Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Disse spil udkommer i januar måned

Allerede januar byder på ret store lanceringer.
Magnus Groth-Andersen 1 januar 2023

Endnu et år er officielt gået på hæld, og vi kan nu se tilbage på et overstået 2022. Vi har afviklet årets nytårstale, vi har set tilbage til de bedste tv-serier og film, og Jakob har sågar kåret de værste spil fra året der er gået.

Men nu handler det hverken om at se langt frem ude i fremtiden, eller at kigge tilbage. Nu handler det om den måde vi netop har taget hul på, januar. Hvilke spil udkommer der egentlig?

Det er noget af en måned for fans af japansk spildesign, eftersom at vi blandt andet får One Piece Odyssey, en open-world fortolkning af den berømte manga- og anime-serie af samme navn, og som mange fans af det univers uden tvivl glæder sig til. Tilføje dertil brede lanceringer af Persona 4 Golden og Persona 3 Portable på blandt andet Switch og Xbox Series, og så til sidst Fire Emblem Engage også.

Forspoken ankommer også langt om længe d. 24 januar, en titel der er blevet udskudt et hav af gange, men som nu endelig lander. Faktisk er der allerede nu en demo på PlayStation 5, så du kan blive en del klogere på Luminous Productions' nyeste inden det er tid til at købe, eller lade være.

Hvis du ikke fik nok rumgys med The Callisto Protocol, så kan EA Motive også endelig lancere Dead Space Remake, som er, som navnet antyder, et komplet remake af det originale spil, samt en række strukturelle opgraderinger, der blandt andet gør at hele spillets rumstation kan udforskes mere frit.

Vi har også her til sidst fået en dato på det spændende Season. A letter to the future, som kommer sidst på måneden, og som byder på en ganske special præmis. Alt i alt er det ikke ligefrem en måned hvor man direkte har svært ved at få vejret, men sammenlignet med hvordan januar normalt kan være, så er det mere end normalt at tage fat på.

Hvad ser du mest frem til<?

  • One Piece Odyssey (PS5, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One, PC) - 13. januar
  • A Space for the Unbound (PS5, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One, PC) - 19. januar
  • Persona 4 Golden (Switch, PC, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One) - 19. januar
  • Persona 3 Portable (Switch, PC, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One) - 19. januar
  • Fire Emblem Engage (Switch) - 20. januar
  • Forspoken (PS5, PC) - 24. januar
  • Warlander (PC) - 24. januar
  • OddBallers (PS4, Xbox One, Switch, PC) - 26. januar
  • Dead Space (PS5, Xbox Series X|S, PC) - 27. januar
  • Season: A letter to the future (PS5, PC) - 31. januar
  • Superfuse (PC) - 31. januar
Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.