Om det skete under Ant-Man & The Wasp: Quantumania, Joker: Folie á Deux eller langt, langt før, så er metaltrætheden så småt begyndt at sætte ind omkring superheltefilm, der en gang var garanteret en solid box office-præstation fordi interessen simpelthen var så høj. Det betyder at filmene skal kæmpe langt hårdere for at blive succesfulde, men at vi muligvis kommer til at se langt færre inden længe.
Men netop fordi der er blevet pumpet så mange ud i løbet af det seneste årti er det samtidig værd at reflektere en smule over hvad vi kollektivt er gået igennem, og udpege de fem film der i særdeleshed var nærmest chokerende ringe. Ja, Folie à Deux er på den her liste, men der er også andre du måske har glemt. Lad os sammen bryde op i fortiden på den værst tænkelige måde, men inden da vil vi hjertens høre lidt om hvilke superheltefilm I absolut ikke kunne holde ud i kommentarfeltet.
5. Joker: Folie à Deux (2024) - DC
Ikke en eneste levende person kunne have gættet, at den længe ventede og meget hypede efterfølger til en af de største film i 2019 (for nogle - dens kvalitet diskuteres ofte og passioneret) ville blive en ren fiasko. Men det blev den. Todd Phillips' fortsættelse af Arthur Fleck-sagaen er en af de værste high-budget efterfølgere, vi nogensinde har set, og den femteværste DC/Marvel-film, der nogensinde er udgivet, takket være et forfærdeligt manuskript, et utroligt stillestående tempo og forfærdelige musiknumre.
4. Batman & Robin (1997) - DC
Hvorfor Joel Schumachers latterlige 90'er-film er med på denne liste, behøver måske ingen yderligere forklaring. Warner Bros. fokuserede her på at sælge legetøj, hvilket betød, at de bestilte en film, der udelukkende var rettet mod børn, og som var udstyret med plastikbrystvorter, et Batman-kreditkort og en elendig rollebesætning. Man kan argumentere for at den er ringe med et selvbevidst glimt i øjet, men lad os ikke finde på undskyldninger for det her skrald.

3. Catwoman (2004) - DC
Hvis det lykkedes dig at gå glip af den franske rockvideoinstruktør og fotograf Pitofs hylende ringe fortolkning af DC-figuren Catwoman, foreslår jeg, at du... heller aldrig nogensinde ser den. For denne film er virkelig forfærdelig, hvilket selvfølgelig betyder, at den ligger solidt på tredjepladsen på denne skammens liste. Skurken har opfundet en særlig creme, som gør hende super stærk. Tag den.

2. Fantastic Four (2015) - Marvel
Instruktøren Josh Trank og 20th Century Fox ville »modernisere« Fantastic Four på samme måde og med samme midler som Christopher Nolan gjorde med Batman. »Mørk, jordnær og mature« var nøgleordene, hvilket i sidste ende førte til en film, der føles som en dårlig joke. Set i bakspejlet er det svært at se, hvordan et studie kunne gøre et dårligere stykke arbejde end Fox gjorde her. Trank har sidenhen slået fast hvordan studiet pillede ved projektet i flere omgange, og både han og rollebesætningen er delvist undskyldt, men filmen er stadig pivringe.

1. Venom: Let There be Carnage (2021) - Marvel
Den første film om Todd McFarlanes Spider-Man-skurk var ikke særlig god, men den var aldrig i nærheden af at være så forfærdelig som efterfølgeren, hvor instruktionen af Gollum-skuespilleren Andy Serkis skilte sig ud som fascinerende forfærdelig. Der er ikke en eneste scene i denne film, der fungerer, ikke en eneste dialogudveksling, der ikke virker irriterende mærkelig eller direkte ulogisk, og mængden af klæbrige, grimme special effects i den sidste time er så overvældende, at det er direkte smertefuldt at holde øjnene åbne, indtil rulleteksterne er overstået.
