Jeg ville gerne have set mere fra Biowares tredje spil i den fantastiske Mass Effect-serie, men hvad der blev vist tydede på et spil der igen er parat til at tage det samme kvantespring, som Mass Effect 2 tog fra Mass Effect 1. Gigantiske kampe mod Reapers, nye våbensystemer, reintroduktionen af kendte karakterer og endnu flottere grafik er blot nogle af de ting jeg ser frem til, men det er afslutning på en episk historie der er det virkelige trækplaster.
Hvis Bastion lever op til alt det jeg har set og hørt fra det hidtil, kan det meget vel ende med at blive en af de bedste eventyr jeg endnu har haft mulighed for at prøve i downloadform. Fabelagtig grafik og et kampsystem der skulle belønne snilde frem for febrilsk knaptrykkeri lyder godt, og sværhedsgraden som du løbende selv kan justere alt efter hvilke hemmeligheder du vil have fingrene i, skulle sørge for god genspilningsværdi. Mest lokkende er dog lige nu den dynamiske fortællerstemme, der kommenterer hele eventyret og giver en helt unik stemning.
De såkaldte "Metroidvania"-spil, hvor nye færdigheder og våben gør at man kan vende tilbage til tidligere områder og åbne op for nye passager, har efterhånden etableret sig rigtig godt på eksempelvis Xbox Live Arcade, hvor Shadow Complex og Outland har budt på lækre spiloplevelser. Fuelcell ser ud til at være klar med mere af den slags, selvom hovedpersonen denne gang er en lille rummand og hans UFO. Der er dog ingen vej uden om at det er tegneren Michel Gangnés fabelagtige univers der her er givet liv med smukke monstrøsiteter og animation af en anden verden, der i første omgang lokker.
Normalvis giver jeg ikke det store for endnu et rollespil der ønsker at udfordre spil som Oblivion på størrelsen og mulighederne, men Reckoning ser ud til at kunne blive til noget specielt. Særligt imponerende virker kampsystemet, der ser ud som var det taget fra eksempelvis God of War og på den vis er meget langt fra det statiske og kluntede system vi kender fra Bethesdas rollespilserie. Der loves hundredvis af timers gameplay, og hvis historien og kampsystemet kan holde det hele interessant kan her blive tale om lidt af et snigerhit.
Jeg var glad for Darksiders da det oprindeligt blev udgivet til Xbox 360 og PlayStation 3, men det var da jeg igen besøgte spillet i dets PC-version at det virkelig blev tydelig hvor lækker en blanding af Zelda, Metroid og God of War der egentlig var tale om. Derfor er mine forventninger til Darksiders 2 også store. Foruden en langt større verden, loves der også mange flere evner, våben og hemmeligheder, alt sammen krydret med et dybere og mere diverst kampsystem. Hovedpersonen er denne gang War's broder Death, der i en historie der foregår sideløbende med den fra det første spil, forsøger at rense sin broders navn, og det lyder jo umiddelbart rigtig interessant.
Tera, Bluehole Studios eventyr kan meget vel ende med at blive MMO-rollespillet for alle os der endnu aldrig er blevet fanget af regneark-kampsystemet i de fleste af online-rollespillene på markedet i dag. Her er det ikke usynlige terningkast der afgører om du rammer eller selv bliver ramt, men i stedet de evner du har fået ved at spille Ninja Gaiden og God of War. Det hele er tilsat en virkelig flot grafik der for en gang skyld ikke har været bange for at bruge hele farvepaletten.
Den eneste minimale kritik man måske kunne bruge om Batman: Arkham Asylum var at det kunne gennemføres på forholdsvist kort tid, og det synes at være et af de første elementer udvikleren Rocksteady Studios har fokuseret på denne gang. Verdenen er denne gang blevet åbnet således at udforskningen nu foregår efter spillerens eget temperament, op opgaverne skulle være mange flere. De som blot ønsker at fokusere kræfterne på selve hovedhistorien er dog ikke blevet glemt, og vil således havde muligheden for at blive guidet hele vejen gennem historien. Jeg kan nærmest ikke vente med igen at rydde op i Gotham City.
At betegne Trackmania som hvor tids svar på Micromachines synes stadig på sin plads, og sjældent har et arcade-bilspil budt på så meget multiplayersjov, samtidigt med at bilfysikken og kontrollen er så skarp og tilgængelig at alle kan være med. Trackmania 2: Canyon synes først og fremmest at byde på en markant grafisk opdatering, men vil også gøre det endnu lettere selv at sammensætte baner og dele dem med andre - faktisk skulle der være nye værktøjer til begge dele.
Det ville være nemt at lade sig charmere af Ubisofts gudesimulator udelukkende fordi det er Eric Chahi, manden bag Another World, der leder projektet og fordi han har har ladet sig inspirere af gudespillet over dem alle Popolous. From Dust er dog sit eget spil og foruden den fabelagtige flotte grafik, kan jeg nærmest ikke vente med at hjælpe det lille stammefolk med at afværge naturkatastrofer som flodbølger ved at manipulere landskabet.
Det er efterhånden lang tid siden vi sidste har set et spil baseret på Tolkiens populære fantasy-bøger, men selvom det hverken har aktuelle bog-genudgivelser eller film til at støtte sig, ser War of the North bedre og bedre ud hver gang det vises frem. En af grundene er helt sikkert at det er Snowblind Studios der står bag, og med konsolversionerne af Baldurs Gate-serien på samvittigheden, ved de om nogen hvordan man skruer en god dungeon-crawler sammen. Co-op for tre spillere, et langt eventyr, et dybt kampsystem, masser af hemmeligt udstyr og det hele baseret på Ringenes Herre, lyder som en vinder for mig.
Herunder kan du se GRTV-holdets E3-opsummering, og du kan stadig læse første del ved at klikke her.