Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

De hemmelige nørders klan.

GameReactor har i tredje af 4 feature artikler om klaner interviewet, den svenske klan [GeekBoys], som i øjeblikket er i finalen på GRs CS-League.
Kristian West 29 marts 2000

GameReactor har i tredje af 4 feature artikler om klaner interviewet, den svenske klan [GeekBoys], som i øjeblikket er i finalen på GameReactors CS-League.

Vi snakkede med dem omkring CounterStrike generelt, og om hvad de mener om selve klanspillet.

Læs med, når vi spørger bds, Coca, Hitman, bAndAna og Lt.Haywood om deres allersjoveste tidsfordriv: gruppebaseret computerspil i klanen [GeekBoys]...

GameReactor: Hvordan startede [GeekBoys]

[GeekBoys]: Egentlig startede bds ( lederen i [GeekBoys] ) med at lave en klan til Half-Life kaldet it-kids som spillede for sjov på de offentlige servere. Vi stoppede efter et stykke tid og startede så [GeekBoys] op som en CS klan, her i efteråret.

GameReactor: Hvad er det der gør [GeekBoys] så gode?

[GeekBoys]: Teamplay, at have det sjovt, mere teamplay og øl Vi kender næsten allesammen hinanden udenfor spillet. Det har aldrig været meningen at [GeekBoys] skulle være et drømmehold. Der findes mange spillere der er bedre 1 on 1 derude end os i [GeekBoys].

GameReactor: Øl er altså den hemmelige ingrediens?

[GeekBoys]: Ja. Øl og piger

GameReactor: Men spøg til side. Det handler vel ikke så meget om at være god, men mere om at spille sammen, ikke?

[GeekBoys]: Præcis. Vi vil hellere have en ven ind i [GeekBoys], end en super CS spiller. Som sagt er det ikke verdens bedste spillere vi har med i [GeekBoys], men vi stoler 110% på hinanden under en klankamp og har altid meget detaljerede strategier som vi bruger. Nogen gange er det bare ikke vores dag, men holder vi sammen så klarer vi det.

GameReactor: Så i bund og grund handler det bare om at have det sjovt og at nyde spillet.

[GeekBoys]: Ja. Det er næsten den eneste grund vi har til at spille. Bliver det en dag kedeligt, så stopper vi med at spille, for så er formålet der ikke længere.

GameReactor: Hvilke maps fortrækker i når i spiller clanwars?

[GeekBoys]: Militia og Siege er enormt gode til ordentligt teamplay. Dust, Docks og Prodigy er vi også ret glade for.

GameReactor: Hvad har været det største øjeblik for jer i CS indtil videre?

[GeekBoys]: Det må være da vi endelig slog den finske klan [Vector]. De var som guder for os og hjalp os hele tiden med at blive bedre. Det blev vores "mål" at en dag kunne slå dem.

GameReactor: Så det var en slags David imod Goliath kamp for jer?

[GeekBoys]: Ja, det kan man godt sige. Det var en hård kamp, og der var genialt teamplay fra begge sider og en meget sjov kamp i det store hele.

GameReactor: Betragter i jer som deres ligemænd den dag i dag?

[GeekBoys]: De har holdt en pause pga. arbejde for mange af deres medlemmer, så jeg har ikke set dem spille i lang tid. Men jeg vil kalde dem vores ligemænd mht. den måde vi mener at CS skal spilles på. Med masser af teamplay og morskab.

GameReactor: Og det er det det hele handler om ikke?

[GeekBoys]: Jo, helt klart. Desværre er der mange der ikke kan se det. Vi har været ude for at spille imod klaner, som indrømmede at de snød med et cheat, der gjorde at man kunne se igennem vægge.

GameReactor: Uden at afsløre alle jeres fif, kan i så fortælle lidt om jeres taktik?

[GeekBoys]: Vores taktik er at vi diskuterer fremgangsmåden med hele holdet og får hver medlems mening om den før vi spiller. Nøglen ligger i at holde sig til en taktik og så lære på den hårde måde om den fungerer eller ej. Gør den ikke det, må man ændre den og prøve igen.

GameReactor: Har i nogensinde måtte skifte taktik under et spil?

[GeekBoys]: Ja da. Vi har altid en reserveplan i baghånden for at gøre det sværere for fjenden. De lærer hurtigt ens taktik og så må vi ændre den. Vi tilpasser os til modstanderen, hvis vi kan løbe de over ende så gør vi det, og kan vi ikke det går vi langsommere til værks. Som sagt ligger hele nøglen i taktikken. Det er som regel lederen af hvert spil, der vælger den endelige taktik inden spillet.

GameReactor: Hvad vil i gerne se som en del af den næste CS Beta?

[GeekBoys]: Vi glæder os bl.a. til den næste Half-Life patch, som har TF2 netkoden i sig. Vi ved at det spil bliver genialt.

GameReactor: Når TF2 kommer, skifter i så fra CS til TF2?

[GeekBoys]: Hvis stemningen er for det iblandt de andre geeks, så ja. Ellers ikke. Vi skal bare have det sjovt sammen og hvis det indebærer at vi sætter os ned sammen og spiller Minestryger, ja så gør vi det.

/Interview af Jacob Herold og Kristian West.

GameReactor siger tak til de medvirkende fra klan [GeekBoys]: bds, Coca, Hitman, bAndAna og Lt.Haywood. Fortsat held, lykke og højt humør i CS Ligaen!

Fuld profil 213 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.