Noget kærlighed bliver kun stærkere med alderen. Siden jeg første gang oplevede Star Wars, har jeg dedikeret meget af min nørderi til netop den galakse langt, langt væk. Så at vælge ti øjeblikke er omtrent lige så svært som at rangere dine ti bedste film eller musikalbum. Det er en liste, der indeholder en stor portion nostalgi, men selvfølgelig og uden yderligere omsvøb, her er mine ti yndlingsøjeblikke.
(10) Death Star-angrebet - Star Wars IV: A New Hope
På mange måder opsummerer denne sekvens mange andre fantastiske actionsekvenser fra filmene. Sandheden er, at jeg valgte mellem Speeder Chase på Endor, Slaget ved Hoth og endda "This is podracing" blev overvejet (en smule). Det ville have været lidt sjovere ikke at skulle fokusere så meget på den fjerde film, som denne liste gør, men den er i mine øjne den bedste af filmene, selv om jeg godt ved, at mange anser The Empire Strikes Back som bedre. Men under alle omstændigheder er oprørernes koordinerede angreb på Dødsstjernen i et forsøg på at få et skud ind i det hul, som vi fik baggrunden for mange år senere i Rogue One, så utroligt godt udført. Fantastiske effekter for sin tid, stor spænding, og vi får endda helte at se dø, når deres skibe sprænges i stykker. Når Vader selv deltager i kampen, bliver noget allerede godt endnu bedre, og at se de sejeste skibe i filmene i form af X-wings og TIE-fighters kæmpe er en ren fornøjelse. Jeg vil også gerne fremhæve det lidt fænomenale lyddesign her, hvor John Williams' musik gentagne gange giver plads til lydeffekterne, der effektivt forbedrer hvert billede.
(09) Rebel-kampen om bord på Tantive IV - Star Wars IV: A New Hope
Som barn genskabte min bror og jeg mange scener fra Star Wars. Både med figurer, og vi legede scenerne selv. Scenen, hvor en Star Destroyer endelig indhenter Tantive IV, var en af dem, vi spillede igen og igen. Der var altid noget meget levende over lyden af alarmen, der rungede gennem de hvide korridorer, soldaterne, der stillede sig op, gjorde sig klar og sigtede mod døren. Bekymringen i deres ansigter. Og så eksplosionen, der fandt sted, før alle stormtropperne kom ind. En hektisk kamp følger, laserskud overalt og så indgangen og præsentationen af Darth Vader.
(08) Han Solo fryses ned - Star Wars V: The Empire Strikes Back
"I know..." Der er noget fascinerende ved historien om, hvordan Harrison Ford og instruktøren Irvin Kershner kom frem til Solos klassiske svar på Leias "jeg elsker dig". Fra et mere almindeligt "jeg elsker også dig"-svar i Lawrence Kasdans manuskript til noget, der passer meget bedre til karakteren. Ud over den fantastiske replik og leveringen af den, er scenen også en af de mørkeste i hele historien. Vores heltes resignation afspejler hele situationen, og scenografien er helt, helt fantastisk. Der er et svagt øjeblik af bekymring i den ellers så standhaftige Han Solos ansigt, og så er scenen fyldt med røg og lys. Utroligt smukt.
(07) Order 66 - Star Wars III: Revenge of the Sith
Bortset fra det lidt latterlige navn på Darth Sidious' onde, store plan er den efterfølgende montage lige så storslået, som den er dyster. Det er scenerne, hvor næsten alle Jedi'erne bliver nådesløst slagtet, hvor et stykke musik fra Master Williams endnu engang forstærker alle følelserne, og scenen, hvor Yoda taber sin stav, da han fornemmer, hvad der er ved at ske, giver plads til netop den slags følelser, jeg ellers synes, prequel-trilogien har svært ved at levere. De små korte scener, hvor alle jedierne dør en efter en, er utroligt smukke, og Anakins forvandling er komplet, da han går ind i et rum med børn for at afslutte deres liv.
(06) Luke Skywalker vender tilbage - The Mandalorian: Sæson 2
Det faktum, at Luke ikke helt fik den karakterisering, vi ønskede i The Last Jedi, gjorde mange fans oprørte. Så hvordan bliver han reddet? Jo, gennem en fantastisk scene i sæsonafslutningen af anden sæson af The Mandalorian. Allerede da en X-Wing landede og gav de sårbare helte lidt håb, begyndte vi selv at håbe på, at en bestemt Jedi måske ville dukke op, og ganske rigtigt afslørede det grønne lyssværd, hvem det var. Men det var lige før, Luke tog sin hætte af, at tankerne løb gennem vores hoveder om, hvordan de ville levere en meget yngre Mark Hamill? Den anvendte deepfake-teknik var langt fra perfekt. For at være ærlig var den lidt for stiv og mærkbar, men på det tidspunkt betød det ikke rigtig noget. Det var Luke Skywalker i sin bedste alder, og da R2-D2 rullede ind og fik Grogus' opmærksomhed, føltes det som noget af det bedste, Star Wars har givet os.
(05) Darth Vader slagter rebeller - Rogue One: A Star Wars Story
Mange af de senere Star Wars-film, især dem, der foregår før dem, vi fik først, har haft en tendens til at fortælle os en baggrund om ting, vi ikke har brug for en baggrund om. Rogue One gjorde noget af det, men den havde også en masse utroligt flotte sekvenser, og det hele kulminerede i en mørk korridor, hvor nogle soldater råber "Open fire!", mens Vaders klassiske åndedrag høres, og det røde lyssværd lyser op. Det der følger herfra er en utroligt velinstrueret sekvens, hvor Vader slagter løs og bruger Kraften til at fange skud og kaste dem tilbage. Vi ved, hvordan det foregår; planerne for Dødsstjernens svaghed falder i gode hænder, og Tantive IV slipper væk, i det mindste for en stund. Alligevel sidder vi der med åben mund og elsker hvert eneste brutale sekund.
(04) "I am your father" - Star Wars V: The Empire Strikes Back
Det er ikke kun det største twist i hele sagaen, men også en replik, der karakteriserer den såkaldte "Mandela"-effekt, som gentagne gange er blevet fejlciteret, men frem for alt er det en utrolig god scene. Efter at have skåret Luke Skywalkers hånd af, håber Vader at få ham over på den mørke side. Så leverer James Earls Jones den klassiske one-liner, som jeg tror, de fleste ville vælge som den bedste replik i hele Star Wars-sagaen. Den efterfølges af et mærkeligt overspil og en opvisning i grimasser fra Hamills side, men intet kan ødelægge sådan et klassisk øjeblik.
(03) Duel of Fates - Star Wars I: The Phantom Menace
Mange af os skreg af fryd, da Darth Maul tændte sit tveæggede lyssværd, og det, der fulgte, var den bedste duel i sagaen. Det skyldes selvfølgelig i høj grad et af John Williams' suverænt bedste numre, men det er også så utroligt godt på grund af den utrolige scenografi. Der er mange store øjeblikke i en sekvens, hvor både Qui-Gon og Obi-Wan står over for en fænomenalt dygtig Sith, der sætter begge Jedi på prøve. Jeg har dog altid ønsket, at Darth Maul havde overlevet det og været den fantastiske bad-guy i hele prequel-trilogien, indtil Darth Vader blev skabt, men det ændrer ikke på, at selve scenen er helt utrolig.
(02) "You were the chosen one" - Star Wars III: Revenge of the Sith
Hvis man tæller det antal gange, jeg har været på Youtube og set en bestemt scene, ligger denne helt i top. Det skyldes faktisk én ting: Ewan McGregors skuespil. Jeg er ikke alene om at synes, at skuespillet i prequel-trilogien er lidt over det hele. Det er ofte stift, nogle replikker leveres underligt, og øjeblikkets alvor ødelægges nogle gange af dårlig instruktion. Men der er absolutte højdepunkter, og dette er et af dem. Ewan er perfekt som Kenobi, og det er en blændende præstation, der giver dig gåsehud, når denne monolog bliver leveret på Mustafar: "You were the chosen one! It was said that you would destroy the Sith, not join them! Bring balance to the Force, not leave it in darkness..."
OG HERMED DET BEDSTE STAR WARS-ØJEBLIK NOGENSINDE
(01) Binary Sunset - Star Wars IV: A New Hope
Der er mange scener, der er langt mere storslåede. Men intet rammer hårdere end denne. Efter en samtale med sin onkel forlader Luke opgivende aftensmaden, går ud af huset og sparker skuffet ud i sandet. Følelsen af håbløshed, af aldrig at komme nogen vegne og af at sidde fast det samme sted, er tydelig i den unge mands ansigt. Han kigger ud i horisonten, hvor den dobbelte solnedgang er synlig, John Williams' musik bliver højere, og det er en fantastisk scene, perfekt på alle måder. Det er også den sidste, før eventyret for alvor begynder. Som afslutningen på en akt og begyndelsen på alt det, der skal komme.
Hver gang jeg ser denne scene, bliver jeg mindet om, hvorfor jeg elsker disse film så meget. Scenen er også et af mange eksempler på, hvor gennemtænkte de tre første film på mange måder var. Når rolige scener fik lov til at finde sted, når der ikke var behov for konstant hastighed, men når vores karakterer kunne ses, og når de kunne reflektere over, hvad der skete. Som jeg sagde, er det måske ikke den sejeste eller mest storslåede scene, Star Wars byder på. Men for mig er det den allerbedste.
Fortæl os endelig i kommentarfeltet hvilket Star Wars-øjeblik der er din favorit.