Borderlands 2 - De nye klasser

Der er en grund til at Borderlands 2 har ladet vente på sig, og efter at have snakket med game designer Jonathan Hemingway i blot et par minutter, er det tydeligt at Gearboxs planer for efterfølgeren har været meget større, end selv de største fans af det første spil havde turdet håbe på.

For Hemingways vedkommende har det dog primært været de forskellige karakter-klasser der har været i fokus, og forandringerne var dramatiske, da vi fik lov at prøve dem i Robot Slaughter-spilmuligheden - Borderlands 2-varianten af Horde.

Hvor det i det oprindelige Borderlands var Mad Moxxi, der stod for arenakampene, bliver Robot Slaughter styret af den fantastisk døbte Innuendo Bot, der har fået sin ramkredse fyldt med sætninger der alle har sexuelle undertoner. Uanset hvor håbløs situationen ser ud, kan man derfor altid se frem til en skæv peptalk af den evigt muntre robot.

Banen vi får lov at prøve i Robot Rampage er særdeles lækkert designet, idet den udgøres af et åbent spawn-område, som fjenderne kan angribe fra tre forskellige sider. Intet sted på banen tilbyder komplet sikkerhed, og i stedet må man som hold gå strategisk til værks og nedkæmpe en side af gangen, for sidenhen at kunne bruge den til defensiv tilbagetrækning.

Som i de fleste andre spil, der tilbyder en lignende spilmulighed, består angrebene også her af bølger af fjender, der vokser i antal, størrelse og kompleksitet som tiden går. Efter at have besejret fem styks i streg, er det dog muligt at tage en pause og besøge Innuendo Bot for både at modtage en belønning, samt fylde depoterne op. Som tidligere udskiftes udstyret i de mange automater løbende, så hvis man ellers har en smule held på sin side, er det muligt at påbegynde nye arenakampe med mere potente våben.

Men udstyret er kun en lille del af det regnestykke der i sidste ender kommer til at bestemme om du og resten af holdet overlever, og mindst lige så vigtig er det at man har en velvirkende holdsammensætning.

Mit valg falder hurtig på Zero, der mere end noget andet er skabt til at forvolde enorm skade på en fjende af gangen. Selv kalder Gearbox ham en snigmorder, og med hans Deception-evne kan han skabe en illusion af sig selv, blive usynlig i et par sekunder og stikke sit sværd i ryggen på de fjender, der mindst venter det. Deception-evnen er særlig snedig ved at den belønner med større skade jo længere du forbliver usynlig, men til gengæld giver hurtigere adgang til genbrug af evnen jo mere sparsomt du gør brug af den.

Maya virker som et langt mere sikkert valg, hvis du ønsker at påtage dig hjælper-rollen på holdet, for selvom hun stadig har mulighed for at forvolde enorm skade, kan hun også hjælpe til med både at heale og genoplive holdet, hvis du altså placerer evnepointene ordentligt.

Med hendes Phaselock kan hun fastfryse og løfte en enkelt fjende over jorden, således at alle kan fokusere deres skade om det samme mål. Med evnepoint er det dog muligt at modificere Phaselock-muligheden, og bruger man "Sweet Release"-evnen vil fjender der besejres mens de er i Phaselock, efterlade healende energi der selv søger efter holdets mest udsatte medlem. Hemingway fortæller også om muligheden for at genoplive medsammensvorne på afstand, men den får vi ikke at se i praksis.

Salvador, der er det tætteste efterfølgeren kommer på en reel erstatning af Brick, har hverken lyst eller mulighed for at gå i nærkamp, men nyder til gengæld at bruge to våben på en gang - uanset om det er maskingeværer eller raketværn. Når han gør brug af sin primære Gunzerker-evne, bliver effektiviteten af den skade han modtager yderligere sat ned, samtidigt med at han løbende genoplader både sit helbred og ammunitions-forsyninger. Sidstnævnte er speciel effektiv når man blander den med evnen Keep Firing, der øger hans skudhastighed jo længere tid man holder aftrækkeren i bund.

Min personlige favorit var dog ikke overraskende Axton. Jeg har brugt over 100 timer i selskab med soldaten Roland i det første spil, og Axton indeholder ganske simpelt en opgradering af alle de evner og muligheder, jeg synes gjorde hans klasse-broder sjov at spille. Igen er det hans autokannon eller turret, der udgør hans primære evne, men her er tale om en voldsomt opgraderet variant, som kun bliver mere afsindig når den får kastet et par evnepoint efter sig.

Med Longbow-evnen er det muligt præcist at bestemme hvor autokannonen skal hidkaldes, hvilket giver et enormt effektivt angreb når det kombineres med Nuke-evnen, der affyrer et par små atombomber på samme sted som autokanonen placeres. Med Double Up-evnen er det endda muligt at placere et par ekstra kanoner oven på autokanonen. Disse forandrer dens skade sådan at den nu skyder med "Slag" - et nyt begreb i Borderlands 2, der ikke giver skade i sig selv, men til gengæld sørger for at resten af holdes skade er langt mere effektiv.

Axton repræsenterer en langt mere aggressiv figurklasse end hvad Roland havde mulighed for tidligere, og effektiv brug af autokanonen og de nye evner kan hurtigt udrydde en hel skærmfuld af fjender. Samtidigt er diversiteten i hans tre forskellige evnetræer langt større end hos Roland, og eventyrlystne spillere ser ud til at få mulighed for langt mere præcist at sammensætte en figur, der matcher deres temperament - en designbeslutning der for øvrigt gør sig gældende for alle fire karakter-klasser.

Den sidste karakter-klasse der bliver vist frem, får vi ikke selv mulighed for at prøve, da hun ganske simpelt ikke er færdigudviklet endnu. Mechromanceren vil således udkomme som DLC-download efter spillets udgivelse, men repræsenterer allerede i sin tidlige form en af de originale ekstrafigurerer, vi endnu har set i denne slags spil. Hemingway fortalte at de endnu kun var færdige med et af hendes evnetræer, der kært har fået navnet "Best Friends Forever" og på snedig vis tilføjer hvad udvikleren kalder "Girlfriend Mode" til spillet.

Ideen er at Mechromanceren vil kunne spilles af alle de, som ikke tidligere har stiftet bekendtskab med serien eller genren. Dette demonstreres fint af evnen "Close Enough" der lader enkelte af hendes affyrede skud ricochere, sådan at de engang i mellem rammer fjenderne, selvom man ikke sigter helt præcist. Vi ser også hvordan hun senere får mulighed for at hidkalde en Deathtrap - en flyvende fætter til Claptrap, der med sine klør river fjenderne fra hinanden.

Særlig interessant ved Mechromanceren er dog, at Hemingway og resten af holdet ikke kun planlægger hende som en nybegynder-karakter. I øjeblikket sysler de med ideen om at fylde hendes to sidste evnetræer med evner, som kun de mest garvede Borderlands-spillere vil kunne finde ud af at benytte. Lykkedes designet, vil Mechromanceren altså repræsentere en karakter der både kan være den letteste og sværeste figur at spille, alt efter hvordan man bygger hende.

Efter et par timer i selskab med Borderlands 2 føler man sig nærmest overrumplet. På den ene side virker det som om det hele hænger fuldstændigt sammen som man ville forvente efter at have spillet det første eventyr, og alligevel overraskes man hele tiden af hvor meget Gearbox har udvidet og fornyet nærmest alle aspekter af eventyret. Med det i tankerne virker den sidste ventetid enorm lang, og tilbage er der derfor kun at tælle dagene til vi alle igen kan rejse til Pandora. 42... 41... 40...