
Overflødighedshorn af Oplevelser
Vi er alle blevet henrykt af det store lysshow, de overvældende scenefremvisninger, den voldsomme kommentering, det vilde taktiske spil, og når en spiller griber sejren fra randen af nederlag.
eSport er ikke bare en vild sportsbegivenhed, det er et verdensomspændende underholdningsfænomen. Publikum, gamere, og ikke mindst sponsorer, flokker til for at få en bid af kagen, og det er en industri i rivende udvikling. Af samme årsag, er der i den grad grund til at tage et ekstra kig på eSport som branche. Ja, kære læsere, jeg er tilbage med endnu en kommentar om spil, brancher, og, ja, sågar livet.
For til eSportsturneringer- og begivenheder, hører ligeså en masse udstyr. Bunkevis på bunkevis, for at sige det mildt. Serverrum der koger over i et forsøg på at trække et netværk uden et mikrosekunds forsinkelse, lysshow af en anden verden, storskærme til højre og venstre, streamingudstyr til en pris der kan stoppe hungersnød verden over, listen er nærmest uendelig. Dertil hører selvfølgelig også hestekræfter. Mere specifikt, elektricitet. I en undersøgelse fra 2015, og rapporteret af hjemmesiden Motherboard, fandt man at én tung gaming computer på et år bruger ligeså meget som 7 milliarder LED-pærer der kører tre timer om dagen, året rundt. Bare ved at tælle på fingrene, går der ti stykker af disse bæster til én enkelt League of Legends turnering. Med lidt hurtig hovedregning, er blot de deltagende spilleres elektricitetsforbrug allerede helt astronomisk højt.

Det Nye Sorte
Dertil kommer en række større spiludviklere, der konsekvent søger den næste store eSportssucces. Ubisoft har meldt sig på banen med Rainbow Six: Siege, Epic Games har ligeså taget de første store skridt på scenen med en række Fortnite-turneringer, og Changhan Kim fra PUBG Corp har bekræftet at 2018 bliver året hvor fundamentet for PlayerUnknown's Battlegrounds som eSports-spil vil blive lagt. Det betyder flere turneringer, flere store scener, og, vigtigst af alt, flere og større produktioner. Alt i alt, mere forbrug. Når sponsorerne melder sig på banen, bliver pengemængden til disse ligeså gigantisk, og så kører møllen ellers på bedste vis. Det er ikke en udvikling jeg ønsker stoppet, for det er uundgåeligt ligeså. eSport som et underholdnings- og sportsfænomen vil være en fikstur i branchen langt ud i den forudselige fremtid.
I en undersøgelse fra 2015, og rapporteret af hjemmesiden Motherboard, fandt man at én tung gaming computer på et år bruger ligeså meget som 7 milliarder LED-pærer der kører tre timer om dagen, året rundt.
Med en spilbranche der på sin vis bliver mere og mere voksen og erfaren, og mere og mere ansvarsfuld, hører det sig ligeså til at industrien omkring eSport følger trup. Spilindustrien har haft tiden som en luksusvarer, til gengæld. Det har branche for hvilke denne artikel omhandler ikke. For uanset hvor hårdnakket du benægter videnskabelige undersøgelser, evidens og fakta, så kan der efterhånden ikke herske meget tvivl om, at jordens klima og natur ændrer sig for det værre. Dertil at vi mennesker har en finger med i spillet. Den grønne dagsorden er ikke bare blevet endnu et emne på den politiske dagsorden, den er efterhånden blevet emnet.
<newpage>

Den Ansvarlige Branche
Så hvorfor burde eSport som industri omfavne den grønne dagsorden?
Foruden det beviste og formået energiforbrug der følger eSportsbranchen, og for den sags skyld, spilindustrien i det hele taget, er der vist intet kontroversielt i at hævde, at industrien som helhed har et noget blakket ry i konventionelle medier. Anvendt vold, nedbrudte sociale kompetencer, og sundhedsskadelige tendenser er blot nogle af de mærkater der er blevet sat på denne hobby. Hertil hører ligeså en idé om uansvarlighed, både empatisk uansvarlighed og uansvarlighed overfor omverden. Til stedse, omkring kvinder, minoriteter, skoleskyderier og så fremdeles. Om der er hold i disse anklager, skal jeg ikke gøre mig til herre over, og det er heller ikke pointen med denne artikel.
Med en spilbranche der på sin vis bliver mere og mere voksen og erfaren, og mere og mere ansvarsfuld, hører det sig ligeså til at industrien omkring eSport følger trup. Spilindustrien har haft tiden som en luksusvarer, til gengæld.
Hvorom den underliggende pointe anerkender tilstedeværelsen af disse anklager, er en måde at fremvise denne formået manglende ansvarlighed, at omfavne noget så progressivt som bæredygtig energi. Sammenfaldende som de parisiske klimamål er blevet et samtaleemne igen. Selvom man på sin vis godt kan argumentere for, at det egentlig ikke handler om anseelse i andres øjne, så tilkommer der uanset et vist tvunget ansvar når man, som eSportsarrangør, fremlægger den slags nødvendigt forbrug som bliver fremvist nu om dage. Det sagt, så har DreamHack kommet mig i forkøbet, og annonceret et partnerskab med leverandøren Fortum, som skal levere bæredygtig energi til deres begivenheder fremover.

Sæt Standarden
Det handler om at sætte en standard for branchen i fremtiden. Til stedse, bliver det os forbrugere der ikke blot bliver malet som bøllerne, men ligeså os der skal trække læset, for at overbevise firmaer og så fremdeles til at agere mere bæredygtigt. Det har vist sig i mellemtiden, at være et yderst dissonant foretagende. Nu hvor DreamHack har kastet sig i grams med Fortum, på den herlige måde, vel at mærke, er et andet scenarie dukket op, hvor en organisatør kan stå forrest, og forsøge at sætte en ansvarlig standard overfor sponsorer og branchen i det hele taget. En aktør med langt flere muskler at spænde. Det tager andre forhåbentlig ved lære af, specielt i forhold til samarbejdet mellem DreamHack og en anden større eSportsorganisatør, ESL.
På mange måder er forbilleder rent firmamæssigt en mangelvare i spilindustrien, der er besat med underlødige forretningsprocedure, og quasi-pengeafpressende transaktionermetoder. Hertil kan netop en progressiv samlet eSportsbranche være med til at ændrer dagsordenen markant. For hvis ikke en strømsluger af en branche som vores gør det, hvem skal så? Forskningen er der, resultaterne kender vi, så der mangler bare det første store skub. Det ville klæde, hvis dette første store skub kommer fra en de brancher der oftest beskyldes for at skubbe allermindst - uanfægtet om hvor sandt det er - og det ville i hvert fald give en hvis stolthed i stemmen hos undertegnede, når jeg fortæller min involvering i selvsamme sfære. Ville det ikke være lidt sejt?
Det synes jeg i hvert fald, og derfor burde eSport som helhed omfavne bæredygtig energi. Både for klimaets skyld, men ligeså for branchens image. Så husk nu, at sætte dit Razer-tastatur til grøn baglys fremover, og sluk for alle kontakter når du går i seng.