Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler
Dragon Age: Origins

At skabe en ny verden

Når udviklerne selv kalder Dragon Age: Origins for den spirituelle efterfølger til Baldurs Gate-serien, siger det sig selv at niveauet allerede er højt. Baldur's Gate 2 er fortsat en storklassiker hos rollespillere, som har ønsket sig et nyt kapitel i de ni år der siden dets lancering, er forbipasseret.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Og det ved Bioware, Der har derfor brugt fem år på at gennemarbejde Dragon Age: Origins, og føler sig overbevist om at både gamle fans såvel som nye spillere vil finde noget at elske i det kommende rollespil.

Mark Darrah er executive producer på spillet, og har været involveret i udviklingen de sidste to år. Darrah er bland andet ansvarlig for at sørge for kontinuiteten i Dragon Age-universet, som er en omfattende spilverden realiseret gennem romaner, spillet og fremtidig indhold som vil kunne downloades. Da vi møder ham i Biowares kontorlokaler i Edmonton, Canada er der under tre uger til spillet skal lanceres, og Darrah er tydeligvis både spændt på hvilken modtagelse det får, samt lettet over at udviklingen af spillet endelig er færdig.

Dragon Age: Origins
Mark Darrah, executive producer på Dragon Age: Origins.

"Da jeg begyndte at arbejde med Dragon Age: Origins for to år siden var spillet i et stadie hvor man kunne spille igennem det fra start til slut. Med det manglede meget af indholdet som gør historien mere indholdsrig, og det er dette jeg har arbejdet med. At gøre spillets indhold mere involverende, dybere og mere poleret" fortæller Darrah.

Dette er en annonce:

Spillet er blevet omtalt som den spirituelle efterfølger til Baldur's Gate. Var dette en målsætning i havde da i begyndte at udvikle spillet, eller kom Baldur's Gate følelsen ind i spillet ved tilfældighed?

"Lige så længe som Dragon Age: Origins har været i udvikling har vi altid haft som mål at genskabe følelsen folk havde da de spillede Baldur's Gate for godt tolv år siden. Den taktiske følelse man har i kamp, og bredden og dybden af de valg man tager, er det vi ville genskabe."

Dragon Age: OriginsDragon Age: Origins
I Dragon Age: Origins har du mulighed for at skabe dine egne karakter, med egenskaber som passer egen spillestil.

Hvorfor tror du så mange har så gode minder om Baldur's Gate-spillene, og hvorfor tror du disse fans mener der ikke har været noget bedre rollespil siden?

Dette er en annonce:

"For at være helt ærlig tror jeg længden havde meget at sige. Baldur's Gate-spillene er spil man kan bruge rigtig lang tid på og som giver dig mange oplevelser. Yderligere tror jeg det skyldes de mange valg man kunne tage, og følelsen af at valgene man tog havde konsekvenser. Både i Baldur's Gate og Dragon Age: Origins får spilleren følelsen af at de valg man tager og de ting man gør, påvirker spilverdenen og historien.

Mange af elementerne fra Baldur's Gate er bevaret i Dragon Age: Origins. Var der nogen spilmekaniske elementer fra de gamle spil som i gerne ville undgå at tage med i dette spil?

"En af tingene som Baldur's Gate ikke formåede var at fortælle en historie på filmisk vis. Det er noget vi har arbejdet meget med i Dragon Age: Origins. Kameraet i Baldur's Gate som altid svævede oppe i luften, begrænsede fortælleteknikken. Ved at have flyttet spillet til 3D, formår vi at fortælle historien på en mere dramatisk vis, og jeg tror at dette gør utroligt meget for spiloplevlesen."

Det virker som om Dragon Age: Origins er pakket ind i en mørkere fantasy-stil end andre rollespil. Hvorfor har i valgt denne stil?

"Det er vigtigt for os at spillet virker nyt og friskt i rollespilsgenren. Samtidig er vi som udviklere blevet ældre sammen med mange af vores spillere. Vi ønsker at fortælle en historie hvor alt ikke er sort eller hvidt, hvor der ingen klare skillelinjer er mellem det gode og det onde. Der er naturligvis en rød tråd i form af hovedhistorien, og en fjende som tydeligt er defineret som ond, men ind i mellem denne bærende historien er der masser af intriger, og folk man møder der kæmper for politisk indflydelse og lignende. Dette skaber mange gråtoner som spilleren må forholde sig til."

Så at spillet retter sig mod et voksent publikum betyder mere end bare blod?

"Absolut, at spillet er voksent betyder ikke blot blod og sex, det betyder også at der er en voksen humor så det hele passer sammen. Det betyder at spilleren må tage stilling til problemer hvor ingen af løsningerne fører til et "godt" eller "rigtigt" resultat. Hvad ville du for eksempel redde hvis valget stod mellem et barn eller en hel landsby? Der er tale om svære valg hvor spilleren virkelig må overveje hvad han vil gøre, og konsekvenser af de valg der tages. Naturligvis har spillet blod, vold og sex men disse elementer er blot del af den virkelige verden som spillet foregår i.

Dragon Age: OriginsDragon Age: Origins
Dragon Age: Origins indeholder meget blod, men Darrah mener at det er valgene du tager og dilemmaerne du bliver stillet over for, som gør det til et mere voksent rollespil.

Jeg har hørt at i bland andet har været inspireret af George R. R. Martin-bøgerne A Song of Fire and Ice. På hvilken måde?

"Vi har prøvet at sammenvæve "high fantasy"-konceptet fra Tolkien med R. R. Martin-bøgernes fokus på politik og intriger. Men vi er også blevet inspireret af andre ting. For eksempel de mørkere elementer i Conan-filmene. Vi snakker om milepæle inden for fantasy. Vores mål har altid været at lave en mørkere fantasy-historie som samtidig formår at bevare "high fantasy"-elementerne."

Baldur's Gate-spillene var baseret på stringente Dungeons & Dragons-regler, mens i med Dragon Age: Origins selv har stået for spilsystemet. Har dette gjort udviklingen sværere eller enklere?

"Fordelen bed at lave sit eget rollespilssystem er at man aldrig bliver forhindret i at lave noget, for reglerne forbyder det. Men det skaber også udfordringer fordi man selvsagt skal lave det hele selv, samt balancere det. En anden udfordring er at man skal forklare mere for spillerne. Da vi lavede Baldur's Gate gik vi ud fra at spilleren havde en vis kendskab til Dungeons & Dragons-reglerne, så vi behøvede ikke at forklare detaljerne om hvordan det hele fungerede. I Dragon Age: Origins må vi vejlede spilleren lidt mere og lære denne hele systemet.

Dragon Age: OriginsDragon Age: Origins
Bioware forsøger at blande ”high fantasy” som gør brug af drager, magi og monstre med en mere realistisk verden præget af politik og intriger.

De spillere som ikke ser sig selv som hardcore-rollespillere bliver ofte skræmt væk af for mange tal og statistikker. Bliver Dragon Age: Origins spilbart for de som ikke ønsker at fordybe sig i statistik og regler?

"Ja, vi har virkelig arbejdet hårdt på at gøre spillet så dybt som man ønsker det. Hvis du vil udforske det i detaljer og virkelig gå i dybden med færdighederne og taktikkerne, kan du gøre det. Det giver dig en lille fordel spimæssigt, men det står dig også frit for at lade spillet klare dette selv. Spillet kan vælge nye færdigheder for dig når du stiger i erfaring, og også kontrollere de andre figurer i din truppe når du går i kamp, sådan at du helt slipper for at administrere alle detaljerne og dermed kan fokusere udelukkende på din hovedfigur.

I har valgt ikke at inkludere flerspiller-muligheder i Dragon Age: Origins. Hvordan kan det være?

"Vi har et tungt fokus på at fortælle en historie, og vi ønskede at gøre denne oplevelse så ren som mulig. At fortælle en historie i flerspiller-eventyr er naturligvis muligt, men byder på mange problemer som vi ikke har løst endnu. Når vi har fundet løsningen på at fortælle en engagerende historie for flere spillere på en gang, vil du sikkert få et lækkert rollespil fra Bioware.

Inkluderingen af Origins i spillets navn, tyder på at Dragon Age kommer til at blive en serie af spil. Er dette sandt?

"Det er absolut muligt. Vi har lavet en mærkevare og et univers som har indhold nok til at fortælle mange historier. Dragon Age: Origins etablerer på en måde universet, og vi studerer for tiden andre muligheder for at fortælle historier fra dette univers. Ikke bare i rollespilsform, for det er fuldt ud muligt også at formidle historier fra Dragon Age-universet i andre spilgenrer.

Du snakker altså ikke bare om ekstra indhold til download her, men om helt nye Dragon Age-spil?

"Ekstra indhold til download bliver vigtigt for Dragon Age: Origins, men vi tænker også videre. Vi ønsker ikke at Dragon Age: Origins skal være det eneste spil fra dette univers.

Relaterede tekster

Dragon Age: AwakeningScore

Dragon Age: Awakening

ANMELDELSE. Skrevet af Nikolaj Kürstein Jepsen

BioWare åbner atter op for et nyt kapitel i historien om de Grå Vogtere, Darkspawn og alskens godtfolk, og Nikolaj tager på eventyr...

Dragon Age: OriginsScore

Dragon Age: Origins

ANMELDELSE. Skrevet af Adrian Berg

Adrian Berg har trukket teltpælene op og er flyttet til Ferelden, for at teste Biowares seneste rollespil. Er dette den åndelige opfølger til det klassiske Baldur's Gate?



Indlæser mere indhold