Skip to main content
Artikler

Live-Service Round-Up: Uge 17 og 18

En ny Apex Legends-sæson er lige rundt om hjørnet, Call of Duty laver nogle store forandringer, og World of Tanks viser sig frem.
Martin Lindgaard Svane 23 april 2021

Nu er to uger endnu en gang passeret, og det betyder at det er tid til endnu en omgang Live Service-opdateringer. I denne omgang har vi en masse spændende udviklinger, som enten er tilgængelige nu eller på vej til dine yndlingstitler. Lige fra strategispillet Team Fight Tactis til den pakkede udvikling af både Call of Duty: Black Ops Cold War og Call of Duty: Warzone, så er der meget at se frem til over de næste par uger.

Team Fight Tactics

Den 28. april introducerer Riot Games den næste store patch til dets kort-baserede strategispil, Teamfight Tactics. Den bliver kaldt Reckoning, og udvidelsen introducerer endnu et battle pass, spændene nye 'Shadow' items, og endda et tema og en historie, som fortsætter i over hele udvidelsen. Der kommer desuden en flere nye klasser til dine yndlings champions og en ny interessant Labs game-mode som introducerer nye og vilde begrænsede game-modes. Reckoning markerer et godt tidspunkt at hoppe tilbage til Teamfight Tactics verden.

Destiny 2

Guardian Games er tilbage endnu en gang, og Destiny 2 spillere får muligheden for at kæmpe imod hinanden for at opnå titlen som den bedste Guardian klasse. Eventet startede i tirsdags d. 20 april, og kommer til at fortsætte til d. 11 maj, og medbringer en hel del nyt grej som du kan optjene. Lige fra legendariske klasse items, nye shaders, en spændende ny Sparrow, og endda en tilbagevendende kending: det eksotiske maskingevær Hier Apparent (som nu også har en Catalyst du kan opnå). Dette års Guardian Games kommer med sikkerhed til at være et af de bedste årlige events for Destiny 2s 2021 kalender.

Lige en hurtig note: Normalt ville vi inkludere både Call of Duty: Black Ops Cold War og Call of Duty: Warzone som én sektion, men siden sæson 3 lige er startet, så er der alt for meget at nævne, og vi har derfor splittet de to spil op lige foreløbig.

Call of Duty: Black Ops Cold War

Sæson 3 for Call of Duty: Black Ops Cold War er lige landet d. 22 april og medbringer en overflod af nyt indhold at nyde. Der er fire nye maps tilgængelig på dag 1, og de inkluderer Black Ops klassikeren Standoff; seks nye våben, som kommer i løbet af sæsonen, og blandt andet inkluderer Ballistic Knife som en; to nye spil modes, som kommer til multiplayer - eksempelvis Sticks and Stones; en ny Strafe Run scorestreak; et væld af nye operators; og endda flere Prestige levels du kan opnå. Det er helt fait at sige, at du ikke kommer til at løbe tør for indhold i denne sæson.

Og for Zombies fans derude, så kan I se frem til en helt ny region i Outbreak Mode; både cargo truck og FAV køretøjerne bliver tilgængelige; en ny field opgradering kendt som Toxic Growth, og endda mere intel du kan dykke ned i.

Call of Duty: Warzone

For alle Warzone folkene derude, så er der nye våben og operators som du kan optjene og bruge, men I kan også se frem til at Verdansk bliver opdateret og er på vej til den kolde krigs tid. For at toppe det hele af, så er der et nyt tidsbegrænset event kaldet "Hunt for Adler" som giver spillere mulighed for at klare en masse nye udfordringer og få det unikke skin til Adler Operative'en.

Der er meget på vej, og I kan se spillets Roadmap herunder. Vi ser frem til Sæsons 3 Reloaded lidt senere, så hold øje med det.

Fallout 76

Bethesda lancerer den næste store opdatering i Appalachias ødeland d. 27 april, og sæson fire af Fallout 76 bringer Armor Ace og Power Patrol tilbage. Kendt som Armor Ace i Cold Steel, så ser den her opdatering at den ikoniske frihedskæmper bevæger sig nordpå for at kæmpe imod Commisioner Chaos og The Yukon Five. Ved siden af et action-pakket tema, så kommer sæson fire med en masse C.A.M.P objekter, inklusiv mannequins og bi-kupper, skins til Power Armor og våben, 100 nye levels at opnå og flere belønninger, og endda nye Tadpole Badges som du kan udfylde dit Scout Sash med. Der er masser af indhold på vej til maj og i horisonten, så nu er et godt tidspunkt at prøve denne multiplayer action RPG på.

World of Tanks

Udviklerne Wargaming har en heftig opdatering til World of Tanks på vej til konsollerne d. 27. april. Opdateringen ser moderne rustning tilføjet til spillet for første gang. Yep, det er rigtigt, multiplayer titlen kommer til at udforske forskellige tidsperioder på samme tid, og det kommer til at tilføje et nyt Tech Tree og separate queues, når vi begynder på den kolde krigs kamp-tid. Nye større kort og længe ønskede community funktioner, som artillery-frie kolde krigstids kampe. Denne opdatering vil ryste posen og ændre måden vi oplever og spiller world of tanks

Pokémon Go

I slutningen af denne måned, fejrer Pokémon Go udgivelsen af det nye Pokémon Snap med et in-game event som sætter et spotlight på Lental Regionen. Mellem 29. april og 2. maj, så kommer pokémons fra den region til at dukke oftere op i det fri og i raids, og kamera-tematiske avatar items er tilgængelig i butikken. Shiny Smeargle kommer også til at lave sin Pokémon Go debut under dette event.

Apex Legends

Respawn har for nyligt givet os en heftig opdatering omkring alt om fremtiden for Apex Legends, og vi ved at denne nye sæson ankommer d. 4 maj, og medbringer en hel ny Legend ved navn Valkyrie. Ud over dette så er Olympus kortet blevet inficeret med en stor plante og rødder, samt et helt nyt våben Bocek Bow er på vej, og det lægger godt op til nyt Titanfall relateret indhold i den nærmeste fremtid. Med alt det her op vej, så er der forhåbentlig både noget til Apex Legends og Titanfall fans, når Respawn i fremtiden udbygger mere på deres fælles univers.

I andre Apex Legends relaterede nyheder, så er en ny mobil-version af spillet også på vej. Spillet er et selvstændigt spil, og kommer ikke til at have cross-play med de andre versioner af Apex. Spillet kommer med en specifikt og specielt designet kontrol skema til touchskærme, ved siden af unikt indhold som er separat til PC og konsol-versionerne. Vi kender dog stadig ikke udgivelsesdatoen, men spillet får en lille betatest i Indien og Filippinerne i slutningen af April.

Vi har flere Apex Legends nyheder til jer d. 26 april, så hold jer opdateret på siden indtil da.

Der er massere af live-service spil derude som får mange opdateringer med nyt indhold som ugerne passerer. Så hold jer opdateret på Gamereactor når vi endnu en gang giver jer en gennemgang af de største opdateringer i live-service spilverdenen i løbet af de næste par uger.

Fuld profil 591 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.