Du ved hvordan det normalt er. Man bliver givet kontrollen over en dramatisk og ulideligt god hovedperson, som er så smilende at man mest af alt har lyst til at kvæle denne med deres egen frisure. Det eneste andet scenarie synes at være at man tager kontrollen over et lige så ulideligt emovrag, hvis weltschmerz-fyldte historie inden længe har zappet enhver lyst til at fortsætte ud af dig. På den anden side er der bosserne som er karismatiske, herligt egoistiske og sprudlende af liv.
I Boss Monster vendes det hele på hovedet og i stedet træder man ind i de ondes rækker, hvor missionen er at gøre det af med så mange helte som muligt. Spillet er designet til at ligne et klassiske pixelbaseret actioneventyr fra den gamle skole, og er ganske bedårende at kigge på. De forskellige baner er alle flot dekorede og af god kvalitet, og minder meget om nogle af de manualer som i sin tid fulgte med 8-bit spillene (komplet med tips og tricks), og selve indpakningen sender tankerne i retningen af den amerikanske NES-konsol.
For de som har styr på deres spilhistorie findes her også flere referencer og godbidder, som blandt andet bossen Father Brain, samt flere andre sjove hentydninger til eksempelvis Magic the Gathering. Jeg kan ikke sige det tydeligere end at dette er et af de bedst designede brætspil jeg endnu har set.
Grundkonceptet er enkelt. Du skal bygge en grotte bestående af mindst fem rum, hvor du som boss venter i det sjette. De helte som begiver sig ned i din grotte skal helst dø inden de overhovedet når frem til dig, da du ellers vil miste et liv og være tættere på Game Over. Men at bygge en grotte er naturligvis lettere sagt end gjort - specielt fordi helte fra den nærliggende by altid synes at stå klar til at forpurre det hele.
Heltene bevæger sig automatisk og vælger deres vej alt efter hvem der har lavet hvilke rum. Har du masser af sværdsymboler i din grotte, vil du tiltrække krigere mens de med bogsymboler i stedet vil tiltrække magikere. I starten vil det være en kamp om at holde så mange helte som muligt ude, for at have tid til at bygge det hele færdigt, mens det efterfølgende vil handle om at få så mange som muligt lokket ned i din grotte.
De forskellige rum som man bygger har alle froskellige regler som skal følges, og får på en eller anden måde det hele til at minde om den klassiske opbygning man normalt finder i brætspil. Rum som er markerede med bøger har eksempelvis en større chance for at lade dig trække et magikort (med forskellige bonuseffekter), mens krigerens rum i højere grad handler om fælder og pludselig død.
De grotter man får bygget jo mere tid man bruger på spillet, kan også opdateres, men viser faktisk et af spillets få brister. Her er nemlig tale om et spil som i høj grad forklarer sig via en masse, små og rodede ikoner. Det betyder at det tager nogle runder før man føler at man har styr på det hele, og et par runder mere før man begynder at kunne skue den dybde som det hele faktisk gemmer på bag sine skønne pixels. Det er et ikke et ødelæggende minus, men hvis du er den slags person der ofte spiller med nye mennesker er det noget du bør holde dig for hovedet inden du inviterer på en omgang Boss Monster.
I takt med at flere og flere helte aldrig når ud af ens grotter, støder man på et nyt problem, for heltene begynder nemlig at stige i erfaringsniveau. En ny bunke kort tages her i brug og disse er omtrent dobbelt så stærke som deres forgængere, og derfor naturligvis også cirka dobbelt så værdifulde. Hastigheden skrues med andre ord op og når man først er nået denne fase af spillet, går der sjældent særlig langt tid inden en vinder er fundet.
Hos mig har Boss Monster fundet plads hos favoritterne på kort tid, fordi det er så lækkert lavet og hurtigt at spille. Spildybden er ikke enorm, men det er hyggeligt og byder også på en overraskelse eller to engang i mellem når alt begynder at gå galt.
Jeg forventer ikke i fremtiden at komme til at spille Boss Monster flere timer i træk, men som mellemmåltid inden de mere avancerede spil, fungerer det glimrende og så er det altså en bonus at jeg efter hver runde med det, får lyst til igen at finde Castlevania, Wonder Boy in Monster World og Zelda II: The Adventure of Link frem igen.
