Besøg hos EA Sports

Der er langt fra lille Danmark til store Canada. Selvfølgelig er der det, sådan målt i rene kilometer. Men i overført forstand er det så sandelig også, når vi tager luppen frem og kigger på spilbranchen. For størrelsesforholdene er grangiveligt anderledes her, end vi er vant til i bette Danmark.

Det er svært ikke at blive imponeret, når man sætter sine små danske fødder indenfor hos Electronic Arts i Vancouver. Her er stort. Rigtig stort. Det er det første indtryk der sætter sig. Og lad os da bare starte med at få et par tal på bordet, der kan illustrere størrelsen lidt: der arbejder i alt omkring 2000 mennesker på stedet, og de mange mennesker betyder, at Vancouvers største restaurant også befinder sig lige her: Der er mange munde, der skal mættes hver eneste dag.

EA er tilsyneladende en arbejdsplads, hvor man gerne vil have arbejde, hobby og fritid til at smelte sammen i en symbiose. Med stolthed i stemmen fortæller vores rundtursguide således, at stedet har eget vaskeri. Restauranten har vi nævnt - og derudover er der også stillet en fodboldbane, beachvolleybane og en udendørs basketballbane til rådighed.

Indenfor finder vi selvfølgelig de helt basale ting som en kæmpe gymnastiksal, fitness og pilates- samt yogarum. Hvem kan leve uden? Nyheder kan man følge med i fra stort set alle rum - selv toiletterne er proppet med tv-skærme. Det må være svært at gå glip af ret mange "breaking news"-historier her.

Skulle man få lyst til at spille lidt computerspil, så er her også et kæmpe spilbibliotek, hvor alle medarbejdere kan låne spil fra alle platforme, nye som gamle. Ambitionen er at stille alle spil fra alle tider til rådighed. Her findes samtidig et stort udvalg af litteratur om spil og spilbranchen. Ja, der er altså ikke mange argumenter for rent faktisk at tage hjem fra arbejde, medmindre man altså har en ikke-EA-familie, som gerne vil se en bare engang imellem. Men trækker vi dette lille minus fra ligningen, så har EA opsat ret mange gode grunde til bare at blive hængende på arbejdet døgnet rundt. Her er nemlig alt, hvad man skal bruge for at få en dagligdag til at køre rundt. Det kan selv ikke Gamereactors redaktionslokaler hamle op med.

EA i Vancouver har også sit eget Motion Capture-studie, som selvfølgelig er verdens største af slagsen. Det er her, at man optager de fleste af de bevægelser, vi kender fra EA's spil. Vi fik selvfølgelig også en smagsprøve på, hvordan man laver disse optagelser. Ind på scenen træder en mand i meget stramt Velcro-tøj, stramme handsker og noget der ligner en meget kikset badehætte. Overalt på denne Velcrodrøm er der påsat en masse plastikkugler, og det er disse plastikkuglers bevægelser som studiets i alt 98 kameraer kan opfange i 3D. På en storskærm kan man med det samme opfange kroppens bevægelserne. Bevægelserne er gengivet med en grov og meget simpel grafik. Men man kan med det samme få en fornemmelse af hvordan bevægelsesforløbet er blevet.

Velcromanden bliver bedt om at lave forskellige slags løbeture, skud på mål, fald og så videre - og han bliver så bedt om hele tiden at korrigere sine bevægelser ud fra de ting man kan se på storskærmen. På den måde ved producerne hele tiden, om de har fat i det rigtige udtryk, eller om de skal lave 'scenen' om igen.

Vi tilbragte det meste af tiden i det, der bliver kaldt for "Think Tank". Think Tank'en er et sted hvor man kan slappe af, holde uforpligtende møder - og ellers sidde og brainstorme ideer og nye genialiteter. Omkranset af bløde, brede sofaer, køligt blåt baggrundslys tilsat masser af citater fra store sportsmænd, politikere, designere, arkitekter og forskere understøttes tanken om stedet som et afslappende område, hvor der kan udtænkes nye ideer og koncepter. Det er således også i dette område, at vi udtænkte teksterne til de fleste af vores previews. Om det så har skubbet artiklerne i en bedre og mere kreativ retning, vil vi lade det være op til læserne at bedømme.

Det var også i Think Tank-området, at vi fik lov til at prøve en del af de kommende EA-titler. Det viste sig dog, at vi ikke kun skulle spille computerspil. Den samlede gruppe af blege og tyndarmede spiljournalister blev under meget postyr også sendt ud i den virkelige verden for at teste stedets sportsfaciliteter, som lå smukt omkranset af EA's bygninger og sneklædte bjerge i baggrunden.

Gamereactors udsendte medarbejder blev sat på hold sammen med en flok andre ubehjælpsomme journalister fra norden. Og uden at vade for meget rundt i det, tør jeg godt sige, at vi aldrig nåede at spille mere end én kamp. Da kampen blev fløjtet i gang, er den første spiller vi ser komme tordnende hen over EA Sports-logoet på banens midtercirkel nemlig selve Velcromanden fra Motion Capture-studiet!

Vi finder så senere ud af, at han hedder Brendan Gan og er professionel fodboldspiller i Australien. Det blev starten på en udmattende kamp, hvor vand og luft hurtig blev en mangelvare på det nordiske hold. Vi rendte forvirrede rundt på banen, som spillerne i FIFA 96, mens vores modstandere helt uretfærdigt havde en intelligens som i FIFA 10. Forvirringen var total. Vores målmand var ikke meget bedre end dem i FIFA 95, og der blev lukket den ene katastrofe ind i nettet efter den anden. Jeg tør næsten ikke nævne slutcifrene på kampen her, men lad mig da bare for god ordens skyld slå fast, at vi altså ikke vandt. Slet ikke. Slet, slet ikke. Ikke engang i nærheden af.

Mens vi på det nordiske hold tørrede sveden af panden og blodet af knæerne, måtte vi konstatere, at det her med fodbold i den virkelige verden, nok ikke var noget for os. Trætte, halvskadede og udmattede humpede vi derfor ind i trygheden igen og spillede FIFA 11. Se det var straks bedre! Pludselig flød spillet og det kreative flow. Den ene pasning efter den anden lå smukt for fødderne af modtageren. Målmanden lavede den ene feberredning efter den anden. Se dét er fodbold! Det må være lektionen lært hos EA i Vancouver: It's in the Game. Uden for computerspillet bliver det hurtigt noget værre rod.