Hold da op, så er det morgenmadstid, er min første tanke. Efter en halv times spil er tanken afløst af oho, er det endnu en Virtual Boy med tilhørende flop, vi skal bydes på? Efter i alt en times spil, er jeg ør men godt tilfreds. Lad os starte fra begyndelsen.
Til alle de yngste Gamereactor-læsere kan jeg fortælle, at dengang jeg var en knægt lå der de her "tredimensionelle"-billeder med i Kellogs-morgenmaden. Når man vippede billedet "bevægede" figuren sig. Det var naturligvis et synsbedrag, skabt ved at vinkle to eller flere billeder. Da jeg var teenager havde vi røde og grønne briller og masser af tv-shows i 3D. Nogle år senere dukkede Nintendos monochrome Virtual Boy op. Den var kluntet, hovedpinefremkaldende og et glimt af fremtiden - omend et ganske pinligt et.
I dag hedder effekten Parallax Barrier og er en del af Nintendo 3DS, dog noget mere avanceret. Her ser hvert øje forskellige pixels, og kombineret danner disse pixels et stereoskopisk billede, som vi kender det fra eksempelvis 3D-tv, bare uden behovet for kæmpebriller. Modsat Lasse (Vil du læse Lasses indtryk skal du klikke her) og flere af vores GRTV folk, er det første gang jeg sidder med en maskine i hånden, og i ro og fred kan fordybe mig.
Super Street Fighter IV 3D Edition er det første der ryger i maskinen. Wauw. Grafikken er rigtig god. Det er for mig langt fra tidligere håndholdte udgaver. At man samtidig kan tilføje special-moves til touch-skærmen gør, at dette virker som en gennemtænkt udgave af Street Fighter IV (også selvom der naturligvis aldrig kan blive tale om arkadestyring). 3D-effekten er forrygende. Guile og Dee Jays kamp har sjældent set så levende ud. I baggrunden (og her er det virkelig baggrunden) står de sædvanlige folk og hepper, og i forgrunden flyver tovværk forbi figurerne.
Desværre har den lækre 3D-oplevelse sin pris. Jeg har det som om jeg har taget et par briller med forkert styrke på, og allerede efter få minutter er jeg ør i hovedet. Jeg beslutter mig for at slå effekten fra. Dette sker ved hjælp af en slider. Og er altså ikke tænd/sluk, men en funktion, der er mere analog i sin indstilling. Og på vej mod slukket, slapper min øjne pludselig mere af. På cirka 1/5-styrke er meget af 3D effekten stadig bevaret: der er en fornemmelse af dybde, og jeg genvinder lysten til at spille.
Der skal dog ikke gå mere end en halv times tid, før jeg igen er ør i hovedet, denne gang efterfulgt af kvalme. Jeg kan godt forstå, at man ikke anbefaler denne funktion til yngre børn. Det her virker ikke sundt for øjnene.
Til gengæld er oplevelsen ganske speciel (ja, også på en positiv måde). Det analoge pad er samtidig rigtigt lækkert. Det føles mere robust og behageligt end eksempelvis det på PSPgo. Den afrundede overflade og et sejere træk i "analogknappen" leverer et langt mere overbevisende indtryk.
Nu skal der skiftes genre. Pilotwings Resort er næste spil på listen. Da jeg genser det klassiske Pilotwings er det næsten som at opleve SNES og Mode7-effekten igen for første gang. Følelsen af at være i luften og suse over øen er rigtig god. Igen føler jeg mig en anelse svimmel, men denne gang er det ikke 3D-billedet der gør det, men derimod fornemmelsen af at svæve højt oppe og kunne se ud over huse og marker. Inden jeg ser mig om har jeg fløjet øen tynd, og med en fornemmelse af vindblæst hår, lægger jeg maskinen fra mig.
Der er nu gået en time med Nintendos 3DS, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes. På den ene side er grafikken blødende smuk og dybdeeffekten hamrende overbevisende, og jeg har været godt underholdt. Men på den anden side sidder jeg tilbage efter en times 3D-spil med et dunkende hoved og en fornemmelse af ikke helt at kunne fokusere (ikke meget ulig fornemmelsen jeg har efter at have set 3D-tv).
Det her kan meget let ende som en gimmick på linje med Virtual Boy. Alligevel er der dog flere ting der taler for 3DS: for det første er der så mange hestekræfter i maskinen, at selv uden 3D for fuld skrue er oplevelsen rigtig god. For det andet har vi med en 3D-oplevelse at gøre, der fungerer uden at kræve ekstra tilbehør og som ovenikøbet er håndholdt.
Jeg glæder mig til at høre, hvad I synes den 25. marts - hvis I altså skal have den?
