Vi plejer altid at åbne den her slags artikler med gåpåmod og optimisme, mest fordi at der ikke findes noget mere trættende end personer der kigger på en ret stacked måned for at overfladisk konstatere at der jo "ikke udkommer noget overhovedet".
Men samtidig er det svært at bibeholde den entusiasme når man kigger på januar måned. Som regel er denne måned lettere bar, og fungerer som en slags "palette cleanser" inden en langt travlere februar - og det er så sandelig tilfældet her.
Det er virkelig ikke meget vi kan pege på i januar, der er værd at holde øje med, men det betyder ikke at måneden er helt foruden lanceringer, det er klart.
Først og fremmest får vi langt om længe Donkey Kong Country Returns HD på Switch, et spil faste fans af den specifikke formular har ventet ganske tålmodigt på. Der er også et særligt nostalgisk remaster i form af Star Wars Episode 1: Jedi Power Battles, som mange fra en ret specifik generation nok har nostalgiske minder omkring.
Sniper Elite: Resistance er den helt store AAA (AA)-lancering i januar, og efter en række ret positive previews, så virker det som Rebellion serverer mere af det samme, men at det præcis er det fans forventer og håber på.
Men udover det er det virkelig en tyndbenet måned, men det samme kan virkelig ikke siges om februar, der byder på Assassin's Creed Shadows, Kingdom Come: Deliverance II, Avowed og mange flere for bare at nævne nogle få. Du kan se listen herunder, og fortæl os lige hvad du skal spille i januar måned?