Dansk
Gamereactor
artikler
Bioshock

Bioshock

Efter et besøg i New York fortæller Gamereactor, hvordan der ser ud under overfladen. Love Bolin har spillet de første par timer af Bioshock...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er heldigt, at jeg får lov til at begynde med begyndelsen denne gang, for det er aldrig sjovt, at blive kastet hovedkulds ind i noget, en udvikler anser for at være deres hjertebarn og så fuldstændig miste sammenhængen øjeblikkeligt. Da jeg forleden besøgte Take 2 i New York, så fik jeg faktisk en del timer sammen med Bioshock, og jeg fik lov til at opleve præcis det, som millioner af spillere verden over vil opleve denne sommer, når de starter deres egen udgave af spillet op: Et flystyrt til havs.

Her står jeg så og træder vande midt ude på havet. Flammerne som slikker de brændende vragdele og det antændte brændstof, er det eneste der lyser op i natten. Eller? Er der ikke noget andet, der lyser et eller andet sted derude? Jo, det er der helt bestemt. Selvom jeg aldrig har testet spillet før, så kender jeg allerede alt til indledningen. Jeg har nemlig nærstuderet de mange små trailere, som er sluppet fra spillet, og mine forventninger har hele vejen været skyhøje. Derfor kommer det knejsende fyrtårn i horisonten heller ikke som en stor overraskelse. Jeg ved, at jeg er nødt til at svømme tættere på og udforske det hele - og denne gang er det mig selv, der har kontrollen over begivenhederne.

Bioshock
Det mest velkendte symbol, når det kommer til Bioshock, er uden tvivl den store mand i den gammeldags dykkerdragt og den lille pige, han beskytter. Ved første øjekast virker han langsom og kluntet, men han er langt hurtigere end man tror. Big Daddy kaldes den brutale dykker, og ham udfordrer man ikke, uden at have en god plan i baghånden. Hvad der reelt findes under dragten, ved ingen, men udenpå sidder der et kæmpe bor, der gør meget, meget ondt.

Inde i fyrtårnet er der mørkt. Jeg vandrer lidt rundt indtil jeg finder en elevator, som fragter mig ned under vandets overflade. Pludselig toner en allerede indspillet meddelelse frem i elevatorens højttaler. Jeg får de første informationer om, hvilken slags verden Rapture gemmer på og hvad der ligger til grund for byens eksistens. Elevatoren taber fart, og langsomt stopper den helt. Med det samme fornemmer jeg, at der sker noget på den anden siden af elevatorens døre. Et eller andet har forladt livet på jorden på en brutal måde. Det er svært at sige præcis, hvad der sker på den anden side af dørene, men kamphanerne er i hvert fald ikke på god fod med hinanden. Pludselig er det slut med luksuslivet som beskuer, og der går ikke mange øjeblikke før jeg har samlet mit første våben op og forvandler liv til lig.

Dette er en annonce:

Dem af jer der venter på den perfekte cocktail af rollespil og action, kommer dog til at vente lidt længere. Bioshock er actionmættet allerede fra begyndelsen. Der er ikke meget tid til at gå rundt og indsnuse atmosfæren i. Våbenarsenalet vokser hurtigt og det forventes af mig, at jeg stort set går løs på alt der rører sig. Ting fra mørket angriber mig, og de har ikke i sinde at forsøge at snakke sig ud af situationen først. Folk er altså så ugæstfrie. Specielt dem der bor i en nedslidt, gammel undervandsby. De er altid de værste.

Den står på action hele vejen, men spillet er stadig ikke uden den lovende udvikling af din karakter. Bioshock handler nemlig i høj grad om at udvikle din karakters evner ved, at fylde ham med alverdens kemiske substanser. Der er sprøjter overalt, og de er alle sammen fyldt med forskellige genetiske cocktails, der giver dig helt nye egenskaber. Effekten af dem har dog intet at gøre med at kunne danse hele natten eller vinde mesterskabet i vægtløftning, men i stedet f.eks. at kunne skyde flammer ud af hænderne eller sende elektricitet. Foruden de helt åbenbare fordele (antænde og brænde fjender og zappe dem), så kan den slags evner også bruges mere indirekte, f.eks. til at løse spillets gåder med, eller bare sørge for ikke at ende i en nærkamp. Et velplaceret lyn gennem en vandpyt på et vådt gulv får øjeblikkeligt en modstander, mens en lille stikflamme hurtigt kan antænde de olierester og andet, der er i nærheden. På den måde kan det hele altså blive en smule mere taktisk. Men gåderne så? Et velplaceret stød kan genstarte maskiner der mangler strøm, mens ilden kan smelte døre, der for længst er isede til. Hurra!

BioshockBioshock
At løbe direkte mod alt med fingeren på aftrækkeren, er ikke altid den bedste taktik. Hvis du spiller lidt mere forsigtigt og langsomt, så vil du også lægge mærke til, hvad de enkelte rum byder på af kampmæssige fordele. Måske findes der noget, der kan antændes? Eller en fjende, der kan blive en ven?

Det eneste, som blødgør de mange hektiske kampe og dermed giver lidt mere variation til spiloplevelsen, er muligheden for at hacke sig ind i forskellige maskiner i Rapture. En lille, svævende robot bliver din ven for livet, hvis det lykkes dig at reparere ham tilfredsstillende. Det at hacke virker måske så i sig selv lidt malplaceret, da der er tale om et mini-spil, hvori man skal sammensætte nogle rør og derved få en eller anden væske fra A til B.

Dette er en annonce:

Når jeg sidder og sætter rørene sammen, så får jeg følelsen af, at der skulle være flere af den slags åndehuller. Den del af Bioshock, jeg indtil videre har spillet, er lidt for intensiv til mig. Specielt med mine egne forventninger til spillet i baghovedet, der hele tiden har gået i retning af en mere langsom og stemningsmættet oplevelse. Action-fanatikere kan godt begynde at glæde sig med det samme, men fans af det mere udforskende, skæve og stemningsfulde skal nok til at sænke deres forventninger.

Irrational Games har virkelig skabt en interessant baggrund for den verden, jeg bevæger mig rundt i. De har opbygget en fuldstændig gennemarbejdet by, fyldt til randen med smukke ting og en fantastisk indretning. Alt er gennemtænkt og passer perfekt sammen. Miljøerne er veldesignede, varierede og det virker faktisk en smule skuffende, kun at skulle opleve dem i et halvmørke. Der findes reklamer for et utal af produkter overalt i byen, og Rapture nærmest gennemsyres af en eller anden positiv 50'er-stemning. Det er på en gang både futuristisk og retro-agtigt. Fremtiden var dog, som alle ved, betydeligt bedre før. Dette er helt tydeligt i Bioshock. Rapture lignede, inden katastrofen indtraf, et elitært og prægtigt sted, som man sagtens kunne spendere sit liv i.

BioshockBioshockBioshock
Plasmider er kemiske opdateringer, som kan forandre din krop. Når du lader nålen gå ind i venen og sender den biokemiske substans derind, så ved du aldrig med sikkerhed, hvilke festligheder det ender med. Overalt i Rapture findes der reklamer for de mange plasmider og hvad de gør.

Jeg synes dog, at Irrational Games har lavet en fejl. De har ødelagt den smukke verden, de selv har opbygget. Alt er mørkt, og meget går til spilde på den måde. Jeg ville meget hellere have gået på opdagelse i The Rapture inden ødelæggelsen. Eller måske i stedet havde været der både før, under og efter hele ødelæggelsen. Jeg ville virkelig have elsket nogle spilbare tilbageblik. De kunne have flettet spiloplevelsen sammen på en endnu bedre måde.

Dog er oplevelsen af at spille Bioshock i et rum fyldt af nervøst leende udviklere og overraskende skribenter, langt fra den oplevelse, som Bioshock vil være hjemme i sofaen. Måske vil det jeg har oplevet som ren og skær action, tage sig lidt anderledes ud derhjemme, når jeg sidder der alene uden en tidsgrænse og selv kan nyde spillet. Det håber jeg virkelig, for jeg har på fornemmelsen, at Rapture virkelig vinder en del points ved at blive oplevet langsommere og med lidt mere lys på, i stedet for i skæret af en overophedet flammekaster. Våben findes der absolut i Bioshock, men der er kun seks forskellige. Resten af variationen kommer fra dine muligheder ud i at modificere dem efter behag. Selv ammunitionen kan du lege med, så der findes masser af plads til eksperimenter. Og hvis det ikke skulle være nok, så er der også over 50 forskellige genetiske ting at lege med.

Bioshock
Mennesket er fra naturens side defekt. Efter Anden Verdenskrig, sult og utallige krig i religionens hellige navn, fik en mand nok. Han samlede verdens mest anerkendte hjerner og designede en fristad under vandet. Her skulle der altid råde total harmoni, og de menneskelige svagheder ville aldrig få fodfæste.

Rapture er en mørk verden, fyldt med kaos. Efter at have spillet mig igennem hele indledningen, stødt på flere forskellige fjender og pumpet min krop fuld af plasmider og leget med arsenalet af våben, er min indsigt i spillet dog blevet større. Jeg tror ikke jeg tidligere har haft et helt klart billede af, hvilken slags spil Bioshock i virkeligheden er. Dog står mine indledende observationer stadig fast. Bioshock vil uden tvivl levere et tætpakket, skræmmende og intensivt adrenalin-spark, der samtidig designmæssigt slår konkurrenterne af banen. Hen mod slutningen kommer vi til at få blændende actionspil mellem hænderne, det er helt sikkert.

Bioshock
Bioshock
Bioshock
Bioshock
Bioshock
Bioshock
Bioshock
Bioshock
Bioshock
Bioshock
Bioshock
Bioshock

Relaterede tekster

BioshockScore

Bioshock

ANMELDELSE. Skrevet af Kristian Troelsen

Havvand får det meste til at ruste, men Rapture stråler stadig skarpt. Bioshock er landet tungt på PS3 og Kristian fortæller alt...

BioshockScore

Bioshock

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Tanggaard

Et af årets vigtigste spil er endelig landet, og Tanggaard har taget turen gennem undervandsbyen Rapture...



Indlæser mere indhold