PS Vita - jeg elsker håndholdte spil og jeg elskede min første PSP. Formfaktoren på PSPgo synes jeg var forfærdelig: controlleren sad dårligt, og det at analog-paddet var plant med overfladen gjorde styringen til en joke, mens udvalget af spil var tæt på en vittighed. Så det at PSV ligner den klassiske model, endelig har to sticks og allerede nu ser ud til at gøre rigtigt mange ting perfekt, får mig til at juble. At prisen samtidig er god, fortæller at Sony endelig har lært af konkurrenterne. ååh ja, og så har Michael Denny Sonys VP udtalt at han mener, at den bliver regionsfri. Yaj!
Wii U - Jeg kunne gentage indledningen til PS Vita, for ja, jeg elsker friheden ved håndholdte spil. Jeg spiller dem dog oftest derhjemme, men at kunne slippe for en stor skærm, gør bare at jeg slapper mere af - så derfor frister Wii U utroligt meget. Grafikken på Wii-spil har aldrig været noget fantastisk og slet ikke på et 50" tv. Men på en 6,2"-skærm må de se rigtigt lækre ud. At jeg ikke kan tage maskinen med som min iPad, opvejes af, at den endelig har fysiske knapper og er kompatibel med de mange rigtigt gode Wii-spil. Jeg glæder mig, også selvom det er tydeligt at Nintendo ikke engang selv har fastlagt detaljerne. (Meget tyder eksempelvis på, at der ikke kan tilsluttes mere end én Wii U-controller). Men pyt. Det skal handle om MIG.
Saints Row 3 - jeg elsker sandkassespil, men ikke hvis de tager sig selv for alvorligt. Red Dead Redemption, Saints Row 2 og Crackdown er således mine absolutte favoritter i genren. Og når man nu ikke kan lege kodreng eller superhelt, så er det da altid noget at man kan se frem til at pløkke gangstere kun iført netstrømper, makeup, en slidt kampvogn og måske en sløjfe om dilleren. Det bliver galt. grotesk og forhåbentligt herligt overdrevent. Ren flamingo!
Sonys billige 3D TV. Jeg hader 3D, men hvad sony fremviste var lidt anderledes. Her kunne man på én skærm se to forskellige 2D-billeder - et til hver spiller. Det er en teknik, vi før har set i biler, hvor føreren kan se GPS-informationerne, mens passageren som er vinklet anderledes kan se eksempelvis en film. Det er smart, og det at kunne spille co-op/imod andre på samme skærm, uden at skulle se deres udgave af oplevelsen, giver nogle rigtigt fede muligheder. Og endda ganske billigt. Hvornår mon vi ser samme funktion på 3DS?
Jeg elskede det første Bioshock. Så meget, at jeg her på Gamereactor måtte dele min begejstring i en brugeranmeldelse, dengang jeg var ung og uskyldig og en helt almindelig bruger. Efterfølgeren sagde mig dog ikke det store. Det var som om den manglede det, der gjorde Bioshock til Bioshock. Det helt særlige krydderi som kun Irrational Games øjensynligt havde en krukke fuld af. At Irrational Games nu er tilbage ved roret på Bioshock Infinite, gør at jeg glæder mig usandsynligt til denne titel. Har du lyst til at læse min anmeldelse af det første spil i serien, så finder du den stadig under brugeranmeldelser. Sprogblomster inkluderet.
Tilbage til PSV. Spillene. Jeg synes virkeligt, at det er fedt at se teknikken blive så god i håndholdte konsoller, hvilket bringer mig videre til Little Big Planet (som jeg på den store skærm sjovt nok ikke er storfan af). Men jeg tør slet ikke tænke på, hvad kombinationen af to pads, touch-skærm og touch-bagside kan gøre for udvalget af brugerskabte Little Big Planet-baner. Her kan jeg virkelig se store muligheder. At interfacet giver langt mere mening med touch, er bare endnu et plus, til et i forvejent solidt spil.
Vi bliver ved PSV. Street Fighter X Tekken ser godt ud, og jeg har fulgt det stille og roligt fra sidelinjen. Men når en blødende flot udgave annonceres til PSV og så samtidig får Cole som spilbar figur, ja så koger jeg en anelse. Det ser rasende fedt ud, og helt ærligt så bliver det noget af det første der skal indkøbes til den lille ny. Sammen med Little Big Planet, Uncharted golden Abyss og mange mange flere.
Ruin. Ak ja, endnu en PSV-titel (fornemmer I at jeg glæder mig til denne konsol? Det gør jeg! Meget!). Jeg elsker dungeon crawlers og med cloud-saves er jeg solgt. Det at jeg kan afslutte aftenen i en grotte på min PlayStation 3 og derefter fortsætte i bussen på min PSV er da blæret. Hvis spillet ellers har dybde, variation og masser af loot, så kan jeg se mig selv miste masser af timer i fugtige grotter.
Tomb Raider - for pokker da. Uanset om man sidder med sin Xbox 360 eller PlayStation 3, så ser det ud som om at Crystal Dynamics har tænkt sig rigtigt godt om. At se Lara Croft vride sig af smerte og på alle måder virke menneskelig er fedt. Det at hun virker skrøbelig fordi hun er et virkeligt menneske (og ikke fordi hun er en stereotyp kvinde) gør at man som spiller langt bedre vil kunne føle sig truet og presset. Følelser, som har været væk fra serien i de sidste mange inkarnationer. At det samtidig er så flot som det er, ser jeg kun som en lækker bonus.
Skyrim! Jeg kan lige så godt få det ud af mit system nu: jeg foragter Elder Scrolls Oblivion. Forfærdelige ufrivilligt morsomme animationer, en bar uinteressant verden. Et usandsynligt skabelonsskåret plot og på alle måder det modsatte af episk for mig. Ja, det er min mening, du er velkommen til at have en anden. Bethesda må dog have indset, at jeg ikke var den eneste med den holdning, for stort set alt det ser ud til at være ændret i Skyrim. Det at animationssystemet er væsentligt anderledes er allerede næsten nok til, at jeg savler. Det ser jo rasende godt ud i bevægelse, og gør at jeg endelig kan slippe for førstepersonsvinklen. Jeg vil gerne se min figur i rollespil. Og omgivelserne, beboerne og hele verdenen. Wauw. Det her er det spil jeg glæder mig mest til.
Herunder kan du se GRTV-holdets opsummering af E3