En sort dag for spilbranchen

Det er ikke svært at blive kynisk i spilbranchen. Microsoft opkøber det ene selskab efter det andet uden at blinke, Sony afvikler markedet for fysiske spil og lukker studier, og Embracer købte halve branchen for derefter at blive tvunget til at frasælge store dele igen. Reaktionen er sjældent særlig dramatisk, for vi sukker bare, skriver en nyhed og går videre til den næste rygende ferske trailer eller endnu en Steam-festival med tusindvis af rabatspil. Det regner med fuck-ups i spilbranchen - men det er blevet normalt.

Men det her føles anderledes. Kulsort. EA er ikke længere et børsnoteret selskab, men et af verdens største spilselskaber ejes nu af et konsortium, hvor Saudi-Arabiens statslige investeringsfond, Public Investment Fund, er den klart tungeste spiller. Den samme fond, der allerede har sine oliefingre i Nintendo, Capcom, SNK, Scopely, Embracer og flere andre selskaber. Og jeg synes, at det er en total fucking katastrofe.

Ikke fordi jeg tror, at det næste Battlefield pludselig vil foregå i Riyadh, og at det amerikanske marinekorps er blevet skiftet ud med saudiske soldater, eller at The Sims ændrer sig fra den ene dag til den anden og dukker op i morgen med et helt nyt, ommøbleret værdigrundlag. Problemet er betydeligt større end det. Saudi-Arabien har i årevis metodisk og listigt købt indflydelse inden for sport, film, e-sport og spil. Ikke fordi de tilfældigvis elsker fodbold, golf eller tv-spil mere end noget andet land, men fordi kultur er magt. Den, der ejer underholdningen, får også indflydelse på historierne, samtalerne og i sidste ende billedet af sig selv. Det er derfor, ordet sportswashing eksisterer, og nu mener jeg, at det er på tide, vi også taler om gameswashing.

Det, der bekymrer mig mest, er ikke, hvad der sker i dag, men hvad der kan ske om fem eller ti år. Kreativ frihed forsvinder jo ikke med en pressemeddelelse, men dør langsomt gennem tusind små kompromiser. "Det der mission skal vi måske genoverveje." "Den der karakter er måske ikke besværet værd." "Den der dialog kan skabe problemer på et vigtigt marked." Ingen behøver overhovedet at løfte røret, for efter et stykke tid begynder folk at selvcensurere sig selv, når de lærer, hvor grænserne går, og man undgår konflikter og holder op med at stille de ubehagelige spørgsmål. Det er sådan, kreativitet langsomt bliver kvalt. Langsomt, men effektivt.

EA siger naturligvis, at ingenting kommer til at ændre sig, men det siger alle virksomheder, der bliver opkøbt. Jeg ville være blevet væsentligt mere overrasket, hvis pressemeddelelsen lød: "Vi har faktisk ingen anedning af, hvordan det her kommer til at påvirke os." Ingen ved præcist, hvordan fremtiden ser ud, men vi ved, at Public Investment Fund ikke er en passiv investor, der tilfældigvis faldt over et lovende spilselskab. Fonden er et redskab for den saudiske stat og ledes af kronprins Mohammed bin Salman - en yderst kontroversiel leder, som blandt andet mistænkes for at have bestilt mord på journalister, og hvis styre derudover kritiseres heftigt af menneskerettighedsorganisationer. Det er ikke en almindelig investeringsfond, det er geopolitik med en nærmest bundløs tegnebog.

Det er også her, jeg synes, at mange gør problemet alt for simpelt. Det handler ikke om, at udviklerne hos Dice, Maxis eller Bioware pludselig er blevet nogle andre mennesker. De vil stadig gå på arbejde hver eneste morgen og forsøge at skabe så gode spil som muligt. Spørgsmålet handler om, hvem der i sidste ende ejer magten, hvem der har indflydelsen, og hvem der når alt kommer til alt har det sidste ord.

Vi spillere har længe talt om at "tale med tegnebogen". Men hvordan gør man det, når større og større dele af spilindustrien havner i hænderne på få giganter, og hvor en stat med i praktisk talt ubegrænsede økonomiske ressourcer bliver en større og større magtfaktor? Valgfriheden svinder ind for hver milliardaftale, og til sidst er der ikke særlig mange alternativer tilbage.

Måske ændrer ingenting sig. Jeg håber virkelig, jeg tager fejl. Jeg håber, at The Sims fortsat er lige så inkluderende, at Bioware får lov til at fortælle de historier, de vil fortælle, og at EA-studier generelt aldrig behøver at spekulere over, hvilke politiske signaler en mission eller en karakter sender. Men jeg har meget svært ved at tro, at nogen lægger 55 milliarder fucking dollars på et af verdens største spilselskaber uden at forvente en vis indflydelse. Sådan fungerer verden ikke. Og netop derfor synes jeg, at dette er en af de mest urovækkende handler, spilindustrien har set i meget, meget lang tid. Dystopian shit, ganske enkelt.