Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Disse spil glæder redaktionen sig mest til i resten af 2020

Der findes endnu mange ukendte faktorer, men der er da også en del spilprojekter vi ved udkommer i løbet af året, og her er dem vi venter febrilsk på.
Redaktionen 20 april 2020

Selvom spilbranchen, ligesom så mange andre brancher, har ramt et alvorligt bump i form af Coronavirusudbrudet, som har bidraget til diverse forsinkelser, fyringer og mangelfuld omsætning, så står 2020, paradoksalt nok, til at blive et gigantisk år for alle os der elsker de virtuelle verdener. Efter syv år i selskab med PlayStation 4 og Xbox One, samt diverse videreudviklinger af disse, så ankommer der langt om længe nye konsoller til efteråret. Det betyder ikke bare at en masse spændende spil udkommer der drager nytte af de ekstra hestekræfter, men det sætter også pres på en række udviklere, der skal have deres spil ud inden disse konsoller ankommer.

Summa summarum bliver det presset, presset og spændende, så derfor tænkte vi at vi ville gøre status her på redaktionen, og finde ud af præcis hvilke af de projekter vi kender til, og antager ankommer i løbet af 2020, som redaktionen ser aller mest frem til.

Herunder finder du en række af vores skribenters mest ventede spil i 2020, som hver især akkompagneres af gameplay, og vi har desuden inkluderet en lille afstemning under selve artiklen, hvor du kan stemme blandt de udvalgte titler. Vi glæder os til at høre lidt om jeres topliste i løbet af året, og det er naturligvis også tilladt at drømme lidt, og fortælle lidt om de spil vi tror ankommer også.

Så er det vist også nok udenomsnak, lad os så se at komme i sving.

Vampire: The Masquerade - Bloodlines 2

Magnus Groth-Andersen
Det er slet ikke sikkert at Vampire: The Masquerade - Bloodlines 2 bliver noget særligt. Selvom spillet er en efterfølger til et ikonisk rollespil, så kommer det fra en relativt uprøvet udvikler, der nu håndterer en produktionen der er flere længder større end det de er vant til, og hvis man bedømmer ud fra adskillige journalisters oplevelser på diverse messer, så var spillet, om ikke andet sidste år, i en lidt haltende teknisk tilstand.

Så hvorfor er det på listen? Jo, jeg savner noget der ligner Deus Ex: Human Revolution og Deus Ex: Mankind Divided så utrolig meget, og når nu Square Enix tilsynealdende ikke er interesseret i at fortsætte, så må man jo slå sig til tåls med noget der ligner. Og det lader virkelig til at Hardsuit Labs drager utrolig megen inspiration fra netop den serie, med en lille, kompakt men lagdelt åben verden fyldt med hemmeligheder og opgraderinger, men hvor det at træffe valg om hvilke evner man låser op for præsenterer en med spændende dilemmaer. Hvis udvikleren kan eksekvere på universet, og give os en spændende historier fyldt med aristokratiske vampyrintriger, engagerende gameplay og afgørende valg, så er jeg om bord.

The Last of Us: Part II

Carl
Jeg er en af dem, der anser The Last of Us som et af de bedste spil nogensinde. Selvom jeg sagtens kunne leve i en verden, hvor den perfekte afslutning, vi fik i det første spil, var det sidste vi så til Joel og Ellie, så er jeg mere en klar til fortsættelse. For jeg har en kæmpe tiltro til, at Neil Druckmann og resten af Naughty Dog har fundet en god grund til at genbesøge deres post-apokalyptiske univers. Det skulle undre mig, hvis ikke mine følelser og nerver bliver revet i tusind stykker, når vi forhåbentligt får lov at spille The Last of Us: Part II senere i år.

Hollow Knight: Silksong

Anders Mai
Det kan være svært at skrive, hvilket spil jeg glæder sig mest til i år, da jeg ikke aner hvilke spil, der rent faktisk udkommer. Forsinkelserne grundet COVID-19 er allerede begyndt, og jeg regner med at de for alvor præger overskrifterne her på hjemmesiden til efteråret. Det er derfor med en hvis lettelse, at mit mest ventede spil bliver lavet af et team med kun en håndfuld mennesker. Team Cherry lavede deres første mesterværk med Hollow Knight, og med de ekstra penge, der er kommet ind på kontoen, er jeg da ikke et sekund i tvivl om, at de kan overgå sig selv med fortsættelsen.

Hollow Knight belønner den nysgerrige spiller. Vi er vant til, at skulle vi finde et skjult rum i et spil, så bliver man højst belønnet med lidt penge, måske et easter egg eller noget andet småt. I Hollow Knight finder man unikke fjender, lange indviklede gange man kan udforske og til tider også bosskampe. Områder og bosskampe der også tilføjer nye detaljer til den fremragende historie, og som får fans - undertegnet inkluderet - til at gruble over hvad det betyder. Team Cherry serverer ikke noget på et søvlfad. De gemmer det væk, så hvis vil du opdage, hvad der gemmer sig i krogene af Hollownest, så må du selv støve det frem. Hvis du vil forstå, hvad der skete i Hollownest før du ankom til byen, så må du aktivt engagere dig. Det resulterede hurtigt i, at Hollow Knight fik mig til slå til alle vægge, tale med samtlige NPC'er, og udforske hver en afkrog - og jeg blev aldrig skuffet. I Silksong er der et helt nyt kongerige at udforske med Hornet. Hun ser allerede ud til at bevæge sig hurtigere end The Knight - alle hendes evner ser nye og interessante ud, og jeg kan ikke vente med at mestre gameplayet.

Når vi engang kan se 2020 i bagspejlet, regner jeg med, at det bliver med en skuffet fornemmelse i maven over spilåret. Meget vil blive skubbet ind i 2021, hvilket er forståeligt, men ærgerligt. Hvis Silksong når at udkomme, er jeg ikke i tvivl om, at mit spilår bliver godt.

Ghost of Tsushima

Emil Hanquist
The Last of Us: Part II tager meget af opmærksomheden, når vi taler om de kommende PlayStation-eksklusiver. Og det er skam også helt forståeligt. Men hvis der er én PlayStation-rejse, jeg glæder mig lige så meget til, så er det sommerens samurai-eventyr til Østasien i Ghost of Tsushima. Det lader til, at Sony har givet Sucker Punch god tid til at udvikle spillet, men nu er ventetiden endelig ved at være forbi.

Da jeg så den første gameplay-trailer til Ghost of Tsushima, var jeg blæst bagover. Jeg husker tydeligt, hvordan det høje japanske græs på smukkeste vis gyngede i blæsten, mens hovedpersonen The Ghost vandrede gennem et krigshærget Japan, som de bestialske mongoler havde invaderet på deres dengang ustoppelige togt. Som en af de sidste tilbageværende samuraier tager du kampen op mod det mægtige mongolske rige i en umulig mission for at forsvare dit japanske fædreland. Delvist baseret på virkelige hændelser er det en historisk mission, jeg ikke kan vente med at begive mig ud på. Ghost of Tsushima bliver et kæmpe hit. Jeg kan ikke forestille mig andet.

Valorant

Christian Jensen
Jeg indrømmer det - jeg har ikke selv spillet Valorant. Jeg har siddet og stirret i timevis på Dennis Vang, en tidligere pro spiller i CSGO og nu studievært/streamer på bl.a TV2 Zulu, der har fået en beta adgang, som han ikke helt har styr på hvorfor han fik, men han har det - og JA, JEG VIL OGSÅ!

Som det ser ud nu, så er det en lille udvalgt skare, der har fået beta-adgang. De bliver heftigt streamet på Twitch, fordi, når man streamer det med sin Riot account tilsluttet, så vil ens account automatisk give keydrops - dvs. adgang til Valorant, som vi alle brænder for. Nå, men uden at have spillet det, kun set demoer og blevet teaset med det på twitch, kan jeg tydeligt se, det her bliver sjovt.

Valorant er kort fortalt CSGO der møder Overwatch i en League of Legends setting. Der er magi, speciel powers, forskellige characters, skins, knife kills, headshots og alt det gode fra de tre spil, blandet med de ting som vi alle sammen har siddet og ønsket når vi spiller de forskelige spil. F.eks. kan man på sit team "ønske" sig et våben hvis man ikke har penge nok, og så kan ens medspiller "gifte" den til en, dvs, købe den for en, så man automatisk får den. Dette er blot en af de utallige features, der får en gammel CSGO spiller til at sidde og tænke: Hey, hvorfor har Valve (firmaet der ejer CSGO) aldrig tænkt på det. Gameplayet ser hektisk og stressende ud, nøjagtigt som et godt fps spil skal være, men der er mange taktiske finesser ved det, f.eks. kan man markere minimaps så man kan angive en formodet lokation af fjenden, eller sætte waypoints, så det er ganske enkelt en genial kombination.

Jeg tror ikke der vil være nogle af de normale CSGO spillere der vil gå over til Valorant, selvom S1mple, en af verdens bedste CSGO spillere, allerede ligger højt i toppen, men det vil helt klart være en sjov adspredelse for dem. Derimod vil en del af Overwatch segmentet blive rykket derover, da grafikken og motoren virker utroligt smooth og tegneserieagtig, og det minder om noget fra en eventyrfilm, snarere end et SWAT team der rykker ind.

Alt i alt må jeg, som inkarneret CSGO spiller (med en skjult fetisch for Overwatch) sige at jeg glæder mig vildt til at få fingre i min beta key - så jeg bliver ved med at sidde og have min Valorant Twitch kørende, for på et eller andet tidspunkt må jeg da få det "/%#¤!¤"&%¤&%!" key drop!

Psychonauts 2

Mathias
Psychonauts 2
Siden det originale spil udkom i 2005 har jeg spillet dette spil flere gange end jeg kan huske. Dette er primært grundet, at det var et af de få spil, min gamle computer kunne trække, men også fordi den unikke humor og visuelle stil leveret af udvikleren Double Fine Productions var tilpas enkel og charmerende til en ung gut på 12 kunne få lige så meget ud af det som en på 30. Det var et spil som jeg til enhver tid kunne samle op for at spille på ny og få noget nyt ud af det.

De originale skribenter, bag originalen, Tim Schafer og Erik Wolpaw, er tilbage igen. De to har sammenlagt arbejdet på nogle af de bedste spil i løbet af de sidste omtrent 20 år, bl.a. Portal, Half Life 2 og Grim Fandango. Psychonauts 2-traileren ser ud til at levere mere af den samme unikke humor, om end i opdateret format. Selvom spillet er længe ventet, kan man håbe, at nu hvor Microsoft ejer Double Fine Productions, at det forhåbentligt kommer til tiden! Og ellers kan man nok lige nå at genspille det originale endnu en gang inden da.

Beyond a Steel Sky

Anders Fischer
Spil i point-and-click-genren har haft svingende popularitet, men deres evne til at fortælle glimrende historier har været respekteret lige siden genrens spæde start i halvfjerdserne. Derfor er det virkelig spændende, at hjernerne bag 90'ernes cyberpunk kult-klassiker Beneath a Steel Sky snart er klar med en opfølger, som forsøger at bringe den støvede, futuristiske ørkenby Union City til live i en mere moderne spilmotor. Selvom spillet lader til at have lidt tekniske problemer endnu, så er jeg utroligt spændt på at udforske den farverige, tegneserieagtige og humoristiske thriller, Beyond a Steel Sky gerne vil fortælle. Spillet lover både udvikleren Revolutions humor, historiefortælling og puzzles, men også nye tiltag som et hacking-system. Hvis det lykkes, så kan det blive en meget spændende oplevelse fra en garvet udvikler, som prøver at gå lidt udenfor sin comfort-zone.

The Last Crown: Blackenrock

Claus
Jeg ser frem til The Last Crown: Silent Night, som et eventyrspil af den gamle skole, der er udviklet af enmandsspiludvikleren Jonathan Boakes. Han har lovet os The Last Crown: Blackenrock i snart 10 år nu, men det er stadig ikke udkommet, så det er et plaster på såret, at vi skal ud og jagte spøgelser i december måned. The Lost Crown er en indie kultklassiker, som fans af "point & click-eventyrspil tog til sig i 2008. Spillet havde en meget speciel stil, som på mange måder var minimalistisk. Grafikken var godt 3D, men alt var i sort/hvid, undtagen visse udvalgte genstande, som fik farver. Det kunne være blå blomster, eller farvestrålende insekter. Dette gav spillet en helt særlig følelse, som kun blev forstærket af gameplayet, hvor man skulle observere og sætte spøgelser fri. Jonathan Boakes lovede kort efter en efterfølger, men denne er ikke udkommet endnu. Det er her The Last Crown: Silent Night kommer ind i billedet. Denne lille julegodte af et spil vil være en enkeltstående episode i det fascinerende univers, der er Crown-serien. Spillet er ikke den efterfølger til spillet vi fans har gået og længtes efter i 10 år snart, men et lille "stop-gap" forhåbentlig. Boakes har desuden indikeret at The Last Crown: Blackenrock, også kan finde på at udkomme inden Silent Night, men jeg er blevet brændt før af hans løfter, så vi får at se. Jeg er dog sikker på jeg får en lille ekstra julegave i form af The Last Crown: Silent Night.

Medal of Honor: Above and Beyond

Ketil Skotte
Som så mange andre ser jeg frem til at spille Ghost of Tsushima, Cyberpunk 2077 og The Last of Us 2 Part II, men som redaktionens nok største fortaler for VR bliver jeg nødt til at fremhæve Respawns første forsøg på platformen, det Oculus-eksklusive Medal of Honor: Above and Beyond. Måske er jeg stadig en smule høj efter det fantastiske Half-Life: Alyx, men tanken om endnu en AAA shooter lyder virkelig tillokkende lige nu. Medal of Honor: Above and Beyond er dog også et lovende spil i egen ret, som allerede nu ser poleret og autentisk ud - om end det grafisk ikke ser ud til at kunne matche Alyx. Løftet om en ca. 10 timer lang kampagne, der ud over ildkampe også byder på gåder, samt multiplayer betyder, at vi har at gøre med et fuldt spil og førnævnte ildkampe ser med sin fokus på indlevelse (våben lades for eksempel manuelt) og mulighed for at bruge alternative objektiver som gryder og pander i nødssituationer spændende og intense ud.

Desuden er det kun passende, at det er Respawn, der genopliver den falmede serie, eftersom flere af de ansatte, herunder stifter Vince Zampella, arbejdede på seriens bedste titel, Allied Assault, tilbage i 2002. Nu har de chancen for at bringe den tilbage i rampelyset og selvom vi ikke ligefrem mangler FPS'er der foregår under 2. Verdenskrig, er kombinationen af en af verdens bedste shooter-udviklere og VR en vinder for mig.

System Shock Remake

Magnus Laursen
Kommer Nightdive Studios' genskabning af det klassiske System Shock virkelig i år? Det er svært at spå om fremtiden, især i disse tider. Det er fire år siden at spillet for alvor blev sat i produktion, men siden da er en egentlig udgivelsesdato kommet både tættere på og længere væk, fra år til år. Jeg forbliver imidlertid optimistisk og ser frem til hvad jeg håber kan blive en vellykket sammensmeltningen mellem det gamle og det nye. Det gamle System Shock rummer makabre cyberrædsler, klaustrofobiske banekomplekser og Reznor-inspireret elektrotråd. Jeg håber at den nye udgave formår at bevare alt dette, gerne i en mere moderne, lettilgængelig indpakning.

Der hviler meget på udviklernes skuldre: med økonomisk støtte fra ivrige fans formår spillet forhåbentlig at vise at den genre af spil som originalen var med til at pionere - og som for bare få år siden oplevede en kortlivet renæssance - stadig kan noget helt særligt, også i 2020. Videre endnu, så er udviklingen af nye kapitler i serien også kulminationen på det projekt som Nightdive påbegyndte for snart otte år siden, da de banede sig vej gennem IP-rettighedernes snørklede korridorer og optøede Shock-licensen fra en mangeårig kryosøvn. Jeg glæder mig til at se resultatet. Og hey, Chris Avellone er med. Hvem elsker ikke Chris Avellone?

Fuld profil 1.180 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.