Dansk
Gamereactor
artikler

RPG Madness: Vaesen - En Introduktion

TTRPG-rejsen fortsætter, men før vi kommer i gang, gennemgår jeg kort universet og spil-systemet Year Zero Engine.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

At hoppe direkte ind i et nyt TTRPG eller bare generelt give sig i kast med hele genren, kan virke utrolig omfattende. Der er tonsvis af bøger og hundredvis af sider du kan læse igennem for at forstå mange af de udtænkte mekanikker og gameplay tricks - og det er ofte nok til at skræmme mange nysgerrige nybegyndere væk fra genren. Heldigvis er systemerne og genren blevet mere tilgængelig og normaliseret end da den opstod tilbage i 80'erne, og det er nemmere i dag end nogensinde før at hoppe ind i eksempelvis Dungeons and Dragons, selvom der er en overvældende håndfuld af regelbøger du skal forholde dig til.

Jeg fik for nyligt muligheden for at hoppe ned i en ny genre af TTRPGer, som jeg endnu ikke havde udforsket, og med et helt nyt simpelt system kaldet Year Zero Engine, da Free League spurgte Gamereactor om de var interesserede i at afprøve deres væld af TTRPG titler. Jeg valgte at dykke ned i det nordiske folklore horror TTRPG Vaesen, og I kan læse kort om mit første skridt på min Vaesen rejse her.

RPG Madness: Vaesen - En Introduktion

Denne artikel skal egentlig bare fungere som introduktion til Year Zero Engine og gennemgang af Vaesens univers og setting - selvom det selvfølgelig ikke er muligt at opsummere hele Vaesen-regelbogens ca. 200 siders indhold på en kort artikel.

Year Zero Engine er det system, som alle Free League spil bruger, og hvis du fanger mekanikken er det nemt at hoppe ind i både Alien, Mutant Year Zero (tænk Fallout), Tales from the Loop, Vaesen eller ét af de mange andre TTRPG-spil som Free League tilbyder. Det er relativt simpelt, og kræver ikke mange forskellige flersidede terninger, men egentlig bare en håndfuld D6'ere (D6 betyder en sekssidet terning - hvor man klassisk bruger en D20 til D&D). Alt efter hvilken en evne, eller skill, som du skal bruge, så kommer du til at rulle X antal D6'ere, og én enkelt 6'er betyder en succes. Det er et utroligt nemt og nedkogt RPG system, og simplere bliver det nærmest ikke.

I Vaesen er ens evner delt op i to typer, fysiske evner og mentale evner, samt fire underkategorier til de to typer, som bestemmer hvor dygtig du er til de forskellige skills (tre skills per underkategori): Physique, som bestemmer evnerne Agility, Close Combat og Force; Precision, som styrer Medicine, Ranged Combat og Stealth; Logic, der hjælper Investigation, Learning og Vigilance; samt Empathy, som forstærker Inspiration, Manipulation og Observation.

RPG Madness: Vaesen - En IntroduktionRPG Madness: Vaesen - En Introduktion

Du kan vælge mellem 10 forskellige klasser/arketyper, som hver prioriterer forskellige evner og skills: Academic, Doctor, Hunter, Occultist, Officer, Priest, Private Detective, Servant, Vagabond og Writer. Disse klasser bestemmer både hvilke evner du er god til, men også dine resourcer, da hver arketype er vokset på i en bestemt samfundslag. Vagabonden er fattig, og har ikke adgang til mange ressourcer, mens officeren kan være rig, og kan nemt købe rustning og våben til sit eventyr.

Hvis du har spillet et TTRPG før, så virker konceptet om Skill-checks ikke så fremmed, mens det måske er en smule russisk for en totalt nybegynder. Men det er essentielt bare måder, at vise at din karakter er dygtig til en specifik evne. Hvis du er en doktor, så har du formentlig et højt tal i Logic og Medicine - f.eks. 3 og 5, og når Game Masteren (som styrer spillet) beder dig om at lave et Medicine-check, så ruller du 3+5 D6'ere for at se om du lykkes. Hver forskellig skill repræsenterer noget forskelligt og kan bruges til at komme frem til de resultater, som du og dit hold søger - eller ikke, det er selvfølgelig op til terningerne.

Det er en grov gennemgang af skills og systemet, men hvor Year Zero Engine skiller sig ud fra mange andre TTRPG er, at der ikke er noget direkte system for Hit Points. Typisk i genren ville spillerens karakter have X antal Hit Points, som bestemmer hvornår du bliver slået bevidstløs, men ikke i Vaesen. I Vaesen har du noget der hedder Conditions og hver gang du bliver ramt, kan du vælge hvilken Condition - passende til situationen - du får. Conditions er altså en type Hit Points, og du kan kun blive ramt få gange før du bliver slået bevidstløs eller du bliver det som Vaesen kalder Broken.

Du kan få tre fysiske Conditions og tre mentale Conditions, som påvirker dine rul i hver type. Exhausted, Battered og Wounded er de fysiske, mens Angry, Frightened og Hopeless er de mentale. Hvis du har tre Conditions i én type og får en ekstra bliver du broken, og er essentielt alvorligt fysisk skadet, eller mentalt savlende, indtil du bliver hjulpet af dine medspillere.

Det er en interessant måde at håndtere hele TTRPG-genren, da man typisk ser D&D-karakterer blive lige så stærke som guder med tiden, mens mennesker i Vaesen er nogle skrøbelige væsner, og det opfordres stærkt at undgå direkte konfrontation, da et riffelskud kan være fatalt - og en direkte konfrontation med et Vaesen kan være langt værre.

RPG Madness: Vaesen - En Introduktion

For det er nemlig de mytologiske væsner, Vaesen, som er hoved-fokusset i denne nordiske folklore verden TTRPG. Vaesen er mytologiske væsner fra den nordiske mytologi og folklore, som lever side om side med mennesker, dog ikke synligt for den almene bonde. Det kræver nemlig det sjældne "Andet Syn" for at se disse usynlige væsner, og du opnår ofte det "Andet Syn" som resultat af en tidligere traumatisk oplevelse i direkte eller indirekte forbindelse med en Vaesen. Alle spillere har det "Andet Syn" og bliver derfor kaldt "Torsdags Børn" - og det er ud fra denne præmis, at Vaesen starter.

Settingen er 1800-tallet, og industrialiseringen er i fuld gang. De gamle måder at leve på og behandle naturen er ved at dø, og det bryder de usynlige og farlige indbyggere af naturen sig ikke om. Folk søger mod de større byer med nye logiske og pragmatiske tanker, mens landet og den overtroiske livsstil er blevet forladt og er sårbart overfor angreb fra varulve, nymfer og ånder. Den tidligere orden - Artemis Ordenen - som tog sig af overnaturlige begivenheder og Vaesen er gået i opløsning for årtier siden, og det er op til spilleren at genopbygge det hemmelige Samfund i Uppsala og hjælpe de udsatte landsbyer med deres overnaturlige problemer.

Dette er også her - i genopbygningen af Samfundet og Artemis Ordenen - at en spændende og unik gameplay mekanik i Vaesen bliver introduceret. Spillerne får nemlig nøglen til det gamle Castle Gyllencreutz i Uppsala, som tidligere var hovedsædet for Samfundet. Efter hvert mysterium får holdet tildelt Development Points, som de kan bruge til at udvikle deres hjemmebase i Uppsala og få forskellige perks både når de er hjemme, eller når de skal til at drage på et nyt eventyr. Denne base-bygningsmekanik er selvfølgelig ikke unik for Vaesen, men er en interessant og fed måde at få spillere investeret i Uppsala by og i verdenen.

RPG Madness: Vaesen - En Introduktion

Verdenen er i forandring, og vi må ikke glemme de gamle traditioner - for hvis vi gør, så kan det have katastrofale følger!

RPG Madness er en ny utraditionel artikelserie på Gamereactor, som tager et skridt væk fra de digitale spil-medier, og fokuserer lidt på den gode gamle analoge spil-måde. Jeg er stadig i gang med at finde ud af hvordan serien præcis skal udforme sig, men I er velkomne til at give et heads up, hvis I har nogle ideer eller kommentarer indtil videre. Jeg udgiver snart min første gennemgang af mit og min gruppes første mysterium, og er spændt på hvad I synes om det! Hold jer opdateret på Gamereactor for alt om min rejse ind i TTRPGet Vaesen i fremtiden!

RPG Madness: Vaesen - En Introduktion


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.