At røre ved fremtiden: hands-on med PS4-controlleren

Vi fik chancen for at gribe om PS4-controlleren på dette års E3-messe og tage den på en prøvetur.

Umiddelbart føles den som det, vi allerede kender, men de ru gribeflader på bagsiden er den første nyhed, der melder sig. På fronten har vi den samme matte finish som altid, men denne nye bagflade, der strækker sig over hele controllerens bagside, føles automatisk overlegen og med bedre greb til de lange timer.

Efter kort tid - vi prøver demoer af Driveclub og Knack i Sonys lounge-område - melder bekymringerne sig dog, og vi kan ikke sætte en finger på hvorfor. Vi er ikke komfortable med controlleren. Efter en hurtig tur over til The Last of Us-standen for at sammenligne, finder vi ud af at det skyldes en kombination af tre faktorer. PS4'eren controller er tykkere over hele linjen, så vores greb opsluger den ikke helt på samme måde. De to "ben" går ikke ud i en spids, så de ligger ikke helt så let i folden i håndfladerne. Sammen med det faktum, at analogstickenes placering er ændret en smule, betyder det at tommelfingrene ikke længere bliver ledt ind mod midten i en ret linje, men i stedet i en vinkel så de peger opad, som to sider en en trekant, der peger ind mod centrum på controlleren.

Og derefter står det klart, at vi ikke kan finde komforten, fordi vi forsøger at holde controlleren på den gamle måde. Det er et problem, der sandsynligvis vil forsvinde med tiden - og selvom vi ikke helt har besluttet os omkring den manglende spidshed i benene, så er den nye stick-placering langt mere behagelig (og det samme siger folk, der før har været utilfredse med stickenes placering på de gamle Dualshocks). Stickenes top har en sænket invending cirkel, der giver et bedre greb med tommelfingrene, mens den lille konvekse bue i midten stadig giver indtryk af, at man har placeret tommelfingrene på noget solidt.

Select og Start er blevet ændret fra rektangel og "play"-ikon af gummi til at være små aflange plastikknapper på hver sin side af touchfladen i midten, og deres navne er blevet skiftet ud. De hedder nu Share (til sociale funktioner og videodeling af gameplay) og Option.

D-pad'et er hævet en smule, og føles ellers som det plejer, måske med lidt mindre klik i knapperne. Kryds/firkant/osv-knapperne føles også som vi er vant til. Måske er ikonerne på dem lidt større.

PS-knappen er flyttet ned midt mellem stickene, og føles også som vi kender den. Lige over den sidder en indbygget mikrofon, og ovenover den har vi så den nye touchflade, som dog ikke blev brugt i en eneste af de demoer, vi prøvede. Vi kunne dog konstatere, at den har en blød klikfunktion, når man trykker på den.

Touch-fladens kant strækker sig ud over toppen på controlleren, hvor vi også finder USB-stik til opladning, og den nye lysende trekant, der markerer spillerfarve. Det blå lys ser sexet ud, men placeringen betyder at det er en anelse mindre bekvemt at tjekke hvilken controller der tilhører hvem, når man spiller multiplayer i et mørkt lokale, end det var med PS3-controllerens små røde 1-4 LED'er.

Skulderknapper og aftrækkere føles begge lige så responsive som før, men aftrækkerne har et mere udtalt bundtryk, og huset omkring dem er mere trekantet end før. Efterhånden som vi vender os til den nye controller, sender et greb om både aftrækkere og sticks vores hænder ud i en kloform, der kun er en enkelt Call of Duty-session fra at gå i krampe.

Ganske som den maskine, de er forbundet til, sætter man mere og mere pris på PS4-controllerens design, jo mere man ser på og nærstuderer den. Det er en selvsikker videreudvikling af en japansk klassiker. Vi skal bare lige vænne os til at omforme vores hænder fra den facon, vi har trænet dem til i snart ti år.