Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

De 10 bedste Super Nintendo-spil

Det er 20 år siden, at Super Nintendo fandt vejen til Skandinavien, og vi har lavet en liste over de 10 bedste spil...
Redaktionen 16 juli 2012

10. Secret of Mana
Genre: Rollespil / Udvikler: Square Enix / Udgiver: Square Enix / År: 1994
Samarbejde og venskab går hånd i hånd og dette er kernen i Secret of Manas samarbejdsdel. Dette er spillet, der beviser, at tingene faktisk var bedre før i tiden. Vi venter fortsat på et ligeså vakkert actionrollespil, der kan måle sig med den herlige blanding af real-time-kampe og nostalgisk grafik, som er at finde i Secret of Mana. For ikke at nævne Kikutas himmelske temasang.

9. Super Probotector: Alien Rebels
Genre: Action / Udvikler: Konami / Udgiver: Konami / År: 1993
Efter at Mega Man havde domineret actionplatformer-genren i 80'erne, ville Konami have en bid af kagen. Super Probotector: Alien Rebels var et rendyrket actionspil med hårdtslående musik, dystre fremtidsomgivelser og gedigne bosskampe. Super Probotector gav os den ene overdosis machoaction efter den anden, der selv den dag i dag sætter os i en lykkerus af en anden verden.

8. Super Punch-Out
Genre: Sport / Udvikler: Nintendo / Udgiver: Nintendo / År: 1995
At et spil, der handler om at give store stærke mænd nogle på hovedet, kunne være så charmerende og farverigt som NES-æraens Punch-Out var der ikke nogen, der havde troet. Men at relanceringen på SNES var den bedste, er der ingen tvivl om. Kampene mod Dragon Chan, Bear Hugger og Aran Ryan var mindeværdige, og til trods for den muntre tone var det også vældig udfordrende. Hvis man ikke var klar på hvert et angreb, ville man hurtigt hamre ansigt ned i kanvassen, før man igen rejste sig og spillede videre i timevis.

7. F-Zero
Genre: Racing / Udvikler: Nintendo / Udgiver: Nintendo / År: 1992
Mode 7 baby! Nintendos flagskib rent grafik og ingen brugte teknologien bedre en F-Zero. Wipeout er måske genrens største, men det var F-Zero, tidligt i 90'erne banede vejen for Sonys svævende fartøjer. På neonbelyste baner fløj han med høj hastighed i jagten på rigdom, berømmelser og den bedste tid. Captain Falcon var navnet på alles læber.

6. Donkey Kong Country
Genre: Platform / Udvikler: Rare / Udgiver: Nintendo / År: 1994
Når abonnenter på det populære spilmagasin Nintendo Power fik et VHS-bånd sammen med bladet, forstod de fleste, at der var noget stort på vej. På videoen vistes en grafikbombe uden lige, og traileren viste en ø med fantastiske miljøer, en masse baner samt to aber, der satte Nintendo-fans verden over i højeste gear. Og det viste sig da også, at Donkey Kong Country blev et af 16-bit-æraens allerbedste spil.

5. Street Fighter II Turbo: Hyper Fighting
Genre: Fighting / Udvikler: Capcom / Udgiver: Capcom / År: 1993
Ingen tvivl, Street Fighter II var genialt, men det var først da Capcom lancerede opgraderingen Street Fighter II Turbo: Hyper Fighting, at det blev tydeligt, hvilket mesterværk spillet var. Balancen var forbedret og tempoet højere, noget der var gode nyheder for os her i Europa, som længe havde været plaget af langsomme PAL-konverteringer. Den finpudsede version på 20 MB overgik originalen på alle punkter, og det er fortsat blandt verdens bedste kampspil i 2D.

4. Super Mario Kart
Genre: Racing / Udvikler: Nintendo / Udgiver: Nintendo / År: 1993
Med Mario Kart satte Nintendo standarden for partyspil. Aldrig før havde det været så sjovt at invitere en ven over for at konkurrere i tre vanedannende flerspiller-modes. Konceptet var så godt allerede den gang, at serien har set relativt få ændringer i løbet af årene, og den dag i dag er det svært at få fat i spil, der kan konkurrere med serien.

3. Super Mario World
Genre: Platform / Udvikler: Nintendo / Udgiver: Nintendo / År: 1992
Galskab og perfektionisme. Dette er to ord, som altid har kendetegnet Super Mario-spillene. Superskarp styring ledte os igennem verdener krydret med både brændende flyvefisk og skysurfende skildpadder. Verdenskortet var fyldt til randen med skjulte hemmeligheder, vi fik hilst på Yoshi for første gang og Mario klædte sig ud som superhelt med sin gule kappe på. Platformskongen, da han var allerbedst.

2. Super Metroid
Genre: Action / Udvikler: Nintendo / Udgiver: Nintendo / År: 1994
Når Nintendo beslutter sig for at gøre noget ordentligt, så gør de det. Super Metroid tog de to tidligere NES-titler og dyppede dem i en spand med innovation og gav dem ny grafik med op til 256 forskellige farver på skærmen samtidigt. Til trods for store nye konkurrenter i form af PlayStation og Sega Saturn, holdt SNES sig i live, og Super Metroid kan nok tage en stor del af æren for netop det.

1. The Legend of Zelda: A Link to the Past
Genre: Eventyr / Udvikler: Nintendo / Udgiver: Nintendo / År: 1992
Miljøerne. Templerne. Gåderne. Musikken. Du kan nævne et hvilket som helst element fra The Legend of Zelda: A Link to the Past, og vi kan nævne uendelig mange argumenter for at dette ikke bare er det bedste spil i serien, men også et af verdens allerbedste spil nogensinde. A Link to the Past er et storslået og tidløst eventyr, og man kan ikke kalde sig gamer uden at have gennemført dette mesterværk. Siden 1992 har Nintendo gjort klassikeren tilgængelig på både Wii og Gameboy Advance, og selveste Miyamoto har vist interesse for en genoplivning på 3DS. Så hvis du af en eller anden grund ikke har prøvet A Link to the Past, findes der ingen undskyldning.

Fuld profil 1.180 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.