Call of Duty har været en fast hjørnesten i spilverdenen i over tyve år, men som franchisen nærmer sig sit 25-års jubilæum, står den ellers så ustoppelige gigant pludselig ved en skillevej. Jovist har der været bump på vejen tidligere (ja, Black Ops 4, vi kigger på dig), men den situation, Activision befinder sig i lige nu, betyder, at dette års udspil enten kan hive serien tilbage fra afgrunden eller se dens førhen så jernhårde greb om FPS-genren splintret som eldenringen.
Selvom det måske lyder en kende dramatisk, så er Call of Duty unægtelig i problemer. Serien står på usikker grund efter at have mistet spillere i hobetal til en genopstået Battlefield-rival, alt imens Microsoft har måttet indkassere et tab på 300 millioner dollars, som tilskrives prishoppet på Game Pass. Men problemerne stikker dybere end som så; disse økonomiske øretæver er blot symptomer på en identitetskrise, der har ulmet i franchisen i årevis.
Det, der engang var den definitive militære FPS-oplevelse med stram styring, intens gunplay og den ultimative soldaterfantasi, har gradvist udviklet sig til et spil, der vil absolut alt. Med live-service-elementer, battle royale og nok skins til at udfordre Fortnite, er Call of Duty blevet noget helt andet, end det var i 2006. I forsøget på at behage alle, ender det nu med at appellere til de færreste.
Men skuden kan stadig vendes.
Kampen for at genvinde fordums storhed
Call of Duty er ikke bleg for at trykke på nulstillingsknappen, og det er præcis, hvad der er brug for nu. Man vendte rødderne ryggen med stor succes i Modern Warfare-rebootet i 2019, hvilket blev taget rigtig godt imod af anmelderne. Nu skal det gøres igen - ikke bare i kampagnen, men i selve spilmekanikken. Det skal være den - trods alt - jordnære militær-shooter, det var for tyve år siden.
Først og fremmest har det såkaldte "omnimovement" vist sig at være et selvforskyldt sår. Da det blev introduceret i Black Ops 6 i 2024, føltes det friskt. Spillere fik pludselig en helt ny bevægelsesfrihed, som fik spillet til at føles spritnyt. Men der gik ikke længe, før de mest hardcore try-hards og "sweats" forvandlede det til et mareridt. I Black Ops 7 er lobbyerne nu proppet med parkour-eksperter, der glider, løber på væggene og generelt gør livet surt for enhver, der ikke har mestret eller udnyttet mekanikken til det yderste.
Sæsonpas og Warzone forsvinder sandsynligvis ingen steder, men som minimum burde der indføres et skin-filter. Det er trods alt ikke alle, der tænder for CoD for at se Teenage Mutant Ninja Turtles tage en slåskamp med Terminatoren, hvorefter de bliver disrupted af Nicki Minaj og Homelander.
Det ville også være klædeligt at få bugt med det massive snyderproblem, i stedet for blot at snakke om, hvordan man er forpligtet til "konsekvent handling". En nylig undersøgelse fra Surfshark fik i den grad Activision op i det røde felt, men når snyderi har været udbredt i franchisen i årevis, sidder mange tilbage og undrer sig over, hvad denne konsekvente handling egentlig består i, udover verbalt forsvar, når nogen påpeger det indlysende.
Og hvad med kampagnen? Selvom multiplayer er det, der holder liv i spillet for flertallet, er der stadig en betydelig gruppe spillere, som foretrækker singleplayer-oplevelsen. Nogle af os er bare mere introverte, og det er helt okay (og måske er reaktionsevnen ikke, hvad den har været, og håndleddene klikker som geigertællere). En herlig retur til en Michael Bay-agtig kampagne ville være perfekt. Noget, der har den der actionthriller-stemning, spækket med intensitet og store, episke scener - frem for de rædselsfulde og dovne "Open Combat Missions", de forsøgte at spise os af med af to omgange.
Faktisk kunne man ligeså godt hive Michael Bay direkte ind i folden. Han arbejder i øjeblikket på en film taget direkte ud af nyhedsbilledet med Operation Epic Fury, der fortæller historien om de amerikanske piloter, der for nylig blev skudt ned i Iran. Det er nok en kende for sent at få ham med på råd i år, og han har rigeligt at se til, men måske næste år? Især fordi der synes at være et spinkelt håb forude med annonceringen af Modern Warfare 4.
Infinity Ward er tilbage - og andre grunde til optimisme
Activision bevæger sig væk fra Black Ops efter to år i træk med den undergruppe, og vender nu tilbage til Modern Warfare med et fjerde kapitel, der udspiller sig i Korea. Ikke nok med at det lover at bringe den type kampagne tilbage, som fans har sukket efter; det lover også at fokusere mere på de menige soldater på jorden frem for specialisterne fra Taskforce 141. Når det er sagt, så vender manden med det ikoniske overskæg, Captain Price, stærkt tilbage, omend han efter sigende indtager en ret uventet rolle denne gang. Derudover bliver spillet en rendyrket singleplayer-oplevelse, som udelukkende kan spilles offline.
Vi kan også se frem til en tilbagevenden til en mere behersket og moderat bevægelsesstil. Infinity Ward vælger nemlig at droppe omnimovement og wall-jumping til fordel for noget mere realistisk, som dog stadig holder sig så "hurtigt og flydende som muligt".
Ovenikøbet har Activision taget fat om det efterhånden ret outrerede skin-problem. I en udtalelse på X kort efter spillets annoncering var Infinity Ward hurtige til at understrege, at målet er at føles autentisk i forhold til, hvad Modern Warfare står for, og at det <a href="https://www.gamereactor.eu/call-of-duty-is-taking-inspiration-from-battlefield-6-with-modern-warfare-4-we-got-the-feedback-no-bs-1726283/" title="Call of Duty is taking inspiration from Battlefield 6 with Modern Warfare 4: "We got the feedback. No BS"">"includes cosmetics and collabs. We're committed to keeping it grounded." Du skal altså ikke forvente at stå ansigt til ansigt med Bugs Bunny eller Ice Spice, når spillet lander senere på året. Det udløser nok et kollektivt lettelsens suk hele vejen rundt.
"Too big to fail?"
Det er netop derfor, at Modern Warfare 4 føles som et så afgørende øjeblik for hele franchisen. Der bliver udstedt store løfter, men Infinity Ward skal også levere varen. Call of Duty risikerer ikke at forsvinde natten over; det er stadig et af de absolut største navne i branchen. Men serien kan ikke længere overleve på sit navn alene. Battlefield har genfundet fodfæstet, spillerne er blevet langt mere selektive med, hvor de lægger deres tid og penge, og den opsparede goodwill er blevet slidt op af år med tvivlsomme beslutninger.
Endnu en udgivelse, der splitter vandene ligesom Black Ops 7, vil ikke slå Call of Duty ihjel, men det kan cementere opfattelsen af, at franchisen fuldstændig har glemt, hvad der i sin tid gjorde den speciel. Modern Warfare 4 skal ikke bare være godt; det skal minde spillerne om, hvorfor CoD overhovedet satte sig på tronen som kongen af militære skydespil. Hvis ikke det lykkes, kan serien meget vel dømme sig selv til en langsom død i stil med Medal of Honor. Du husker vel nok den serie, ikke?
Hvis du sidder tilbage med en følelse af optimisme omkring dette års CoD, kan du med fordel læse vores hands-on-indtryk af spillet, hvor begejstringen er svær at skjule. For første gang i årevis virker det til, at Call of Duty rent faktisk ved, hvad det vil være. Om MW4 kan indfri de tårnhøje forventninger, må tiden vise, men tegnene er trods alt mere opmuntrende, end de har været meget længe.
