Kun fantasien sætter grænser for, hvilke emner, der kan danne udgangspunkt for et computerspil. Når tid, sted eller fysiske begrænsninger ikke længere ligger i vejen, kan alt vel ske. Med nutidens kraftige spil-konsoller og -pc'er kan de virtuelle rammer fremstå stadigt mere realistiske, uanset om spil som Grand Theft Auto og Call of Duty udfolder sig i kendte rammer fra virkelighedens verden, Mass Effect og Halo i avancerede teknologiske fremtidsverdener eller i magiske universer - som i Diablo eller Baldur's Gate -fra en magisk fortid.
For en garvet spiller, er dette sikkert almindeligheder. Det er da heller ikke på nogen måde hensigten at prædike et opsigtsvækkende nyt syn på spillernes forhold til vores valgte underholdningsplatform. Til gengæld kan det være interessant at ridse op, at de spil, der oftest tiltrækker den største opmærksomhed, på den ene eller den anden måde er af den handlings-orienterede og action-prægede slags. Samtidig er der dog alligevel plads til spil, der detaljeret simulerer et større eller mindre udsnit af det virkelige liv.
Spilserier som The Sims, SimCity og Civilization er på hver deres måde dykket ned i livet som sådan i spilform. Diverse FIFA-, NHL-, NBA-, golf- og andre sportsspil har flyttet den fysiske udfoldelse i diverse sportsgrene ind på vore computere og spilkonsoller. Og så er der spil, der handler om så jordnære og umiddelbart så lidt ophidsende aktiviteter som at drive et landbrug, føre et tog, køre lastbil - eller gå på jagt.
Her er der ikke tale om at pakke simulationen ind i diverse action-elementer med tilkøb af våben, krig mellem transport-karteller og den slags. Næh, for det handler i al sin tørre og virkelighedsnære enkelhed om for eksempel at føre et tog korrekt, sikkert og rettidigt fra punkt A til B. Som daglig pendler mellem Slagelse og København kan det umiddelbart føles en kende uinteressant, hvordan man fører et tog. Bare toget kommer frem til tiden, så er jeg i det store og hele tilfreds.
Drivkraften i spil som Train Simulator 2013 må derfor være en ganske anden, når nu spillet er klinisk renset for de action- og spændings-elementer, der driver de mest toneangivende og sælgende spil. Er det muligheden for at udleve barndommens fascination af tog? Er det togføreren, der leger videre efter fyraften? Er det passageren eller bogholderen med hang til orden og systematik, der er drevet af at holde køreplanen?
En lignende undren kommer op i mig, når jeg ser på et spil som Farming Simulator 2013. Ligeledes blottet for adrenalin-pumpende action, må fascinationen ligge et andet sted. Spillets 'handling' går ud på at udføre så jordnære opgaver som at pløje, harve, sprøjte med gødning, høste, kultivere, samle firkantede eller runde halmballer, høste majs og at så og høste kartofler. Opgaver, som er sure daglige pligter for landmanden og hans ansatte - og opgaver, som for det meste udføres med, på eller fra en traktor.
Igen kan man spørge, hvem et sådan spil appellerer til - og hvorfor. Er det byboens drøm om et liv på landet - med et mindre økologisk eller biodynamisk jordbrug? Er det landmanden, der stresser af efter dagens dont? Er det fascinationen af traktorer, der giver en ganske anden og i sagens natur langt fredeligere køreglæde end føromtalte Grand Theft Auto? Eller noget helt fjerde?
Euro Truck Simulator 2 fører simulations-konceptet over på landevejstransport. På den ene side byder spillet på basale udfordringer med hensyn til at holde en vognmandsvirksomhed kørende. Vælg de rigtige fragtopgaver og sørg for ikke at drive chaufføren ud over, hvad han rent fysisk kan bære uden hvile og søvn. Vi ser lastbilerne på vejen. Vi ser dem levere varer til supermarkederne. Men er det ikke bare et hårdt og trivielt arbejde?
Rasmus her fra redaktionen er tydeligvis uenig i den påstand, men det kan du læse i Gamereactor nummer 133 (og senere på ugen i blogform). Han er nemlig gået helhjertet ind i rollen som truck-driver med en for mange nok overraskende konklusion.
For nogle år siden var jeg til en IT-messe i San Jose og oplevede i den forbindelse et enormt elektronik- og spilsupermarked. Dengang undrede jeg mig såre over, at den ene hyldesektion efter den anden var fyldt med jagt- og simulationsspil. Jeg syntes i hvert fald ikke, at det var spiltitler og -genrer jeg kendte hjemmefra.
I dag ser jeg nok mere nuanceret på det. I hvert fald kan jeg godt få øje på, at det kan fascinere og fange opmærksomheden at omsætte et tilsyneladende aldeles uspændende og rutinepræget arbejde eller del af dagligdagen til spil. Tænk bare på, hvordan reality-TV har forandret sig fra primært at være drevet af drømmen om hurtig berømmelse til også at vise livet, opgaverne, udfordringerne på et væld af forskellige arbejdspladser.
Så det er nok slet ikke så overraskende, at det kan fascinere at føre et tog, drive et landbrug eller en vognmandsvirksomhed. Og så er det i sidste heller ikke så opsigtsvækkende, at der også udbydes spil som European Bus Simulator, Oil Platform Simulator, Road Construction Simulator, Garbage Truck Simulator, Street Cleaning Simulator og Stone Quarry Simulator. Bare for at nævne nogle få af de simulations-spil, der ikke er omtalt særskilt i denne artikel.
Det er som nævnt i indledningen kun fantasien, der sætter grænser for hvilke emner, der kan gøres til genstand for et computerspil. Spørgsmålet er blot, om producent og udvikler finder den formel, der rammer målgruppens fascination og ønsker om ... spænding? Og er der i virkeligheden den store forskel på at drøne rundt med en mejetærsker og så at nakke mob nummer 1237 i jagten på loot?
Har du spillet nogle af disse simulationstitler, og er du blevet grebet, eller er du stadig uforstående for genrens opblomstring? Lad os høre om dine oplevelser i kommentarfeltet.