I debat-artiklerne giver vi vores mere personlige mening og tanker om spilbranchen. Du kan læse mange flere i Gamereactor #150.
Spilbranchen har i de sidste mange år forsøgt at komme uden om det faktum, at spilpriserne ikke har ændret sig i takt med inflationen. I firserne gav man gladeligt op til 700 kroner for en SNES-udgave af Street Fighter II. Efterfølgeren sikrede også for år tilbage, at når grundarbejdet med motoren var på plads, så kunne man snildt kaste lidt nyt historie efter de basale mekanikker og lave endnu et spil med langt færre omkostninger.
I dag rykker grænserne sig konstant for vores hardware, og sidste års vildeste grafik eller heftigste spilmotor er dette års middelmådige af slagsen.
I takt med at produktionsomkostningerne på spil stiger, så har branchen derfor en ny udfordring. Sæsonkort og ekstra indhold er blevet en måde at sikre fortsat indtjening og længere levetid for produkterne. Problemet er bare, at den slags ofte skaber utilfredse kunder, om ikke andet blandt de mest højlydte internetbrugere.
For selvom indholdet måske udvikles sideløbende med hovedproduktet efterhånden som kræfter i firmaet bliver til rådighed, så anses det stadig som noget, "der burde have været inkluderet fra starten". Det betyder i sidste ende ofte, at firmaerne stemples som grådige og dermed mister goodwill.
Så er der freemium, hvor de værste - og mest irriterende for hardcore-gameren - af slagsen er påklistret timere og andre uheldige tiltag for at forhindre forbrugeren i at nyde spillet uden at betale ekstra. De bedste af slagsen tjener penge på genstande, der ikke påvirker gameplayet.
Demoer, har flere undersøgelser også vist, sjældent kan betale sig. Forbrugeren får nemlig ofte sin nysgerrighed stillet bare ved den korte smagsprøve, og så er det nærmere vejen mod et mistet salg end en ny kunde.
Efterhånden som branchen går mainstream, så sker der også noget med forbrugerens tid. Det er de færreste gamere, der har tiden til at bruge hundrede af timer på et spil og dermed få valuta for kronerne.
Løsningen er simpel: Lad os få flere spil fordelt på episoder, som vi har set det med Telltale Games' fortræffelige eventyr og senest Resident Evil Revelations 2 samt Life is Strange.
Ikke alene kan den gængse gamer få den gode fornemmelse af at have gennemført et spil (selvom det kun er ugens eller månedens kapitel). Man har også en lavere indgangspris som forbruger, og modsat eksempelvis normale spil med kommende DLC eller freemium, så ejer man også produktet, man har købt.
Udvikleren skal heller ikke vente på et helt færdigt produkt for at få nogle af de investerede penge igen, og serien er samtidig sikret længere levetid på salgshylderne.
Det er kort sagt en model, der kan betale sig for udvikleren, hvis de har et godt produkt, og samtidig er det en model, der kan betale sig for forbrugeren: Risikoen for spildte penge er langt lavere. Jeg håber på at se meget mere til den episodiske model i fremtiden, både for forbrugerens og udviklerens skyld.