Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

LIVE
HQ
logo hd live | Cult of the Lamb
See in hd icon

Chat

X
      😁 😂 😃 😄 😅 😆 😇 😈 😉 😊 😋 😌 😍 😏 😐 😑 😒 😓 😔 😕 😖 😗 😘 😙 😚 😛 😜 😝 😞 😟 😠 😡 😢 😣 😤 😥 😦 😧 😨 😩 😪 😫 😬 😭 😮 😯 😰 😱 😲 😳 😴 😵 😶 😷 😸 😹 😺 😻 😼 😽 😾 😿 🙀 🙁 🙂 🙃 🙄
      Dansk
      Gamereactor
      artikler
      Diablo II

      Diablo II: Lords of Destruction - Holder Det?!

      Jo, Diablo II: Resurrected er på vej, men hvis du ikke kan vente så længe, holder originalen så stadig?

      Abonner på vores nyhedsbrev her!

      * Påkrævet felt
      HQ

      Åhh ja, Diablo. Sikke mange timer det spil har taget fra mit liv i løbet af min ungdom. Jeg kan huske at sidde i et svedlugtende rum med fire andre teenagere, og grinde løs i det allerførste Diablo. Man kunne få de her ringe, der gav plus 20 til alle evner, og dem skulle vi jo prøve at finde. Spillet var dengang betragtet som værende vildt flot, og specielt helvedesbanerne var virkelig smukke og fyldt til bristepunktet med håndgribelig stemning. Så da efterfølgeren kom ud, var hypen stor. Man skulle som minimum have 4MB RAM, og et grafikkort på hele 1MB. Min gamle 386'er kunne lige præcis køre det, men gud hvor det hele hakkede. Det var dog lettere at ignorere end først antaget, for spillet var bare så gennemgående fantastisk. Vi havde hele netværksfester, hvor vi ikke lavede andet end at slå Diablo ihjel igen og igen, for at få noget godt udstyr. Vores chikane af den store, groteske, røde fyr, må have været et helvede for ham, bogstaveligt talt. Spillet havde en del fejl og teknisker knaster i starten, hvis jeg ikke husker fejl, men Blizzard kom løbende med opdateringer, indtil disse bare indeholdte ændringer af spillets regler. Sidenhen er spillet med jævne mellemrum blevet fundet frem, når man lige følte for det, og til sågar til LAN-fester, når alt andet fejlede. Det samme skete for nylig for mig, da Blizzard annoncerede Diablo II: Resurrected. Jeg fandt de gamle CD'er frem, ja så gammelt er spillet, og installerede dem. Jeg måtte derefter en tur forbi Battle.net før at spillet ville virke, og så kom problemet med at alle i dag næsten, uden undtagelse, har bredere skærme end dengang, hvilket Diablo II ikke er lavet til. Jeg fandt dog efter en smule efterforskning, et lille program der hedder Peixoto, som lader flere gamle spil køre i 16:9, og så var der bare dømt nostalgi overload. Men nostalgi til side, holder Diablo II så stadig? Lad os kigge på det.

      Diablo II
      Diablo II
      Dette er en annonce:

      Diablo II starter med de ret fede introvideoer, som Blizzard stadig er gode til at lave, om end de ser lidt primitive ud i dag. Marius snakker med hvad han tror er ærkeenglen Tyreal om helten man spillede i det første spil, og de tos rejse henimod at helten bliver til en genfødt version af Diablo, Lord of Terror, som han så smukt bliver kaldt. Historien er dog ikke det vigtigste i spillet, omend man får små opgaver som skal løses, som alle har små historier forbundet til dem. Dog skal Deckard Cain nævnes, da han binder Diablo, Diablo II og sågar Diablo III sammen, og så er han bare sej. Man redder ham tidligt i spillets første område, og han er derefter spillets alvidende orakel, som altid ved hvad der foregår. Han er bare ikonisk, og har man ikke hørt Deckard Cain-rappen, så har man ikke levet. En søgning på verdens mest populære videostreamingside vil give gode resultater, for dem der vil høre eller genhøre denne juvel af en rap.

      "My name is Deckard Cain and I've come on out to greet ya, so sit your ass and listen or I'm gonna have to beat ya. "

      Ahh gode sager der... Anyway, Cain holder stadig, mens historien er ok, men ikke noget der vil ryste nogens verden i dag.

      Det der altid har været Diablo-seriens kendetegn er den isometriske nedslagtning af mere eller mindre levende dæmoner, som står i vejen for ens helt, og hans, eller hendes, kamp mod de tre ur-ondskaber - Mephisto, Baal og Diablo. Man skal så via sin mus klikke dem i ihjel, og håbe på nyt udstyr dropper, så man kan blive lidt stærkere. Der er fem udstyrsklasser, som kan få den indre loot-maniker frem i en. Normal, magisk, sjælden, sæt, og selvfølgelig unikke ting, som er meget bedre end alt andet. Personligt gjorde det mig irriteret at de unikke ting blev erstattet af legendariske ting i Diablo III, da den gyldne skrift var så ikonisk, men det er nok bare mig. Jeg elsker stadig at jagte disse ting, og efter spillet er gennemført på den letteste og normale sværhedsgrad, kan man spille på Nightmare, hvor denne søgen efter ting bliver meget mere intens, da der kommer flere småbosser, der dropper flere godter, som potentielt kan være magiske. Jeg lavede en barbar, som jeg gav evnen til at finde ekstra meget udstyr, og så gav jeg ham en masse af det spillet kalder Magic Find, som har indflydelse på kvaliteten af det der dropper. Jeg elsker stadig systemet, og kan spille bare for at få nyt udstyr i timevis.
      Diablo er dog ikke kun én stor søgen efter udstyr, og hver af de syv klasser har deres egne evnetræer, som efter de nyeste opdateringer er blevet endnu mere spændende, da pointene man sætter nu senere gør evner stærkere. Blizzard kalder det "Synergy", og det er ret sjovt at lege med. Desværre kan man kun nulstille sine evner én gang per gennemspilning, og ikke når man vil. Det er nok et sted spillet er blevet gammelt, specielt når man ser på hvordan det er håndteret i Diablo III.

      Dette er en annonce:

      Noget der også stadig er sejt, er de fem klasser, som er meget forskellige. Der er Barbarian som før nævnt, Amazon, som tager sig af buer og pile, Necromancer, som har en hær af skeletter med sig, Paladin, som for det meste skal spilles med andre, og selvfølgelig Sorceress, som har elementerne som sit speciale. Udvidelsen Lord of Destruction tilføjede desuden Druid og Assassin, så der er en klasse til nærmest alle tænkelige spillestile, og det er stadig fedt at mærke forskellene mellem dem.

      Her til sidst skal den førnævnte udvidelse, Lord of Destruction, nævnes, da den tilføjede mange fede ting til hovedspillet. Blandt disse er et helt nyt spilområde, runer, som man kan sætte sammen til ultrafede runeord, som kan gøre våben umådelig stærke, og de førnævnte klasser. Diablo II uden den udvidelse føles ikke som et helt spil.

      Diablo II
      Diablo II

      Her til sidste vil jeg lige nævne spillets grafik, som med det mod til bredere skærme jeg har nævnt, ser glimrende ud - stadig. Jeg syntes at grafikken var meget grynet og mørk, da spillet i sin tid udkom, specielt sammenlignet med det første spil, men her mange år efter synes jeg grafikken ser fed og stemningsfuld ud. Det kan godt hakke lidt når der sker meget på skærmen, men ellers kører det upåklageligt. Musikken holder også stadig, synes jeg. Melodierne er fede, og specielt temaet fra Tristam sætter sig særligt i en, som er så ikonisk, at den er kommet med i alle efterfølgende Diablo-spil. Jeg glæder mig til at se om Diablo II: Resurrected ændrer på musikken, når man nu gør grafikken flot og skinnende. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg foretrækker.

      Holder Diablo II så? Ja, det synes jeg det gør. Spillet er ikke så glad for moderne skærme, men der er nemme måder rundt om dette, og finder man et mod, så holder Diablo II lige så meget som for 20 år siden. Så der er kun ét at sige, og det er naturligvis; "stay awhile and listen."

      Diablo II

      Relaterede tekster

      9
      Diablo IIScore

      Diablo II

      ANMELDELSE. Skrevet af Jacob H. Nielsen

      Diablo 2 er Blizzards opfølger til Action-RPGÆet Diablo 1996, og det bringer spilleren med tilbage i kampen imod den ultimative ondskab, nemlig Diablo, djævelen selv.



      Indlæser mere indhold