Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler
Baldur's Gate: Dark Alliance

Baldur's Gate: Dark Alliance - Holder Det?!

Det legendariske rollespil fra Snowblind er stadig ikonisk den dag idag, men holder det?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Baldur's Gate-serien til PC har altid fascineret mig, men jeg har aldrig rigtig fået det spillet ret meget. Der er alt for meget læsning, og det er ikke en af mine spidskompetencer. Min bedste ven gennem alt for mange år har dog spillet Baldur's Gate til ukendelighed, og var meget verbal omkring hans følelser i forhold til konsolversionen, som han ikke anerkendte som et indslag i serien. Her mange år efter fik jeg så en Steam Deck, og den har jeg lavet om til en emulationsmaskine blandt andet, og derfor fik jeg mulighed for at spille Baldur's Gate: Dark Alliance, som jeg har på en af mine Playstation 2-diske, som jeg fandt på genbrug. Så for første gang vil min anmeldelse være baseret på min Steam Deck-oplevelse med et spil, hvilket er ret sjovt at prøve. Jeg købte det dog også på Steam, hvor spillet kan spilles i høj opløsning, men der er ingen forskelle mellem de to versioner, udover opløsningen og frameraten. Baldur's Gate: Dark Alliance er lavet af Snowblind Studios, og udgivet af det legendariske Black Isle Studios.

Baldur's Gate: Dark AllianceBaldur's Gate: Dark Alliance

Baldur's Gate: Dark Alliance begynder med at man ser tre karakterer der bliver angrebet af tyve, men bliver reddet af byens vagter. Herefter bliver de så bragt til byens kro, der hedder Elfsong Tavern, hvor kromutteren, som hedder Alyth Elendara, giver ens karakterer den første mission, nemlig at udrydde de rotter som har inficeret kroens kælder. Alyth Elendaras stemme er leveret af Jennifer Hale, som mange måske kender fra mange andre spil, men som mest kendt som den kvindelige Shepard i Mass Effect-spillene. Alyth Elendara har meget store... attributter, og det siger måske lidt om stilen i spillet, som jeg vil snakke mere om senere. Man har valgt en karakter i forvejen, som passer ind i de gængse rollespilstroper, som er Wizard, Archer og Warrior. Disse har selvfølgelig deres styrker som passer til deres klasse. Det er lavpraktisk, og meget arkadeagtigt. Det er ikke særligt kompliceret, det er bare at vælge, og så i gang.

Den måde min ven beskrev det, var det helligbrøde den måde gameplayet var blevet oversat på, men efter at have prøvet det selv, så er gameplayet en meget tro gengivelse af det design, som Blizzard gjorde populært med sin Diablo-serie. Det er klassisk "Hack and Slash", bare med controller og ikke med mus og keyboard. Det fungerer glimrende, men er lidt mere primitivt end på PC, mest fordi en controlleren ikke har så mange knapper som et keyboard har. Det er dog ikke det store savn, synes jeg. En knap slår let og en knap slår hårdt. En kan få en til at løbe hurtigt, og en gør man kan skyde med bue og pil. Det fungerer som det skal, og det er nok det bedste jeg kan sige om det. Har man brug for mere?

Man kæmper sig så længere og længere ned under kroen, og der er mange niveauer, som alle indeholder en masse farer og udfordringer. Dette er ret bekendt, hvis man har prøvet det første Diablo. Historien følger så med ned under jorden, så man får opgaver oppe i kroen, af den ene mere farverige karakter efter den anden. Sjovt nok så er alle løsninger på deres problemer under kroen, og det er jo super effektivt, men ikke særligt realistisk, og historien og de mange opgaver bliver en del af et samlet narrativ, så en opgave man laver på de øverste etager, kan hænge sammen med en boss man nakker længere nede under kroen. Det er ret fedt, og giver en sammenhængende historie, som er sjov at udforske.

Dette er en annonce:
Baldur's Gate: Dark AllianceBaldur's Gate: Dark Alliance

Progressionen i spillet er ret lige til. Man tager en etage ad gangen, og fjenderne bliver sværere og sværere jo længere ned man kommer. Fjenderne bliver også mere opfindsomme jo længere ned man kommer. Det hele lyder næsten som en-til-en kopi af Diablo, og det er det også. Forskellen mellem de to spil, er at Diablo er 2D og Baldur's Gate: Dark Alliance er 3D, og man kan flytte kameraet rundt som man lyster. Spiller man PC-versionen, ser det hele knivskarpT ud, mens det hele er lidt mere sløret når man spillet det på PlayStation 2, eller emulere som jeg gjorde det. Det er dog generelt stadig et flot spil, mest fordi stilen i spillet er ret karikeret og tegneserieagtig. De karakterer man snakker med er overdrevne i deres bevægelser, og de er faktisk ret sjove at se på. Noget der også er fedt, er der bliver brugt nogle rigtig gode stemmeskuespillere, som man har hørt før i mange andre spil. Den mest kendte er John Rhys-Davies, som spillede dværgen Gimli i Ringenes Herre, samme år som Baldur's Gate: Dark Alliance udkom, nemlig i år 2001. Så historien er ganske underholdende, og siden Baldur's Gate er en del af Dungeons & Dragons-universet, er der mange væsner og historier at tage fat i.

Der er dog dele af gameplayet, som ikke ligner Diablo, og den forskel kommer primært til udtryk i sekvenser hvor man skal hoppe, og undgå fælder. Der var for eksempel en lang sekvens, hvor man skulle kæmpe sig ind igennem en labyrint, hvor der var ildtårne der skød efter ens karakter, efterfulgt at et område der var sikkert. Så kom der et stort hul, hvor fliserne forsvandt under fødderne på en, hvis man ikke hoppede hurtigt nok, og så kom der måske et område med stærke fjender, der skulle udryddes. Dette var helt nyt, og ikke helt problemfrit at navigere. Dette var mest fordi Baldur's Gate: Dark Alliance havde et stort problem, som mange spil havde dengang, nemlig dårlige checkpoints. Så hvis man var nået virkelig langt, og døde af den ene eller anden grund, så måtte man igennem det hele igen, til meget stor irritation for mig. Det er dog svært at brokke sig for meget, for sådan gjorde man bare dengang, så jeg havde nok bare accepteret det. Man kan stadig møde disse checkpoints i dag, men udviklerne har generelt afskaffet dem, hvilket er godt synes jeg.

Når man slår de mange monstre ihjel, så dropper de en masse genstande og penge, som skal gøre det hele lettere for ens karakter, og det er det er den jagt efter våben og udstyr, koblet med historien, som gør Baldur's Gate underholdende, for der er ikke meget mere at hente. Diablo er på samme måde, men musikken i Diablo er bedre. Baldur's Gate: Dark Alliances musik er dog komponeret af Jeremy Soule, så den er ikke lavet af hvem som helst. Jeg vil dog sige at musikken var en smule kedelig, og der var da slet ikke nogen sang som den man møder i Tristram i Diablo. Ligesom resten af spillet, så fungerer musikken, men ikke mere end det. Og det er nok det indtryk jeg sidder tilbage med efter at puttet en del timer i spillet. Det er god, bundsolid underholdning, men det er ikke på nogen måde noget der får mig op af stolen ligesom Diablo gjorde. Baldur's Gate: Dark Alliance, er bare en meget solid Diablo-klon, uden originalitet eller nytænkning. Men måske behøver spillet heller ikke være mere. Jeg vil kalde det for et popcornspil fyldt med tomme kalorier, som man sagtens kan bruge nogle timer med, men det kan ikke nå Baldur's Gate-seriens rollespil til sokkeholderne.

Dette er en annonce:

Relaterede tekster

0
Vivendi snupper Baldurs Gate: Dark Alliance

Vivendi snupper Baldurs Gate: Dark Alliance

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

VU Games har netop meddelt at de har sikret sig rettighederne til at udgive konsolversionerne af Baldurs Gate: Dark Alliance. Det drejer sig om GameCube, Xbox og naturligvis PlayStation 2.



Indlæser mere indhold