De store spil i resten af 2010 - 4. del

Lasse borg om The Last Guardian
The Last Guardian er grunden til at jeg i sin tid anskaffede mig en PS3, så at sige at jeg glæder mig til Team Icos næste eventyr er at underdrive. Fumito Ueda og hans udviklerhold har tidligere lavet to af de mest unikke spiloplevelser nogensinde med Ico og Shadow of the Colossus. Så dette spil har bare at dukke op i 2010.

Ico var et gådefuldt eventyr sat i et fantastisk slot, i følgeskab med en prinsesse man ikke kunne forstå. Til forskel, var Shadow of the Colossus en melankolsk odyssé, hvor utrolige skabninger skulle brutalt nedkæmpes, så man som spiller kunne redde sin elskede, og i sidste ende måske sig selv.  Der var nok at gå i gang med i de to spil, også efter spillet var slukket. Team Icos kommende spil The Last Guardian, ser ud til at tage den større fokus på gådeløsning i Ico, og blande med de fantastiske skabninger fra Colussus, i form af en følgesvend der ligner en blanding imellem en kat og en drage.

En stor del af spillet vil tage udgangspunkt i det særegne væsen, som man ikke kan kontrollere selv, og derfor gør ting som at smide noget den kan spise hen på en afsats, for at få den til at flyve derhen. Fumito Ueda er blevet kaldt en kunster, og hans spil for kunst, og jeg venter ustyrligt på at se hans penselstrøg i The Last Guardian.

Lee West om Sonic the Hedgehog 4: Episode I
Man tør næsten ikke håbe på en ny Sonic-klassiker. Efter at have set SEGA sælge det blå pindsvin til ligegyldige projekter og tarvelige opdateringer, så man næsten fik ondt i maven, er det svært at være forhåbningsfuld. Ikke desto mindre vil jeg være netop dette.

Sonic Team og Dimps har slået pjalterne sammen om at lave en nutidig udgave af helten, uden at glemme hvad der gjorde Sonic godt: det simple todimensionelle gameplay, platformselementer og farten. Sonic 4: Episode 1, som er den fulde titel, følger op på 90'ernes Sonic & Knuckles. Her bydes der ganske vist på flottere grafik og en enorm ansigtsløftning til den udslidte Sonic, til gengæld ser det ud som om at udvikleren ikke går fra langt fra den oprindelige formel, og rammer plet i denne omgang.

Dr. Eggman har naturligvis overlevet rivalernes tidligere kampe og venter i kulissen med nye onde planer. Kære SEGA: opfyld mange Sonic-fans drømme om et glædeligt gensyn, og lad os få det lynhurtige blå pindsvin tilbage til rødderne.

Philip Gyde Poulsen om Star Wars: The Force Unleashed II
I spilåret 2010 er der fantastisk mange gode titler på vej. En af disse, er efter min mening, Star Wars: The Force Unleashed II. Det første spil havde et ganske underholdende gameplay, som var intuitivt, og som udover at være stramt skruet sammen og lineært hele vejen igennem, holdt fast i den gode historie.

The Force Unleashed gav fans et ganske troværdigt kapitel til det i forvejen store univers, og tanken om at Darth Vader skulle have haft en hemmelig lærling var bestemt interessant. Jeg håber på, at folkene hos Lucasarts har holdt fast i den gode historie, og har udviklet Starkillers eventyr i en ny retning, som kan give spillet mere frihed og større variation, ligesom vi har set det i Jedi Knight spillene.

Udover dette har vores hovedperson allerede fået tildelt dual-sabers, og hvem vil ikke elske at se Starkiller med et større potentiale, stærkere end nogensinde før, og med to lyssværd? Jeg glæder mig i hvert fald meget til denne jul, og hvis Lucasarts kan implementere en god multiplayer funktion i Star Wars: The Force Unleashed II, så er der i den grad dømt episke dueller. Må kraften være med jer!

Billeder fra det første Star Wars: The Force Unleashed

Rasmus Lund-Hansen om Splinter Cell: Conviction
Jeg elsker Splinter Cell. Det tredje spil i serien, Chaos Theory, var en tour-de-force i lækkert gameplay, og var fyldt med scener, der gjorde at man følte sig som verdens mest effektive og koldblodige hemmelige agent. Jeg får stadig lyst til at spille det hver gang jeg ser en spion-film.

Efterfølgeren Double Agent var derimod en lunken affære - i hvert fald på Xbox 360. Det havde sine momenter, men historien hang ikke rigtig sammen, og spillet bar generelt præg af at være forhastet. Serien stod i stampe, og det var tydeligt at Ubisoft ikke viste hvor de skulle føre den hen.

Krisen så i første omgang ud til at fortsætte med Splinter Cell: Conviction, men Ubisoft bed i det sure æble og udskød udgivelsen for at få styr på tingene. Og det har virket: Splinter Cell er tilbage i topform. Ganske vist bryder det med mange af de traditionelle gameplay-elementer, men fornyelsen har i den grad været tiltrængt.

Den nyligt udgivne demo beviser at konceptet fungerer, og med den altid fremragende Michael Ironsides præstation i hovedrollen som Sam Fisher er oplevelsen stadig umiskendeligt Splinter Cell, nyt gameplay eller ej. Serien er tilbage i hænderne på Ubisoft Montreal, der altid har lavet de gode Splinter Cell-spil, og da der også er co-op-kampagne med, er Conviction nærmest garanteret at blive en fed oplevelse.

Michael Kamp Jensen om StarCraft 2

Sarah Kerrigan, Jim Raynor og resten af StarCraft-banden lader endelig til at være klar på at trække i krigsuniformen. 12 år har både de og jeg måtte vente på et nyt eventyr, og mens det har været en udførlig multiplayer beta, må jeg indrømme, at jeg har trang til mere.

Lanceringen af Battle.Net 2.0 har mere eller mindre være gnidningsfri. Den samler spillets mange funktioner under ét lækkert interface og det generelle overblik man har, er helt exceptionelt. Jeg kunne nemt ridse en hel liste over positive tilføjelser til spillet og ikke mindst Battle.Net, men i stedet forsikrer jeg om, at StarCraft II uden tvivl bliver et helt sublimt spil.

Det var historien der i sin tid holdt mig klistret til skærmen. Persongalleriet og ikke mindst den sjove tilgang til historiefortællingen var det der for alvor var skyld i min store forelskelse i de originale spil. Jeg har høje forventninger til StarCraft II, og selvom frygten for at få en halvhjertet singleplayer oplevelse lurer i bagtankerne,så kan det ikke afholde mig fra at se frem til at træde i kamp som både Terran, Protoss og ikke mindst Zerg.

Så har vi bragt fjerde og sidste del af vores lidt mere uformelle påske-special om spil, som vi glæder os til i 2010. Du kan læse herunder, hvilke spil vi endte op med.

Så der er nok at glæde sig til i 2010, det bliver atter et forrygende spilår.