Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler
Test Drive Unlimited 2

Bilparadis: Eden taler TDU2

Mens Need for Speed: Hot Pursuit og Gran Turismo 5 drøner op på salgslisterne, talte vi med Eden Games om at sætte deres præg på racing-genren med næste års Test Drive Unlimited 2.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der er godt gang i racing-genren. Burnout-folkene fra Criterion tilføjede med Hot Pursuit noget stærkt tiltrængt krydderi til Need for Speed-serien for få uger siden, og Gran Turismo 5 strøj direkte til tops på den danske salgs-top 20.

Næste spil over startlinjen er Test Drive Unlimited 2, der slutter sig til ræset i starten af næste år. Forgængeren modtog stor ros da det udkom i 2006, og gav spillerne mulighed for at køre Hawaii tyndt i dyre sportsvogne. Lorenzo Mosna fra Gamereactor Italien mødte Executive Producer Vince Farquharson fra Eden til en snak.

Edens ambitioner for spillet er meget høje. Er I ikke bange for at overvælde jer selv?

Jo! Jeg mener, vi har et stort hold, og vi har arbejdet i nogle år. Så jo, det er super stort, det er meget, meget ambitiøst, men du ved, det er også det der gør det indsatsen værd. Det er udfordrende. Det er ikke bare "stort", det er også nyskabende. Vi gør en masse ting i online-rummet, vi har haft mange diskussioner med Sony og Microsoft for at få dem til at tillade, at vi gør det vi gerne vil. Vi mener det er dét værd. Vi tror virkelig på at skabe denne vedvarende online-verden der skal holde i årevis. Og for at gøre det er man nødt til at lave den stor, nødt til at have en masse variation. Det er hvad vi forsøger at gøre.

Dette er en annonce:

I har talt om fire grundpiller: konkurrencer, det sociale, samling og opdagelse. Kan du fortælle os hvad disse dele handler om?

Vi har et særligt level-system, der minder meget om rene MMO'er, men faktisk er delt i fire kategorier. Så du har "Competition", der handler om at få point ved at vinde løb og lave konkurrenceprægede ting i spillet. "Discovery" handler om hver gang du kører på en ny vej, finder en ny butik... Alting vil give dig Discovery-point. Med "Collection", jo flere huse du får, jo mere tøj, jo flere møbler, det tæller alt sammen med i dine Collection-point. "Social" giver dig point for at få venner og gøre sociale ting. Alle disse komponenter giver dig et indtryk af hvilken type spiller du er, og hvilken type spiller du møder. Så når du møder nogen online kan du kigge på hans point og øjeblikkeligt sige "ham her er en konkurrencepræget spiller" eller "ham her er en social spiller" og så videre.

Test Drive Unlimited 2

Angående den sociale del sagde du tidligere, at der ikke er nogen forskel mellem online-delen og singleplayer-kampagnen. Kan du uddybe det?

Dette er en annonce:

Når du starter spillet skal du aldrig vælge "singleplayer" eller "multiplayer". Verden bliver bare befolket med andre spillere, der er i gang med deres kampagner og interagerer med hinanden. Du kan selv vælge om du vil lave noget sammen med dem eller ej, det er op til dig. Kobler du nettet fra spiller du stadigvæk. Udfordringerne vil blive nemmere, da der ikke længere er nogen menneske-spillere, der deltager i de samme løb som dig. Du vil bruge en masse tid på at gøre dine egne ting, men du har også muligheden for at interagere med de andre spillere og lave sociale ting eller konkurrere med dem. Og du får selvfølgelig også Competitive-point fra dine multiplayer-konkurrencer, ikke kun fra singleplayer-konkurrencerne. Så det er grundlæggende op til dig selv.

Tror I folk vil danne nye venskaber gennem spillet?

Det tror vi helt bestemt. I ethvert succesfuldt MMO vil man ikke bare se at folk mødes, men også at de knytter rigtige venskaber. Vi prøver at give spillerne en masse værktøjer til at gøre det.

Test Drive Unlimited 2

Vil I lave nogen begrænsninger på antallet af folk der kan være forbundet til et enkelt spil? Jeg mener, nok er Ibiza stor, men med tusindvis af spillere på den ene ø ville der være trafikpropper på hver eneste vej...

Du har helt ret. Lad mig forklare hvordan spillet fungerer. Kortet er meget stort, der er plads til tusindvis af spillere, men vi har besluttet at lave en grænse. Vi eksperimenterede med flere forskellige antal spillere, og nåede frem til at hundrede spillerikoner på ét kort er det rette valg. For at udvælge visse spillere, du fik se i dit spil, har vi disse kriterier: dine venner vil være der, alle der er nogenlunde samme level vil være der, og alle der spiller på en måde, der passer til din, vil være der.

Hvad angår antallet af biler, du faktisk kan se på en given vej, har vi begrænset det til otte. Så du kan se otte forskellige spillere i en enkelt instance. Der vil ikke være nogen trafikpropper. Det er vigtigt at forstål, at vi har skabt et system, der vælger de rette spillere at vise for dig. Vi tilføjer ikke bare nogle tilfældige spillere til dit spil, selvom de ikke interesserer dig, eller sådan noget.

Et kort et: hvorfor Ibiza?

Det originale spil var baseret på Hawaii, som stort set er drømme-feriestedet for mange amerikanere. Men vi var nødt til at finde noget tilsvarende i Europa, så vi kiggede på øer der har den rette størrelse, øer med interessante ruter, med den rette balance mellem byer og landeveje, den rette blanding af veje og miljøer, og derefter, vigtigst af alt, øer der er satellitdata for. Og øverst på den liste har vi Ibiza, som er et populært feriested i Europa, og var meget berømt i 80'erne for den der Club Tropicana-afslappede stil. Det virkede som det perfekte sted og et relevant sted for spillere.

Test Drive Unlimited 2

Er øen realistisk?

Den er ret realistisk. Vi startede med satellitbilleder og lavede den som den er. Den er nøjagtig. Vi finjusterede vejene en lille smule, lavede så små ændringer som muligt. Den er realistisk, men også rigtig skæg. Hvert enkelt hus er selvfølgelig ikke identisk med de ægte huse. Vi valgte nogle huse der er typiske for øen, vi valgte nogle vigtige vartegn, nogle nøglelokationer og designede dem nøjagtigt som i virkeligheden, og så har vi nogle mere generiske huse. Nogle veje er meget tæt på den ægte vare, andre er præcis som dem du finder på Ibiza. Folk der kender øen vil kunne kende lokationerne, de vil køre rundt og sige "wow, jeg kender det her sted".

Omkring bilernes håndtering, har I forbedret fysikken?

Bilernes håndtering er helt anderledes end i det første spil. Det første var baseret på køremotoren fra V-Rally 2, men den viser virkelig sin alder, og derfor var det svært at bygge et spil baseret på den samme motor i dag. Systemet vi nu har skabt er meget bedre og mere fleksibelt, og tillod os at gøre ting vi ikke kunne før med hensyn til håndtering. Koden er mere solid, alle bilerne er anderledes, og det er vigtigt at tilfredsstille smagen hos alle de forskellige spillere, der vil spille dette spil. Spillerne kan også vælge mellem en arcade-modus og en simulator-modus, der gør det muligt at spille på forskellige måder. Du kommer til at vælge din yndlingsstil, der sikkert er meget anderledes fra en andens stil.

Nogen planer for DLC?

Ja. Lige nu fokuserer vi på hovedproduktet, men vi har DLC-planer. Spillet er et rigtigt, levende MMO-miljø, så det er muligt at køre rundt og finde en bil, du aldrig har set før. Du vil tænke, "hvor kommer den fra?" Lad os sige at det er en Ferrari: du går ind hos Ferrari-forhandleren og så finder du den der. Alt foregår gennem selve spillet, det er ikke nødvendigt at gennemtrævle en markedsplads for at finde nye biler, selvom du også kan købe dem fra markedspladsen. Men det er ikke nødvendigt.

Hvorfor forsinkede I spillet til 2011? Har I en nøjagtig udgivelsesdato?

Jeg har, men I har ikke (griner). Der er stadig lidt diskussion omkring hvad den helt præcise dato bliver, så den er ikke annonceret endnu (Siden interviewet er datoen blevet annonceret til 11. februar -red). Grunden til vi forsinkede spillet er simpel. Man finder ofte sig selv i den slags situationer, hvor man nærmer sig slutningen af processen og står overfor valget om at gøre det færdigt og skubbe det ud, eller sige "hør, der er stadig omkring tyve ting som vi kan forbedre, og hvis vi bruger nogle flere måneder kan vi få disse tyve ting til at se bedre ud. Vi har lagt megen tid, kræfter og penge i det her. Vi mener det er ret godt, men med to eller tre måneder mere kan vi gøre det rigtig godt". Det var en svær beslutning, men jeg mener det var den rigtige.

Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2
Test Drive Unlimited 2

Relaterede tekster

Test Drive Unlimited 2Score

Test Drive Unlimited 2

ANMELDELSE. Skrevet af Michael Kamp Jensen

Vi har ventet og håbet. Nu er det tid til at fælde dommen over spillet med den uheldige lanceringsuge. Er Test Drive 2 Unlimited ren Ibiza-fest, eller er det bare fyldt med tømmermænd?

Test Drive Unlimited 2

Test Drive Unlimited 2

PREVIEW. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Rasmus fik en guidet rundvisning i Test Drive Unlimited 2's udførlige online-del. Læs hans indtryk fra turen på Ibizas snørklede veje her.



Indlæser mere indhold