Så er 2016 endelig ved at gå på hæld, og hvorimod der er en værdi i at se tilbage på det forgangne år og tænke på alle de fede spiloplevelser... og alt det andet lort der er sket, så vil jeg i stedet bruge denne artikel på at se fremad. For præcis ligesom at året har været fyldt med fantastiske spiloplevelser, så lader det kommende år lige så vel til at være sprængfyldt med storslåede titler, og herunder vil jeg give jer fem af de spil jeg ser mest frem til.
Derudover vil jeg meget, meget gerne høre hvilke spiloplevelser I ser mest frem til i 2017, så vi sammen kan glæde os til det kommende år.
Horizon: Zero Dawn.
Lige fra den allerførste demonstration af Guerilla Games' kommende storspil, herskede der ingen tvivl om at Sony og Killzone-studiet havde fat i noget der kunne gå hen og blive noget meget, meget stort. At se Aloy begive sig henover de mytiske plæner og beskue de ikoniske robotdinosaurer var en af de mest imponerende E3-demonstrationer i meget, meget lang tid, og siden da ser spillet bare bedre og dybere ud hver gang det bliver fremvist.
For det første er der selve verdenen, der lader til at være sprængfyldt med hemmeligheder, historie og mystik, og det er sjældent at en spilverden fylder en med en sådan lyst til at udforske, til at lære mere om hvordan livet er for mennesker i denne højteknologiske fortidsfremtid og hvordan vi som race er nået her til.
Derudover, og dette er altafgørende, lader Horizon: Zero Dawn til at spille på en flydende, tung og taktisk måde, hvor robotdinosaurerne virkelig er formidable modstandere som kræver en dyb forståelse for deres adfærd hvis du skal sætte dem på plads.
Det er den fantastiske kombination af gameplay og et dybt narrativ der bare venter på at blive udforsket - jeg kan ikke vente.
2. South Park: The Fractured but Whole
South Park: The Stick of Truth var en af de største positive overraskelser for mig i lang tid. Til trods for en meget, meget besværlig udviklingsproces formåede Trey Parker og Matt Stone at levere al den humor som TV-serien er kendt for, og det var endda pakket ind i et spil med en fin mekanisk progression. Spillet fortjener al den kærlighed det fik af presse og af fans verden over, og da de på overraskende vis afslørede South Park: The Fractured but Whole fløj jeg ud af stole af bare glæde - tænk engang at Ubisoft gerne ville finansiere endnu en omgang!
Siden hen har jeg støvet alt det gameplay og alle de trailere jeg har kunne finde op og set dem et utal af gange - at skifte til et Marvel/DC-inspireret superhelte-setup slår perfekt ned på en nerve som fylder alt i populærkulturen lige nu, og at se alle drengene lege Civil War giver anledning til tonsvis af hylende morsomme jokes og spoofs som serien er så kendt for.
Der er nogle få bekymringer om det mere aktive kampsystem, men forhåbentlig får Ubisoft formået at lade spillet ånde, så vi kan nyde den interaktive South Park-oplevelse vi alle higer efter.
3. Cuphead
Sjældent har et spils grafik og visuelle stil været en så stærk repræsentant for et spils kvalitet som med Cuphead. Lige siden den originale afsløring for en del år siden har hvert eneste gensyn med spillet igen mindet mig om hvor nydeligt spillets udseende er. Er du ikke bekendt med Cuphead er der tale om et godt gammeldags platformspil, men hvor grafikken skal ligne Disney-tegnefilm helt tilbage fra 50'erne, såsom Mickey Mouse' Steamboat Mickey.
Dette bliver pardannet med en progression der stort set kun består af boss-kampe mod formidable fjender der kræver mere end et par gange for at kunne blive besejret. Det er udfordring, vidunderlig grafik og stramme mekanikker, og dette kunne gå hen og blive en rigtig indie-darling når det udkommer næste år.
Dog er der sidenhen blevet sat nogle platformsekvenser på spillet, altså imellem boss-kampene, og disse lader ikke til at møde helt samme kvalitetsniveau som det indhold jeg har set tidligere. Jeg krydser fingre for at spillet beholder samme charme når det udkommer.
4. Persona 5
Jeg er, som bekendt, en stor tilhænger af PlayStation Vita, en platform som jeg mener aldrig det fik den tid i rampelyset som maskinen fortjener. Der er tonsvis af solide spiloplevelser at finde på den lille håndholdte, men ingen af dem ramte mig på et lige så personligt niveau som Persona 4: Golden. Jeg havde intet forhold til serien før dette kapitel, men efter bare én time i selskab med hele slænget var jeg godt gammeldags bidt, og endte med at bruge næsten 100 timer med øjnene fastlåst på den lille skærm.
For mig havde spillet en personlighed, en ambitiøs blanding af det overnaturlige og de små, mondæne opgaver som fik en slags besjæling. At bruge én dag på at bekæmpe monstre i en åndeverden, for derefter at læse lektier for at kunne klare sig bedre til en test den følgende dag var for mig en fantastisk kombination.
Lige siden har jeg naturligvis været meget, meget interesseret i Persona 5, et spil der kaster PlayStation Vita-konsollen fra sig for at realisere sit fulde potentiale på PlayStation 4. Spillet virker til at være et naturligt næste skridt for serien, og jeg håber, med enhver celle i min krop, at spillet kan bibeholde denne helt særlige charme, der netop kommer fra at blande det storslåede og mærkelige med det personlige og almindelige.
5. Prey
De fleste der kender min smag vil vide, at jeg er ret så tosset med Bioshock-serien. Det er alt sammen meget fint, og jeg har for nylig genopdaget min kærlighed til spillene igennem Bioshock: The Collection. Men, der kan gå meget, meget lang tid før Take-Two overhovedet fatter hvilken en kreativ guldmine de sidder på, men indtil da kommer hjælpen fra en uventet front.
Arkane Studios fremviste nemlig otte minutters gameplay fra det kommende Prey for nylig, og at se dette spil i aktion var ligesom at se det næste skridt for Bioshock-serien, bare i rummet. Der er klassiske Metroidvania-mekanikker hvor du med nye værktøjer kan gå tilbage og få adgang til tidligere uudforskede områder, og der er en interessant verden med en historisk baggrund. Der er sågar en tang man kan slå med... det dufter alt sammen af Bioshock, og på den bedst tænkelige måde.
Derudover er der Mimics, som må siges at være blandt de mest interessante modstandere i nyere tid. De kan netop forklæde sig som genstande i verdenen, som gør at spilleren bliver tvunget til at tage stilling til omgivelserne på en helt ny facon.
Og nu er det blevet jeres tur, for hvilke spil ser I mest frem til i det kommende år?