Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

Disse spil udkommer i juli

JRPG-fans kan godt finde deres Nintendo Switch frem, men ellers er juli endnu en stille måned på udgivelsesfronten.
Jakob Hansen 4 juli 2022

Juli er som bekendt årets varmeste måned, og derfor er det da også kun passende, at spiltørken forsætter. Der er dog også enkelte oaser at skue i horisonten, men om det er nok til at stille tørsten, kommer nok til at variere for den enkelte.

Nintendo får med jævne mellemrum hug for deres førstepartsudgivelser eller manglen på samme, men faktum er, at næsten alle månedens mest interessante titler udkommer eksklusivt til den aldrende Nintendo Switch.

Xenoblade Chronicles 3 byder endnu engang på et storslået rollespil i en åben verden. Som noget nyt kan du kæmpe med hele syv karakterer ad gangen, men ellers ligner alt det gamle i serien, der har kørt siden Nintendo Wii-dagene.

Live A Live har endnu flere år på bagen, da det nyrestaurerede JRPG udkom for første gang tilbage i 1994 til SNES. Som noget meget unikt for genren, består spillet af syv separate eventyr sat i forskellige perioder som det Vilde Vesten, Edo-periodens Japan og den fjerne fremtid. Spillet har aldrig tidligere været udgivet på vores breddegrader, men kommer nu til Switch i en nyrestaureret udgave med den samme "2D-HD"-stil som Octopath Traveler, der blander sprites med tredimensionelle baggrunde.

Til PlayStation og Xbox udkommer der også et par konsoleksklusive titler. Xbox-spillere kan se frem til en ny skør udvidelse til Forza Horizon 5 baseret på legetøjet Hot Wheels, mens at det "interaktive drama" As Dusk Falls byder på en unik grafisk stil, der blander stillbilleder og digital rotoscoping. Det kan du læse mere om her i vores preview.

Kan det ikke blive originalt nok, får spillere på PlayStation mulighed for at spille som en kat i open world-eventyret Stray fra indiestudiet BlueTwelve Studio - Sony har længe promoveret titlen, der endda på lanceringsdagen bliver tilgængeligt på PS Plus Extra og Premium, virksomhedens nye konkurrent til Xbox Game Pass.

Blandt de mest interessante multiplatformtitler er rollespillet Digimon Survive, der i denne omgang låner inspiration fra Shin Megami Tensei-serien, konsolversionen af det populære simulationsspil Rimworld og River City Saga: Three Kingdoms fra Arc Systems.

  • Yurukill: The Calumniation Games (PlayStation 4, PC, PlayStation 5, Switch) - 5. juli
  • Matchpoint: Tennis Championships (Xbox One, Xbox Series X, PlayStation 4, PlayStation 5, Switch, PC) - 7. juli
  • Klonoa Phantasy Reverie Series (Xbox One, Xbox Series X, PlayStation 4, PlayStation 5, Switch, PC) - 8. juli
  • Time On Frog Island (Xbox One, Xbox Series X, PlayStation 4, PlayStation 5, Switch, PC) - 12. juli
  • The Quest for Excalibur - Puy Du Fou (PlayStation 4, Switch) - 12. juli
  • Hot Wheels Unleashed: Looney Tunes Xbox One, Xbox Series X, PlayStation 4, PlayStation 5, Switch, PC - 14. juli
  • DC League of Super-Pets: The Adventures of Krypto And Ace (Xbox One, PlayStation 4, Switch, Stadia, PC) - 15. juli
  • Forza Horizon 5: Hot Wheels (Xbox One, Xbox Series X, PC) - 19. juli
  • As Dusk Falls (Xbox One, Xbox Series X, PC) - 19. juli
  • Stray (PlayStation 4, PlayStation 5, PC) - 19. juli
  • Stranger of Paradise: Final Fantasy Origin - Trials of the Dragon King (Xbox One, Xbox Series X, PlayStation 4, PlayStation 5, PC) - 20. juli
  • Wayward Strand (Xbox One, Xbox Series X, PlayStation 4, PlayStation 5, Switch, PC) - 21. juli
  • Danganronpa S: Ultimate Summer Camp (PlayStation 4, iPhone/iPad, PC) - 21. juli
  • River City Saga: Three Kingdoms (PlayStation 4, Switch, PC) - 21. juli
  • Live A Live (Switch) - 22. juli
  • Capcom Arcade 2nd Stadium (Xbox One, PlayStation 4, Switch, PC) - 22. juli
  • Mozart Requiem (PlayStation 4, Switch) - 26. juli
  • Azure Striker Gunvolt 3 (Switch) - 28. juli
  • Digimon Survive (Xbox One, PlayStation 4, Switch, PC) - 29. juli
  • Xenoblade Chronicles 3 (Switch) - 29. juli
  • Rimworld Console Edition (Xbox One, PlayStation 4) - 29. Juli
Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.