Microsoft havde et forfærdeligt E3. Og det var ikke fordi de manglede kvalitetssoftware. Hvem end der sagde, at det hele afhænger af spillene, havde tydeligvis ikke overvejet følgerne af at skrive reglerne om ejerskab om, eller at sætte et større prisskilt på din nye konsol end hos nærmeste konkurrent. Førstnævnte er nu fortid med Microsofts ændring af deres DRM- og online-politikker.
Når man kigger på Xbox One-controlleren, er det svært at få øje på de 40 forbedringer/forandringer, der er lavet i forhold til Xbox 360-controlleren. Den første forskel, jeg bemærker mens jeg spiller, er at controlleren er en lille smule mindre. Det er ikke nødvendigvis en forbedring, men den ligger godt i hænderne uanset.
Der er blevet sagt meget om den nye retningsbestemte rumble i controlleren, hvor fire små motorer (to af dem sidder bag aftrækkerne) sørger for det, der i teorien skulle give os en fornemmelse af retning. For eksempel skulle man kunne mærke hvilket hjul, der er på vej ud over banen i Forza Motorsport 5. Men det var helt ærligt ikke noget, jeg bemærkede, da jeg gav Koenigseggen en tur i E3-demoen af netop det spil, og vi er ikke sikre på om det er fordi effekten virker subtil og naturlig, eller om det er en af den slags ting, der bare ikke har den store betydning i praksis. Eller måske var funktionen bare ikke rigtigt implementeret endnu.
De analoge sticks er fremragende - resonsive og behagelige. Det faktum, at de er mere følsomme, skal man nok lige vænne sig til, men når først det er sket, ser man sig næppe tilbage. ABXY-knapperne, der sidder tæt sammen og kun hæver sig en smule over controllerens overflade, imponerer også. Og selvom vi ikke fik mulighed for at afprøve d-pad'et med meningsfuldt gameplay, virker det også til at være bedre end hos forgængeren.
Der er dog et punkt, der bekymrer, for hvor aftrækkerne føles gode, kan vi ikke sige det samme om bumperne. Den hårde plastik på skulderknapperne føles bare ikke responsiv nok, og hele det område giver controlleren et billigt udseende.
Vi fik også prøvet Kinect med Fantasia: Music Evolved. Den føles god, responsiv og mere nøjagtig, men vigtigst af alt kunne vi spille i et almindeligt demorum på E3, hvor man ikke står mere end et par meter fra skærmen. Tech-demoer gav os en indikation af hvor høj en grad af detaljer, Kinect 2 kan opfange, og i spil som Fantasia betyder det, at man ikke behøver overdrive sine bevægelser så meget.
Fra toppen (venstre til højre): Ryse: Son of Rome, Fantasia: Music Evolved, The Crew og Forza Motorsport 5.
De spil, vi prøvede med Xbox One-controlleren - Ryse: Son of Rome, Forza Motorsport 5 og The Crew - var måske ikke ideelle, når det kommer til at afprøve alle aspekter af controlleren. Længere tid med et førstepersonsskydespil ville nok have tjent det formål bedre, men som du nok kan forestille dig er alle køer til next-gen på E3 temmelig lange.
Xbox One-controllerne har ikke nogen overvældende nyheder, men føles i stedet som en forlængelse og en evolution af det, vi har spillet med på Xbox 360. Det er bestemt ikke nogen dårlig ting, men nok heller ikke noget, der trækker overskrifter efter E3.