Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler

Counter-Strike

I denne weekend var Team Magic til CPL med resten af Europas absolutte top klaner.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I denne weekend var Team Magic til CPL med resten af Europas absolutte top klaner.

Efter registrering og indkvartering i ICC Center Berlin bliver grupperne offentliggjort. Vi ved på forhånd, at vi vil få en svær pulje på grund af vores lave seeding.

Vores gruppe kommer til at se således ud:

SoA

Dette er en annonce:

Magic

Animus

eD

Umiddelbart er SoA og Animus de klart sværeste modstandere. Skuffelsen over at have fire danske klaner i samme pulje skærer dog mest igennem. Det er nemlig kun to klaner fra hver pulje, der kan gå videre.

Dette er en annonce:

SK, den tyske storklan, er forsinket. For at få kampprogrammet til at forløbe bedre med denne forsinkelse vælger arrangørerne at flytte SoA til SK´s pulje og SK til vores.

Vores første kamp kommer til at stå mod eD (Elite Danes), som vi intet kender til. Vi starter ud som CT på de_nuke på grund af vores seeding og afgør faktisk kampen fra start. Det lykkes kun eD at slippe gennem vores forsvar 1 ud af 22 gange. Som T skal vi blot have to runder for at vinde - vi kører hårdt på fra start og vinder i alt 13 runder.

Sideløbende med vores kamp mod eD spiller Animus med SK. Denne kamp viser sig meget spændende, men SK trækker det længste strå og slår Animus 4-3 på de_prodigy.

Efter Animus flotte præstation mod SK er der en del nerver på inden vi skal møde dem. Vi starter igen som CT på de_nuke og vi er atter i stand til at forsvare nær ved perfekt. Det lykkes kun Animus at vinde en enkelt runde (12-1). Vi står nu i samme situation som mod eD, hvor vi blot skal have to runder for at lukke kampen.

Fra start presser vi hårdt på, men det lykkes for Animus at holde os tilbage hele fem runder. Vi laver nogle taktiske omlægninger og henter herefter hurtigt tre runder i træk, hvilket afgør kampen. Der spilles videre og vi vinder i alt 11 runder som T.

Sejren over Animus betyder, at vi nu kan være sikre på en plads i playoffs.

Vores sidste kamp i gruppen står mod SK (seeded 3) på de_train. Vi starter som CT og er i stand til at holde skansen de første runder. SK er dog hurtige til at finde en svaghed i vores forsvar og lukrerer på den. Dette resulterer i, at de vinder hele 12 runder.

Som T står vi overfor en nær ved umulig opgave og skal hente 13 runder for at vinde kampen. Vi kører fra start hårdt på, men det lykkes os kun at hente fem runder.

Nederlaget til SK betyder dog ikke noget for vores videre forløb i playoffs.

Som nummer to i vores pulje har vi opnået vores oprindelige mål for vores første CPL - at komme i playoffs. Vi er blandt de bedste 16 klaner og resten af turneringen spilles med double elimination systemet, hvilket vil sige, at vi er garanteret mindst to kampe.

Kun to danske hold er videre - SoA og vi selv.



Indlæser mere indhold