Dansk
Gamereactor
artikler

Disse spil udkommer i marts måned

Dragon's Dogma 2 leder an, men der er også meget andet at tage fat på.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Februar må siges at have været en uhyre tætpakket måned på alle leder og kanter, med Final Fantasy VII: Rebirth, Pacific Drive, Suicide Squad: Kill the Justice League og det altoverskyggende Helldivers II.

Selvom at marts ikke kan byde på helt samme niveau af AAA- (eller "AAAA" i Skull and Bones' tilfælde) lanceringer, så er der altså masser at tage fat på, både fra større udviklere og fra de små indie-studier.

Den største af månedens lanceringer er nok Dragon's Dogma 2, som står til at blive Capcoms næste store hit. Stort set al omtalen omkring spillet har været uhyre positiv, bortset fra at spillet angiveligt kører i 30fps på konsollerne, men mon ikke det står til at blive en triumf senere i marts?

Rise of the Ronin er ligeledes en central lancering, og markerer den anden af tre store PlayStation-eksklusiver i træk fra eksterne studier, som skal agere en slags stand-in for manglen af store førstepartstitler i den nærmeste fremtid. Det kan meget vel vise sig at være en klog beslutning, for Helldivers II er som bekendt en gigantisk succes, og omtalen på Rise of the Ronin har ligeledes været meget positiv.

Dette er en annonce:

Nintendo leverer Princess Peach: Showtime! d. 22 marts, og selvom at Switch-salgstallene nu begynder at falde, så er det uhyre sjældent at Nintendo producerer et førstepartsspil som ikke bliver en succes i en eller anden udstrækning.

Der er også visse AA-titler der lander i løbet af måneden, såsom Outcast - A New Beginning, Alone in the Dark og South Park: Snow Day!, der begge kommer fra Embracer Group, og de håber uden tvivl på lidt succes set i bakspejlet af de mange studielukninger og aflysninger.

Dansk What the Golf? kommer i øvrigt til PS4 og PS5, Lightyear Frontier lander endelig på Xbox og PC, og efter adskillige forsinkelser ankommer Open Roads fra vragresterne af Gone Home-studiet Fullbright.

Hvad skal du spille i marts måned?

Dette er en annonce:


  • Biomorph (PC) - 4. marts

  • The Thaumaturge (PC) - 4. marts

  • Mediterranea Inferno (Switch, PS4, PS5, Xbox Series X/S) - 5. marts

  • The Outlast Trials (PC, PS4, PS5, Xbox One, Xbox Series X/S) - 5. marts

  • Reveil (PC, PS5, Xbox Series X/S) - 6. marts

  • As Dusk Falls (PS4, PS5) - 7. marts

  • Taxi Life: A City Driving Simulator (PC, PS5, Xbox Series X/S) - 7. marts

  • Zoria: Age of Shattering (PC) - 7. marts

  • Star Racer early access (PC) - 8. marts

  • WWE 2K24 (PC, PS4, PS5, Xbox One, Xbox Series X/S) - 8. marts

  • Summerhouse (PC) - 8. marts

  • Unicorn Overlord (Switch, PS4, PS5, Xbox Series X/S) - 8. marts

  • Death of a Wish (PC) - 11. marts

  • Ib (PS4, PS5) - 14. marts

  • Paint the Town Red VR (Steam VR, PSVR2, Meta Quest) - 14. marts

  • What The Golf? (PS4, PS5) - 14. marts

  • Outcast - A New Beginning (PC, PS5, Xbox Series X/S) - 15. marts

  • Lightyear Frontier early access (PC, Xbox Series X/S) - 19. marts

  • Alone in the Dark (PC, PS5, Xbox Series X/S) - 20. marts

  • Horizon Forbidden West Complete Edition (PC) - 21. marts

  • Dragon's Dogma 2 (PC, PS5, Xbox Series X/S) - 22. marts

  • Princess Peach: Showtime! (Switch) - 22. marts

  • Rise of the Rōnin (PS5) - 22. marts

  • The Legend of Legacy HD Remastered (PC, Switch, PS4, PS5) - 22. marts

  • Acolyte of the Altar (PC) - 25. marts

  • South Park: Snow Day! (PC, Switch, PS5, Xbox Series X/S) - 26. marts

  • Prison Architect 2 (PC, PS5, Xbox Series X/S) - 26. marts

  • Bulwark: Falconeer Chronicles (PC, PS5, Xbox Series X/S) - 26. marts

  • Planet Zoo: Console Edition (PS5, Xbox Series X/S) - 26. marts

  • Outpost: Infinity Siege (PC) - 26. marts

  • Open Roads (Switch, PS4, PS5, PC, Xbox One, Xbox Series X/S) - 28. marts

Disse spil udkommer i marts måned


Indlæser mere indhold