Dansk
Gamereactor
artikler
Bionic Commando: Rearmed

Bionic Commando: Rearmed

Vi tog tunnelbanen til Hötorget, fandt det rigtige højhus og havde en lang samtale med nogle af hovedpersonerne bag det kommende Bionic Commando: Rearmed.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jeg ville gerne have kunnet startet med at skrive at Hitler var tilbage, men den moustacheprydede massemorders genopstandelse, er blevet tonet bort i den svenske udvikler Grins kommende genfortolkning af 8-bit klassikeren Bionic Commando.

Men lad os begynde med hvordan det gik til at den svenske udvikler, efter titler som Ballistics, Bandits: Phoenix Rising og PC-konverteringen af Ghost Recon: Advanced Warfighter kom til at stå for udviklingen af ikke et, men to forskellige kapitler af Capcom-klassikeren Bionic Commando.

Det begyndte med at Capcom ledte efter et europæisk firma, som kunne genoplive en licens der havde ligget i dvale i snart to årtier. Efter en vurdering fra Grin, hvis kontor ligger midt i det centrale Stockholm, fik den svenske udvikler den eftertragtede opgave at føre Super Joe, Master D og den bioniske arm videre til den nye generation af konsoller.

Bionic Commando: RearmedBionic Commando: RearmedBionic Commando: Rearmed
Grin er i øjeblikket i gang med intet mindre end to Bionic Commando-spil. Et der skal lanceres udelukkende som et online spil (via PS3 og Xbox 360) og et der lanceres som en fuldfed fortsættelse.
Dette er en annonce:

Jeg sætter mig ned i sofaen ved kaffebordet, sammen med knapt 27 procent af teamet bag Bionic Commando: Rearmed, nemlig Simon Viklund (Creative Director), Jakob Tuchten (Art Director) og Håkan Rasmussen (Lead Gameplay Programmer). Jeg bad dem forklare hvad de fine engelske titler i virkeligheden betyder:

"Jeg udvikler selve teknikken, den kunstige intelligens og spillerens muligheder" siger Håkan Rasmussen"

"Han er omdrejningspunktet der sørger for at lyden, fysikken og partikeleffekterne fungerer sammen" siger Simon Viklund.

"Vores relationer i forhold til hinanden som Art director og Creative director, kan ses lidt som at han bestemmer, hvad der skal være i spillet, og jeg bestemmer hvordan det skal se ud" siger Jakob Tuchten.

Dette er en annonce:

"Som Creative Director er jeg ophavsmanden til de ideer og det koncept som det hele bygger på, samt den filosofi som vi bruger i forhold til spillet - hvilke våben vi skal have med og hvordan de fungerer. Hvordan skal bosserne se ud og hvordan skal de bevæge sig. Hvor mange af de originale elementer skal vi beholde og hvad skal fornyes." siger Simon.

Det mærkes tydeligt, hvor engagerede og stolte trioen er ved at arbejde med projektet, og det er ikke svært at forstå hvorfor. At den japanske udvikler har vist en sådanne tillid til en europæisk udvikler er nærmest uhørt, og var ikke sket for tyve år siden, og det siger måske endda noget om tilstanden af den japanske spilindustri. Der er dog en hvis logik bag beslutningen ved at Grin fik opgaven, og den skal findes ved at ingen fra det originale, otte mand store udviklingshold i dag arbejder hos Capcom. Desuden er meningen med Bionic Commando: Rearmed jo netop at knytte verdenen og historien med næstegenerations kapitlet af serien, som udvikleren også står for.

"Det er et utroligt personligt projekt" siger Jakob Tuchten.

"Der er næsten en slags vi og dem-følelse" siger Simon Wiklund og kigger på det "store" Bionic Commando-hold.

Alle tre medlemmer nikker smilende, da jeg spørger om der ligger lidt prestige i hvilken af de to versioner kommer til at have den højeste gennemsnitskarakter på Gamerankings. Men hvilke fordele ligger der i at udvikle Bionic Commando: Rearmend samtidig med at resten af holdet arbejder på et næstegenerations afsnit af samme serie?

"Fordelen er at alt sker enormt hurtigt" siger Simon. "Kommer vi på en ide kan den implementeres på en eftermiddag, og testes efterfølgende".

"Jeg arbejde tidligere hos Guerrilla Games i Amsterdam på Killzone 2, så der er en hvis forskel" siger Jakob Tuchten. "Min opgave var at dæmpe farvemætningen, mens det i Bionic Commando: Rearmeds tilfælde er nærmest det modsatte - kun pastelfaver."

Bionic Commando: RearmedBionic Commando: Rearmed
Der er skruet op for farverne i Bionic Commando: Rearmed. Holdet forsøger i den grad at give hele spillet et herligt 80'er knus.

Alle tre er enige om at der findes større rammer for kreativitet i et projekt som det her, og at alle derfor føler sig mere engagerede og delagtige i spillet.

"Vores egne krav til projektet er skyhøje" Jakob Tuchten. "Det handler om at sælge firserne".

For Simon Viklund begyndte det hele med, at han var en del af det store Bionic Commando-hold. Mindre end et år inden Capcom kom forbi Grin for at inspicere dem som potentiel udvikler, han havde gennemført det originale spil til den gamle Nintendo 8-bit boks, som han gentagende gange giver et venligt klap under interviewet, da den ikke tilfældigt er en fast del af hans arbejdsplads.

"Jeg gider ikke benytte emulatorer uden den originale kontroller og finder hellere den gamle maskine frem. Jeg vil spille med de rigtige kontrollere" siger Simon.

Da arbejdet med Bionic Commando begyndte, var Simon en af de som altid var med ved de regelmæssige møder om projektets fremskridt.

"Jeg sad hele tiden ved møderne og sagde, at vores spil skulle være tro mod det originale, så til sidst fik de nok og bestemte at jeg kunne få lov til at lave mit egen nyfortolkning i stedet" fortæller Simon.

Om det er hele sandheden bag hvorfor Capcom besluttede sig for, at det også skulle blive til en nyfortolkning af det originale spil, som vil kunne købes og hentes online, til Xbox 360, PlayStation 3 og PC, må jeg lade være usagt. At retro-entusiasten Simon Veklund havde en finger med i sagen står dog helt klart.

Rearmed byder på præcist samme baner som originalen, platform for platform, men med helt ny grafik naturligvis. Grin har dog tillagt hver bane et par hemmelige bonusser, således at det hele ikke slutter brat for dem, der beslutter sig for at udforske banerne lidt, hvilket var situationen med originalen. Den føromtalte Adolf Hitler som var originalens skurk i den japanske NES-version (han blev omdøbt til Master D i vesten) er blevet tonet ned, og nazi-temaet ligeså. Det har dog betydet en del forskelle i forhold til spilmekanikken.

"Den største forskel er interaktionen med fjenderne, hvor meget skade de kan tåle. Våbnene er mere balancerede, da man tidligere altid valgte Bazookaen når fik havde muligheden. Vi lader endda spilleren skifte våben hele tiden, og ikke bare forud for hver bane" fortæller Simon.

"Fjendernes kunstige intelligens er i denne omgang anderledes. I originalen handlede det jo stort set kun om antallet af fjender, som når de sprang ned med faldskærm på trods af at man befandt sig i en grotte. Nu handler det mere om at snige sig ind på fjenderne" fortæller Håkan Rasmussen.

Grin har valgt at balancere våbnene med et sten-saks-papir lignende system, sådan at forskellige våben passer på forskellige fjender. Desuden findes der flere end de fem originale våben i Rearmed, selvom ingen vil afsløre præcist hvor mange vi kan forvente.

"Der er flere end seks under alle omstændigheder, og de kan alle opgraderes mindst en gang" siger Simon.

Opgraderingerne af våbnene kommer dog ikke kun til at betyde forøget kraft, men også forandrede eller nye funktionaliteter.

Arbejdet med Rearmed begyndte i Maj 2007, flere måneder inden det fuldvoksende Bionic Commando var blevet annonceret. Ideen med Rearmed er, at det skal flette originalen med den nye fortolkning af serien, som efter planen sendes på markedet til efteråret. Ti år er passeret mellem spillene, og meget er sket siden hvilket har gjort Nathan, hovedpersonen, til lidt af en enspænder.

Rearmed kommer til at byde på fire forskellige sværhedsgrader, hvoraf den sidste skal låses op for. Men sværhedsgraderne kommer ikke kun til at adskille sig fra hinanden i antallet af skud du eller modstaderne kan tåle. På den letteste sværhedsgrad er der knapt så mange faldgrupper, og fjendernes adfærd og opmærksomhed varierer meget mellem sværhedsgraderne. På sværere niveauer er fjenderne således også langt mere præcise, og vil yderligere lave undvigelsesmanøvrer når du angriber.

Bionic Commando: Rearmed
Alle på holdet er enige om, at Bionic Commando: Rearmed ikke er værd at spille på Easy. Men på en lidt højere sværhedsgrad er spillet modbydeligt godt og krævende.

"At spille på Easy er ikke oplevelsen værdig" siger Simon som nu efterhånden ligger ned på sofaen.

De øvrige medlemmer af holdet er enige, og alle mener der at Rearmed gør sig bedst på et af de sværere niveauer. Simon vælger dog at nuancere svaret ved at fortælle, hvor vigtigt det er, at de også når ud til alle de som ikke prøvede den originale NES-titel.

Af andre nyheder kan nævnes, at man nu kan dukke og vende sig i mens, og at man kan skyde den bioniske arm ligeud. Desuden dør man ikke længere af at ramle ind i fjenderne, de slår i stedet til dig. Grin overvejer dog at lade fjenderne skyde flere projektiler, da der nu er maskinkraft til det, hvilket ikke var tilfældet med 8-bit boksen. Den mest bombastiske nyhed er dog muligheden for at spille det hele i co-op, dog kun på en maskine og ikke online.

At Rearmed potentielt kommer til at befinde sig på harddisken på en konsol hvor spilleren senere vil spille det fuldvoksende Bionic Commando, giver Grin en helt del forskellige muligheder.

"Forandrer du noget i vores spil, kan det have indflydelse ti år senere i det større Bionic Commando" fortæller Simon.

Det ser endda ud til at spillet Bionic Commando vil kunne åbne op for en helt masse nye bonusser i Rearmed, men de fleste af udviklerens kræfter fokuseres dog på at lade spilleren pille ved elementer, som så vil have indflydelse ti år senere.

Der kommer til at være pointbaserede higscore-lister for bedste score ved gennemførelse af det samlede eventyr. Udvikleren håber dog at have highscore-lister samt tidstagnig klar for hver bane lige som i Prince of Persia til Xbox Live Arcade når projektet er færdig. Faktisk skal det hurtigt vise sig at Håkan Rasmussen er en rigtig haj til Prince of Persia, hvilket kunne forklare ønsket om de mere detaljerede highscore-lister.

"Han ligger som nummer et på ranglisterne. Overlegnet" siger Jakob Tuchten.

Häkan er stille for en stund men nikker forlegnet "Der var bare tale om en bug" siger han.

"Han har to milliarder point, mens andenpladsen har en million eller lignende" siger Simon og griner. "Jeg er på nærmeste blevet spammet af folk som har spurgt mig hvordan jeg har gjort" fortæller Håkan.

"Men så må dit rygte vel være reelt, for ellers ville alle vel have kunnet se at du har fusket?" spørger jeg.

"Nej, det er jo firmaets konto, så jeg ved ingenting" siger kongen af Prince of Persia.

Achievements bliver naturligvis også del af pakken, men ingen vil helt fortælle hvordan de kommer til at fungere. De er begrænsede til 200 point og tolv forskellige Achievements som kan spredes frit over spillet. Simon fortæller dog, at han overvejer en Achievement, hvis man kan undlade at støde på en fjendtlig lastbil, hvilket var en af de udfordringer han selv opnåede i originalen.

Holdet har primært haft ældre titler gennem konsollerne, for at lade sig inspirere under udviklingen af Rearmed, og Simon fortæller hvordan han sprang ud og købte Megaman: Powered Up da han fandt ud af at de skulle stå for opdateringen af Bionic Commando.

"Jeg kan godt lide tanken om at skulle spille uden en decideret hop-knap. Med en platform over sig er det fantastisk i sidste sekund at skyde den bioniske arm af sted, og redde sig fra afgrunden - Mario ville have været død, men i Bionic Commando er det altid en mulighed. "Det er en fantastisk mulighed" siger Simon, og summerer på den måde ganske kort storheden ved Bionic Commando.

En sidste kommentar fra trioen er at den udsendte trailer langtfra viser alt hvad Bionic Commando: Rearmed har at byde på.

"Vi brænder virkeligt for det her spil, og har prøvet at presse så meget ind i pakken som overhovedet muligt" afslutter Simon Viklund.

Bionic Commando: Rearmed
Bionic Commando: Rearmed
Bionic Commando: Rearmed
Bionic Commando: Rearmed
Bionic Commando: Rearmed
Bionic Commando: Rearmed
Bionic Commando: Rearmed
Bionic Commando: Rearmed
Bionic Commando: Rearmed
Bionic Commando: Rearmed

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold