Juni måned er traditionelt set ret død på centrale spillanceringer. Selvom at der løbende bliver rusket lidt op i hvordan et traditionelt spilår er struktureret, så er der stadig en forventning om at som solen titter frem bruger forbrugere mere tid udendørs, og de kunne sågar også begive sig ud på ferie, og er dermed væk fra deres traditionelle gaming setup.
Denne juni er både lidt anderledes, men følger også det samme spor. Først og fremmest får vi serveret en gigantisk konsollancering, idet Switch 2 endelig lander den 5. juni. Det sker sammen med Mario Kart World, naturligvis, men et hav af tredjepartstitler lander også på platformen på lanceringsdagen. Det er en uortodosk udgivelsesplan for Nintendo for at sige det mildt, men måske det faktum at du netop kan tage din Switch 2 med dig ud, eller på ferie, er udslagsgivende her.
Udover det er der en række større udgivelser at bemærke. Dune: Awakening lander eksempelvis den 10. juni efter en lille forsinkelse, og det lader til at norske Funcom virkelig er klar til en populær launch. Samme dag ankommer det mystiske MindsEye, der kommer fra en række GTA-veteraner, og som tydeligvis er en relativt stor satsning.
Og vi er ikke engang færdige med den 10. juni, for Warhammer 40,000: Space Marine Master Crafted Edition lander, dog på mærkværdig vis kun på PC og Xbox, og her er der tale om et semi-restaureret spil med forbedrede teksturer, højere opløsning og meget mere.
Den 13. juni ankommer The Alters efter mange forsinkelser, og Remedy står klar med deres første multiplayer-spil i form af FBC: Firebreak den 17 juni. Til sidst har vi den måske største lancering i juni, Death Stranding 2: On the Beach, der udkommer den 26. juni.
Der er også en række indier at holde øje med. Eksempelvis lander Deltarune Chapter 3-4 samtidig med Switch 2 den 5. juni, og Rematch følger fra Sifu-studiet Sloclap den 19. juni.

Hvad skal du spille i juni?
- Voidsayer (PC) - 2. juni
- Void Scout (PC) - 2. juni
- NWO - Anarchy Collapsed (PC) - 3. juni
- Bravely Default Flying Fairy HD Remaster (Switch 2) - 5. juni
- Civilization 7 (Switch 2) - 5. juni
- Cyberpunk 2077: Ultimate Edition (Switch 2) - 5. juni
- Fast Fusion (Switch 2) - 5. juni
- Deltarune Chapter 3 & 4 (Switch 2, Switch, PS5, PC, Xbox Series X|S) - 5. juni
- Final Fantasy 7 Remake Intergrade (Switch 2) - 5. juni
- Fortnite (Switch 2) - 5. juni
- Hitman World of Assassination - Signature Edition (Switch 2) - 5. juni
- Hogwarts Legacy (Switch 2) - 5. juni
- Mario Kart World (Switch 2) - 5. juni
- Nintendo Switch 2 console launch - 5. juni
- Nintendo Switch 2 Welcome Tour (Switch 2) - 5. juni
- Rune Factory: Guardians of Azuma (Switch 2) - 5. juni
- Street Fighter 6 (Switch 2) - 5. juni
- The Legend of Zelda: Breath of the Wild (Switch 2) - 5. juni
- The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom (Switch 2) - 5. juni
- Parallel Experiment (PC, iOS, Android) - 5. juni
- Yakuza 0: Director's Cut (Switch 2) - 5. juni
- Dune: Awakening (PC) - 10. juni
- MindsEye (PS5, Xbox Series X|S, PC) - 10. juni
- Warhammer 40,000: Space Marine Master Crafted Edition (Xbox Series X|S, PC) - 10. juni
- The Alters (PS5, Xbox Series X|S, PC) - 13. juni
- Gex Trilogy (PS5, Xbox Series X|S, Switch, PC) - 16. juni
- FBC: Firebreak (PS5, Xbox Series X|S, PC) - 17. juni
- Kity Builder (PC) - 17. juni
- Shadowverse: Worlds Beyond (PC, iOS, Android) - 17. juni
- Raidou Remastered (PS5, PS4, Xbox Series X|S, Switch, PC) - 19. juni
- Rematch (PS5, Xbox Series X|S, PC) - 19. juni
- Shuffle Tactics (PC) - 24. juni
- Death Stranding 2: On The Beach (PS5) - 26. juni
- Persona 5: The Phantom X (PC, iOS, Android) - 26. juni
- Ruffy and the Riverside (PS5, Xbox Series X|S, Xbox One, Switch, PC) - 26. juni
- System Shock 2: 25th Anniversary Remaster (PS5, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One, PC) - 26. juni
- Horizon Journey (PC) - 27. juni
- Tamagotchi Plaza (Switch) - 27. juni