Med lidt hjælp fra Vision Park fik vi en fod indenfor til Bioware's præsentation af Baldurs Gate II, der blev vist frem på storskærm ved Ray Muzyka, Joint CEO hos Bioware, der har udvilket spillet.
Stor, større ... hvor meget!?
Baldur''s Gate II eventyret i The Forgotten Realms verdenen fortsætter hvor forgængeren slap, og giver spilleren og hans karakterer fra tidligere mulighed for flere eventyr og opnåelse af endnu højere levels end hidtil. Grænsen er nu sat til 2.9millioner (!) XP, modsat en grænse på 89.000 i Baldurs Gate, og 161.000 i Tales Of The Sword Coast add-on'et. Tiden er også moden for rollespil, der bygger på det nye hyperdetaljerede Advanced Dungeos & Dragons 3rd Edition regelsæt, og man kan nu træne sine figurer i Skills per Weapon, og endda specialisere sig i specielle kampformer, såsom Two-Weapon Style. Man vil som Ranger også kunne vælge sig en Racial Enemy, dvs. at man for eksempel hader Orcer af hele sin sjæl, og dermed får bonuser mod dem i kamp - og forståeligt nok også har det svært med dem socialt.
Tænk dig om!
Ray spillede sig igennem et par scener fra starten af spillet, hvor man som gruppe finder sig låst inde i nogle høje jernbur, efter at være blevet indfanget under mystiske omstændingheder. Der er lillepigen Imoen fra det oprindelige Baldurspil der vækker en, og nu går det så ud på at finde ud af hvor du er og hvorfor.
Muzyka gav ikke megen tid til fordybelse i historien, selvfølgelig for at lade det gode være, til når vi selv skal prøve det. Men han kunne derimod afdække, at det grafisk interface, altså spillets menu layout, nu er lige til at ændre som man lyster, du kan fjerne eller tilføje alle de informationer og vinduer du har lyst - og endda placerede dem lige hvor du vil!
Monster party!
Vi blev præsenteret for nogle af de helt store bæster i spillet, nemlig de røde drager. Ray åbnede for en scene, hvor hans uheldige party nu skulle stå oprejst i bare nogle få sekunder, så han kunne demonstrere hvordan dragen Firkraag kunne vifte ud efter fjender med sine enorme vinger - hvilket resulterede i adskillige af heltenes pludselige flyvetur bagover af det kraftige vindstød. Avs!
Og for lige at skræmme os godt og grundigt, poppede der nu en Beholder op på skærmen. Den er en af de slemmeste drenge fra AD&D universet, og er kort forklaret en kødklump med en masse øjne på stilke, og et stort øje i midten...og så er den mega meget Magic User. Den hang lige og svævede et kort øjeblik over det anatomisk dissekerede kødlandskab, som synes taget ud af et mikroskopisk pizzastudie, eller en halvgod splatterfilm, før Ray fjernede mareridtet fra skærmen igen. Vi trak vejret en gang til.