Dansk
Gamereactor
artikler

Chat på GameReactors IRC kanal

Hvad er IRC? Skal man være klæbehjerne for at fatte det? Nej, slet ikke. IRC er både for nybegyndere og for de mere hardcore skærmaber!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hvad er IRC?

IRC er forkortelsen for Internet Relay Chat, som er en service til de der er på internettet (og ofte ikke har andet at lave). IRC er et et sted hvor folk mødes og diskuterer ting igennem, hvad enten det er politik, babes eller Quake 3, for lige at nævne et par eksempler.

Hvad kan DU bruge IRC til?

Og hvad kan du så bruge IRC til? IRC er meget brugt af for eksempel klaner i Counter-Strike, Quake 3 og Team Fortress Classic. Så hvis du er med i en klan som ikke er på IRC, går i næsten glip af noget. Der er et enormt community derude på serverne, hvor folk hygger, skændes, aftaler klankampe og bytter billeder eller filer.

Dette er en annonce:

Hvad gør jeg?

Først skal du bruge en IRC-Client, som du skal bruge til at få forbindelse til serveren. Her anbefaler vi mIRC, et ud af mange alternativer, som er let at gå til og simpelt at mestre. Hent programmet her.

Når du har fået installeret mIRC vil det næste du skal gøre være at finde ud af hvor du vil hen. Som et eksempel kan du gå ind på GameReactors IRC kanal på Quakenet, og skal gøre følgende:

I boxen mIRC Options vælger du "Connect" ovre i højre side. Derefter "Add" i Description skriver du "Quakenet DK". I "IRC Server" skriver du "irc.dk.quakenet.eu.org" og i "Port(s)" skriver du "6667" (altsammen uden "" tegn). Derefter trykker du på OK.

Dette er en annonce:

Derefter skal du udfylde dit navn og din email adresse i felterne. I feltet "Nickname" skriver du det navn, du vil kendes som på IRC. I "Alternative" skriver du det du vil hedde i det tilfælde at dit Nickname er taget. Derfra er det bare at trykke på "Connect to IRC Server" og snart du er klar til at pumpe pixels.

Når du er forbundet til IRC, vil der dukke et vindue op, hvor der står Status: Dit Nickname og den server du er forbundet til. Samtidigt vil der dukke et vindue op med en masse forskellige kanaler du kan gå ind i. Her skriver du #GameReactor og trykker "Add". Marker derefter kanalen med et klik fra musen og tryk "Join". Og så er du på.

Inde i kanalen kan du se hvem der er tilstede i feltet i højre side, hvem der siger noget, kommer på og hopper af i det store midterfelt. Det er også her at du lige siger hej, yo, wazzup eller andre hilsener når du kommer på... ikke?

Ved siden af navnene kan man ofte se et lille @ eller et lille Å. Dem med @ er administratorene af kanalen, og de besvarer spørgsmål og sørger ofte for at folk opfører sig ordentligt i den respektive kanal. Dem med Å udenfor har fået tildelt Voice rettigheder. Det vil at sige hvis kanalen er modereret så kun få har lov til at snakke, så er det udelukkende dem med Å og dem med @ der kan sige noget.

Etik og moral

Når man færdes på IRC er der nogle uskrevne regler, der skal følges. Det regnes for eksempel for uhøfligt at gentage sig selv igen og igen i mange kanaler (kendes som Spam), og det kan ofte resultere i at administratorerne sparker en ud af kanalen eller kommer med en advarsel. Så opfør dig altid pænt. Det kommer man længst med.



Indlæser mere indhold