Der findes mere end et spil jeg altid har haft svært ved at forstille mig som brætspil. Et af disse er Bioshock Infinite der i sin digitale version brugte mange af sine kræfter på historiefortælling og dialog, hvilket ikke ligefrem er den slags der normalvis gør sig særligt god med spilleplader og terninger. Løsningen for Isaac Vega (som har skabt spillet) er slet ikke at give sig i kast med den slags. I stedet tager brætspillet udgangspunkt i borgerkrigen fra den digitale version, hvor både Vox Populi og Founders slås om kontrollen over Columbia.
Det er en god ide, som også bruger Booker og Elizabeth på anderledes vis - de fungerer i stedet som timere, der gennem deres flugt fra den flyvende by afgør hvornår spillet er slut. Det er en virkelig god udnyttelse af licensen som på alle tidspunkter også virker tro mod den.
For at balancere det hele spiller man Bioshock Infinite - The Siege of Columbia sammen to eller fire spillere. Booker og Elizabeth fungerer som et tredje par, men styres helt og aldeles af brættet og terningerne. De to stridende parter er på beundringsværdig og enkel vis blevet farvet enten røde eller blå, hvilket gavner overskueligheden og hjælper med at holde hastigheden og overskueligheden oppe. Selv spilfigurerne er lette at skelne fra hinanden grundet pladen, som de er monteret på, der via dens form samtidigt fortæller om de eksempelvis er gode ledere eller lignende.
Vinderen af spillet er den som lykkedes med at indsamle ti point ved at overtage så meget territorie som muligt samt klare de opgaver, som regelmæssigt bliver uddelt via forskellige kort. At klare det hele er dog lettere sagt end gjort, hvilket blandt andet skyldes Booker og Elizabeths flugt, samt de mange modstandere, man møder på sin vej.
Hver runde har tre faser, hvor den første sættes i gang efter at have valgt et World Event-kort. Et sjovt tiltag der har fordele/ulemper alt efter hvilken figur man spiller som, samt hvor mange kort man er villig til at ofre for at klare sig igennem. Yderligere hjælper Booker det hold, der klarer sig dårligst ved hjælp af en ekstra terning. Det bør understreges at Bioshock Infinite - The Siege of Columbia fungerer bedst når man er fire spillere, for med kun to spillere er der et par aspekter af spillet som ikke giver særlig megen mening, og det havde været rart hvis denne side af spillet havde fået mere opmærksomhed.
Den næste fase af spillet giver mulighed for at veksle sine kort mod valuta, samt købe enheder og bygninger som efterfølgende kan føjes til spillepladen. Det er en sjov og strategisk del af spillet, hvor man hele tiden skal overveje hvilke kort man selv kan bruge, og hvilke der gør sig bedre som valuta til køb af vigtige investeringer.
Flere af enhederne bevæger sig for øvrigt via de kendte svævebaner fra spillet, ganske som den slags bør være i et brætspil baseret på Bioshock Infinite. Tre terninger fortæller hvor meget det koster at transportere sig afsted, samt hvor stor chancen er for at det lykkedes. At eksempelvis Songbird også er nødsaget til at gøre brug af svævebanerne virker lidt underligt, men mekanisk fungerer det fint i spillet hvilket er det vigtigste. Reglerne er fra tid til anden lidt vage i forhold til at fortælle hvordan man kan bevæge sig, men det er overordnet ikke det store problem, og noget man hurtigt lærer.
Det mest nervepirrende er dog kampene, der naturligvis også afgøres med terningerne, på et sådan måde at de dog tager højde for at hver figur har forskellige statistikker. Man kan højne sine chancer for at vinde ved brug af Bioshock-bonusser som kanontårne og lignende. For mig virkede det dog ikke som om at balancen var ramt helt præcist, og Founders virkede lidt svagere end deres modstandere, hvilket jeg fra starten havde det lidt svært med, men sidenhen lærte at sætte pris på.
Bioshock-brætspillet kan varmt anbefales til de som ikke har noget imod at tilfældigheder også er en del af deres spil. Det er stadig de bedste spillere der vil vinde de fleste af omgangene, men nye spillere vil også have en chance. Med andre ord er det et spil jeg helt sikkert vil anbefale, og et spil jeg selv forventer at komme til at bruge meget mere tid på.
