De værste film fra 2024

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

E-mail *

Fulde navn *

(10) Rebel Moon - Part Two: The Scargiver

Åh, Zack Snyder. Uanset hvor meget digitalt blod, der sprøjtes, uanset hvor mange nøgne kroppe, der placeres i midten af billedet, uanset hvor mange laserprojektiler og skarpe økser, der pumpes ind i folks kroppe ... kan det aldrig kompensere for det faktum, at Rebel Moon var og forbliver en fuldstændig håbløs start på en allerede glemt fortsættelse. At anden del af Snyders rumopera var marginalt bedre end den elendige første del, betød ikke det fjerneste, når instruktøren stadig ikke har forstået definitionen af tilbageholdenhed og dramaturgi. At vælge et hvilket som helst popkulturelt fænomen og smide det i en blender er ikke nok til at fortælle en spændende historie, for Rebel Moon havde absolut intet at sige bag den grødede CGI-overflade. Med Part II er Snyder snarere blevet en parodisk skygge af sig selv i det, der meget vel kan være en af sidste års grimmeste, mest larmende og meningsløse filmproduktioner.

(09) Unfrosted

Da den pensionerede Jerry Seinfeld meddelte, at han ville vende tilbage til arbejdsmarkedet for at instruere en spillefilm, der til dels var baseret på de virkelige morgenmadskrige i de amerikanske 60'ere, var vi mange, der håbede på noget sjovt. En sjov film baseret på et skævt, humoristisk og effektivt manuskript. I stedet blev vi hensat til at sørge. Improviseret, skoleteateragtig, misforstået, og debutantagtig, hvor Seinfeld beviste for måske sidste gang, at trods hans placering som komedieikon for mange, så er han bare ikke synderligt dygtig som instruktør. Eller måske heller ej som hovedrolleindehaver.

(08) The Crow

Når en to meter høj svensker tror, at han kan påtage sig en hvilken som helst rolle efter at have grimasseret som et skævt børnehavebarn i rollen som dæmonklovn i fuld makeup og iført sig tegneserieikonet Eric Dravens læderfrakke - så kan alt ske. Og det gjorde det også i den meget udskældte filmatisering af James O'Barrs elskede tegneserie. The Crow (2024) var ikke bare dårlig, og den ramte ikke bare en lille smule ved siden af målet. Den var forfærdelig, og det var tydeligt gennem hele filmen, at Ghost in the Shell-instruktøren Rupert Sanders ikke forstod den oprindelige historie, som fængslede tegneseriefans i slutningen af 80'erne.

(07) The Union

Actionkomedien, hvor Marky-Mark og Halle Berry skulle spille 32-årige high school-kærester, som genforenes, da Berrys benhårde superspion har brug for en ny partner (hvorefter hun vælger en bygningsarbejder, der knap nok kan løbe i mere end 10 sekunder), står uden tvivl som en af årets værste film. Meget af denne direkte pinlige Netflix-tragedie føltes for os som en dårlig Saturday Night Live-sketch, ikke mindst da den internationale superspion Roxanne (spillet af en 60-årig Halle) skulle løbe efter skurke og lignede en ekstremt gammel dame, der forsøgte at fange en mår med et net. Manuskriptet og instruktionen bliver ikke meget værre end dette.

(06) Madame Web

Op med humøret, Morbius: Sony har overskredet sit meme-potentiale med Madame Web, en af de mest forbløffende Hollywood-produktioner, vi har set i årevis. Nej, stryg den tidligere udtalelse. Morbuis var i det mindste mindeværdigt elendig og sjov at gøre grin med. Madame Web var bare patetisk. Kunstig. Usammenhængende. Håbløs. En sørgelig undskyldning for en spinoff. En anti-film. Men værst af alt? Vi kunne næsten ikke huske noget fra filmen, hvilket er en af de værste skæbner, en film kan lide. Det virkede, som om alle mennesker på jorden forstod, hvor forfærdelig en idé det var, bortset fra filmens tunnelsynede producenter, der var fast besluttet på at presse den allersidste dråbe ud af en franchise, der aldrig er kommet sig over sine elendige superheltesatsninger. Da det bedste ved Madame Web var trailerens nådesløse YouTube-kommentarer, begyndte man at spekulere på, om Sony ikke bevidst forsøgte at sabotere verdens største web-slinger.

(05) Joker: Folie à Deux

Selvfølgelig var karakterstudiet fra 2019 et skamløst Taxi Driver-rip-off, men det var også tungt, stramt, mørkt, interessant og i sidste ende et meget veludført karakterstudie, der gav vægt og motiv til både Gotham og Jokeren som karakter. Den film havde virkelig ikke brug for en efterfølger, men som vi alle ved, kommer pengene først. Som regel før kvalitet nu om dage. Efterfølgeren Joker: Folie à Deux er årets femte dårligste film og er en latterlig flad og frem for alt fjollet kontrast til sin forgænger på alle tænkelige måder. Musiknumrene føles som elendige sketches, og det engang så fascinerende portræt af Arthur er erstattet af ligegyldigt nonsens.

(04) Kraven the Hunter

Det kan ikke være nemt at være det sidste søm i kisten for et helt filmunivers. Vi græd dog ikke over Kraven the Hunters skæbne; vi jublede snarere over Spider-Man-spinoffets død takket være Aaron-Taylor Johnsons charmeforladte antihelt. Med Kraven the Hunter havde flokken af gispende, uvidende Sony-producenter pisket Marvel-hesten, og instruktøren JC Chandor forsøgte forgæves at redde en dødsdømt tegneseriefilm fra at gå i glemmebogen, men det grimme slutresultat talte for sig selv. Det var endnu en i en lang række af grotesk dårlige tegneseriefilm, der blev spyttet ud af Sonys dårligt ledede filmfabrik, og selv om Sony har haft flere chancer for at lære af sine fejl, var Kraven the Hunter fyldt med præcis de samme problemer som for eksempel Morbius og de seneste Venom-film; det var endnu et sjælløst, søvnigt og tandløst stykke affald, der blev pumpet ud i biograferne for at holde fast i Spider-Man-licensen. Johnsons vaskebræt var ikke nok til at redde dette vrag af en film, men i det mindste fik den dårlige kvalitet Sony til i det mindste at skrotte deres planer for dette filmiske univers. Altid noget. New year, new me, Sony!

(03) Red One

Julemanden er blevet kidnappet af en 300 år gammel superheks, og hans stoiske, charmeforladte og dødkedelige bodyguard kan ikke finde ham. Hvad skal man så gøre? Kontakt en gammel hacker, der sover i sit badekar, og lad ham computerhacke sig frem til den onde heks' mørke hule. Alt dette, mens bodyguarden i en snottet læderjakke og den solbrillebærende, arrogante hacker konstant skændes i to timer. Nej, der er intet sjovt, vellykket, julet eller charmerende ved denne parodi til absurd mange millioner. Red One var bare forfærdelig, fra første til sidste frame.

(02) Dear Santa

Det er ikke altid nemt at stave korrekt, som vi ved her på Gamereactor. Det sker også for lille Liam, som kommer til at skrive »To Satan« på sin ønskeseddel i stedet for »To Santa«. Så dukker Jack Black op i rollen som selveste Beelzebub og begynder at ødelægge julen så meget, han kan, hvilket i denne direkte ulækre skraldespandsfilm hurtigt bliver et uudholdeligt øjeblik på streamingsofaen for alle involverede. Der er ikke et eneste element i denne Farrelly-film (brødrene, der engang lavede There's Something About Mary), der ikke er afskyeligt dårligt, og da Jack Black har medvirket i både denne og Borderlands, kan vi roligt sige, at han har haft det værste år i sin karriere.

(01)Borderlands

Hvordan beskriver man Borderlands' elendighed uden at overdænge det med de tungeste bandeord man kan finde? Det er svært. Så forfærdeligt var det, denne tragisk skødesløse, dumme og super sjusket sammensatte udgave af Gearbox' elskede actionkavalkade. Alt her var dårligt. Så smerteligt dårligt. Manuskriptet føles, som om det ikke rigtig eksisterer, karaktererne gør intet væsen af sig, og selv action-sekvenserne var ringe. Jo, Kim synes faktisk om den her på den danske redaktion, men han var en enlig svale, og der var bred enighed om at Borderlands virkelig er 2024's værste film.