På dagen da ASUS' kraftige tablet udkom i butikkerne var der ikke lange køer, som vi har set med diverse Apple-produkter. Nej, Primen var ligesom den maskerede superhelt, han er helt fantastisk - ingen ved bare, at han er der. På nær mig. Jeg købte nemlig en.
Udover styresystemet er der andre detaljer, der skiller den ud fra eksempelvis Apples iPad-serie. Lad os starte med det fysiske.

Prisen på ASUS Eee Pad Transformer Prime er omkring de 5000 kroner lige nu fra de danske netbutikker for både tablet og keyboard.
Med sine 586 gram og en tykkelse på 8,6 mm er Transformer Prime ikke en af de tunge drenge. En af de store plusser er USB-porten i siden, Der gør det let hive sine filer ud af den, hvis man ligesom mig nogle gange lige glemmer at lægge sine ting online. Den har selvfølgelig også et udskifteligt SD kort, så hvis man fylder den op, så gør det ikke så meget.
Er du typen, der godt kan lide at tage billeder med din tablet, så har Transformer Prime to kameraer, et bagkamera på 8 megapixel og et frontkamera på 3 megapixel. Kvaliteten er fin, dog er det aldrig synderligt praktisk at tage billeder med en tablet.
Hardwaren i Transformer Prime er til gengæld en konge værdig. Den kører på en Tegra 3 quad core fra Nvidia - ASUS siger det er en quad core processor, men en fandroid som jeg ved jo, at det bare er fordi de ikke vil blære sig for meget over for Apple. I virkeligheden har den nemlig fem kerner, den sidste kerne bliver brugt til at holde batteritiden på startskærmen nede.

Tabletten fås i en 32 eller 64 gigabyte version, så pladsen er fin til de fleste gaming-behov. Der er blevet snakket meget om, hvorfor ASUS ikke har lavet en 16 gigabyte version, som mange andre tablets er kommet i.
Men alt er ikke guld og grønne skove. Der findes ingen 3G-udgave af den fikse tablet. Der er samtidig nogle få tekniske problemer ved den. Den har nogle gange meget svært ved at finde WiFi-signaler, jeg har oplevet situationer hvor min telefon har opfanget et signal, og Transformer Primen ikke har. Det er bare ikke godt nok.
Heldigvis har ASUS lovet en patch som vil fikse både det, og det ganske ringe GPS-system, der er i den. Desværre er der ikke nogen, der har set eller hørt noget nyt om de løfter i lang tid.

I starten af Transformer Primes korte liv kørte den Android 3.5.2, også kendt under det lidt lettere navn Honeycomb. Det blev der heldigvis hurtigt sat en stopper for.
Google sendte deres nye software hen til ASUS og vupti: efter et stykke tid udkom ASUS med en verdensomspændende Android 4.0.0 (Ice Cream Sandwich) opdatering til alle Transformer Primes.

De har lavet meget om, brugervenligheden er blevet oppet lidt mere, de har også gjort så man kan lave mapper. Browser-oplevelsen blev også betydelig bedre, og til sidst lavede de kontrol panelet nede i højre hjørne endnu mere genialt og sjovt. I forvejen synes jeg at kontrol panelet var rigtig godt lavet, alt hvad der skete gik igennem der, hvilket var rart, fordi så viste jeg alt hvad der skete på min tablet.
Transformer Prime er det, der er kommet ud af at blande en god arbejdscomputer med en lækker gaming-tablet.
Batteritiden lyder på 12 timer, men sætter man tastaturet til, så ryger vi helt på på 18 timer, hvilket gør den perfekt til lange ture.

Den har indbygget skriveprogram i form af Polaris Office, som minder meget om Word 97. Den har også et indbygget note-program, nemlig Super Note. Programmet er ikke helt gennemtænkt, da den ikke altid reagerer, når man trykker. Men ellers er der mange note-programmer som Evernote på butikken Google Play, der er langt bedre. Med det keyboard, du får med, er det den perfekte skrivemaskine. Som med alle subnotebooks kan godt virke en anelse småt i starten, men man vender sig hurtigt til at skrive på det.
ASUS Prime er dels arbejdstablet, dels er den også den vildeste spille-tablet. Det har Nvidia prøvet at vise os med den indbyggede Nvidia Gaming Zone app, der er fyldt med HD-spil og actionspil. Der er en masse fede titler derinde, og der er tit gode tilbud at finde. Ikke nok med det, er der det nye Google Play, som erstatter Android Market.

Tre eksempler på nogen gode spil til Transformer Prime er:
1: Shadowgun, 30 kr.: Det sci-fi lignende tredjepersons skydespil viser sine bedste sider i HD. Og styringen i spillet er helt fantastisk, især fordi skyde- og bevægelsesknapperne ikke sidder langt fra hinanden. Hvilket gør oplevelsens meget bedre, synes jeg. Jeg synes at historien er god, og i forhold til at det er en app, kan man godt følge ordentligt med i den. Der bliver også blandet humor med i, hvilket jeg synes de gør rigtig godt.

2: Dead Space, 30 kr.: Det klassiske gyserspil som også er ude til Xbox 360 og PS3, har fundet vej til Android og iOS. Man skulle tro at uhyggen er forsvundet når det er på sådan en lille skærm, det er den så ikke, kan jeg fortæller jer. De gør det rigtig godt med stadig at gøre scenerne meget nervepirrende, ved at have små forskellige lyde og dyr, der kravler rundt på gulvet. Styringen er også god, igen fordi de har sat skydeknappen og styreknappen tæt på hinanden. Der er små fejl, som f. eks, nogle gange når man skal trykke visser steder på skærmen sker der ikke noget, om det er spillet eller tabletten vides ikke.


3: Zen Pinball THD, gratis: Hvem elsker ikke pinball? Ja det gør jeg i hvert fald, og Zen Pinball gør bare det hele bedre. Kvaliteten er fantastisk på grund af de enormt gode animationer og den skarpe HD. Styringen er lidt klodset, fordi at flipperne simpelthen er sat for langt fra hinanden. Der er kun én bane at starte med, men hvis du vil have flere, så skal du op med pengepungen og betale 6 kr. per bane.

ASUS Eee Pad Transformer Prime vs iPad 2
Jeg vil selvfølgelig også sætte den selvkronede konge af tabletland, iPad 2, op mod den nye maskerede helt fra ASUS. IPad 2 er 25 gram tungere end Transformer Prime, og 0,2 mm tykkere. Apples iPad kører på en A5 dual core proccesor, hvor Primen kører en quad core proccesor, altså to kerner mere.
Apples iPad kan dog fås med 3G, hvilket naturligvis er et plus.
De har begge to bag og front kameraer, som virker udmærket.
Jeg har aldrig været Apple-fan og jeg vil aldrig blive Apple-fan, men da jeg gik igennem mapper fyldt med topkvalitets HD-spil på Lees iPad 2, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvorfor den dual core proccesor ikke var brændt sammen for længe siden.
Når spillene starter op, er det også tydeligt, at de specs, der virker underlegne på papiret, klarer sig godt (og i nogle tilfælde bedre) end Transformer-tabletten.
De, spil jeg testede på iPad 2, var Dead Space og Shadowgun, de kørte begge to enormt godt. Specielt startskærmen på dem begge fik mine øjne til at spærre sig op, man kunne virkelig se at det var HD på grund af iPad 2's opløsning på 1024 x 768 pixels.
Der er lidt problemer med Transformer Prime i forhold til iPad 2, da der tit sker lidt tab af framerate, både i spil men også når man er inde i multitaskbaren.
For mig er få framerate-forskelle dog ikke nok til at jeg ville bytte også fordi jeg føler at USB-porten og keyboardet giver mig flere muligheder. Og så er der selvfølgelig denne: en gang fandroid altid fandroid.