke helt, hvad det er I gerne vil have. Det der synes tydeligt er, at Gamereactors publikum er så opdelt, at hver eneste gang der bliver truffet en beslutning, eller måske at der ikke gør, så er der én lejr der vredt kalder på handling, men selvsamme brugere bliver så kort efter vrede over en anden handling. Det har oftest også ledt til unødvendig meget frustration fra min side, fordi nogle tilsyneladende forventer at moderator-holdet udelukkende skal moderere dem de i forvejen er uenige med, eller ikke kan holde ud at se i kommentarsporet. Og så kommer de der afsluttende kommentarer, hvor moderatorerne hånes, "Gamereactor er stadig på spanden", og så er der som sådan ikke rigtig mere feedback. "Ban dem jeg ikke kan lide", er tilsyneladende den primære feedback. Det er virkelig ikke meningen at det bare skal være brok, det er det ikke. Det gør bare, at når man skal hitte konstruktivt redde i hvad en diskussion i en tråd lægger op til, så kan det være svært at vurdere hvad der præcis er brug for her. Er det her bare "growing pains", hvor Gamereactor skal igennem en lettere smertefuld overgangsfase? Eller er vi gået i den forkerte retning i forhold til de mere strikse retningslinjer, i et forsøg på at åbne debatten og sporene op for nye brugere?

Det ligger jeg vågen over for meget, selv med moderator-teamet. I det her tilfælde kommer jeg til at tænke på den tjans som Lee West gav mig, og som jeg synes, dagligt efterhånden, at jeg ikke møder med den nødvendige mængde positivt gåpåmod jeg bør have. Jeg indrømmer det, jeg har grædt over det, og det burde jeg ikke.

Så nu rækker jeg ud, bare på en utrolig lang og kringlet måde, for at høre jer om hvad I synes. Forhåbentlig er det noget jeg kan bruge, for jeg vil så gerne gøre det her rigtigt. Jeg vil så gerne have at Gamereactor kan være et sted som folk synes er nice, så let kan det i grunden opsummeres. Men jeg er i tvivl om hvordan vi gør det, det er jeg. Det burde jeg måske ikke være, men det er jeg.

Fremadrettet vil jeg, så vidt muligt, udover denne artikel, holde mig til aftalen om at afholde mig fra kommentarsporene, men jeg vil altid gerne høre fra jer, og snakke med jer. Derfor kan jeg anbefale brevkassen, eller en PM, eller bare at ringe til mig, eller sende en SMS. Det ville faktisk være hyggeligt.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Tak.



Indlæser mere indhold