Driv3r

I den slipstrøm, som GTA suverænt pløjede gennem spilmarkedet, dukker der nu endnu en slagsbror op, som er klar til at tage et par omgange med giganten. Denne gang er det drengene fra Reflections, der hiver deres Driver-koncept op af mølposen og giver det et ordentlig skud adrenalin og øretæver. Den mentalt lettere ustabile Tanner er tilbage som anløben strømmer, der skyder først og slår bagefter. En ordentlig samling dyre vogne er blevet snuppet, og man er på sporet af svinet, der står bag. Det skulle naturligvis give anledning til nogle fede, overdrevne biljagter, som får hjulene til at hvine af begejstring.

Driv3r bevæger sig ud på andre veje end sine to forgængere. Denne gang er det nemlig også muligt at træde ud af vognens beskyttende karrosseri og bevæge sig ud i fodgængernes skræmmende verden. Det har naturligvis sine fordele, man har nu mulighed for at slå lidt på tæven på det utal af skumle typer, som render rundt - samt muligvis en række tilfældige forbipasserende. Udover håndmadder er der naturligvis også en større bunke våben til disposition, så efter lidt tid vil skærmen være et virvar af kugler og granater. Banerne er dog ikke nær så åbne i strukturen, som tilfældet eksempelvis var i GTA. I Driv3r er fokus langt mere på at skabe en filmisk oplevelse, som flyver forbi i et snært, hektisk tempo. Det hele kører dog ikke "on-rails", og AI'en skulle være designet til at skabe variation i begivenhederne.

Hovedparten af spillet er dog centreret omkring bilsekvenserne. Udviklerne har udtalt, at de ønsker at skabe en illusion af, at man befinder sig i de vildeste biljagter, man erindrer fra det store lærred. Der er derfor dømt dynamisk kamera, voldsomme eksplosioner, knivskarpe hårnålesving og galoperende hestekræfter. Den fysiske engine er en videreudvikling af den, som blev udviklet til Stuntman, og det borger for kvalitet. Modelleringen af de store amerikanerslæders tyngde, dækkenes vejgreb og den rene, rå motorkraft fungerede glimrende her. Det kan så udvides med en velfungerende deformeringsengine, som kaster omkring sig med rygende vragdele. I et grafisk spændende miljø bygget op af en forrygende teksturmæssig detaljerigdom, kan man sagtens forestille sig, at der er noget spændende i vente.

Arealmæssigt er det også noget af en sværvægter, som ruller ud i overhalingsbanen. Kilometervis af asfalt breder sig gennem blandt andet Nice, Miami og Istanbul. Alle dynamiske metropoler, som lever og ånder deres eget virtuelle liv. Et væld af toptunede, potente biler, lastvogne og motorcykler er gengivet i et festfyrværkeri af polygoner, som nydende strækker sig over hele farvepaletten. Kombineret med lækre lyseffekter vil helheden fremstå som en brummende, glinsende kæmpe. Det bakkes op af en længere række hollywoodnavne, som velvilligt puster noget karisma i persongalleriet. Mickey Rourke, Michael Madsen og Ving Rhames er blandt navnene, der har påtaget sig denne vigtige opgave. Netop dette område var med til at give GTA det sidste ekstra glimt magi, og det vil helt sikkert også hjælpe Driv3r på vej.

Gameplayet ser ud til at være meget strømlinet med fokus rettet mod de mange køretøjer. Tre fjerdedele af spillet skulle således foregå i selskab med et væld af hestekræfter. Med en fremragende fysisk engine og en tiltalende grafik kunne dette godt gå hen og blive titlens helt store styrke. Actiondelen er måske lidt mere problematisk og mangler da også stadig en del udvikling. Det virker lidt som knæfald over for titler som GTA, at man vælger at fravige sit originale koncept og implementere sekvenser uden køretøj. Risikoen er naturligvis, at dette føles påklistret og ikke har samme professionelle styrke som køresekvenserne. Det er faktisk en temmelig potentiel risiko, når man tager udviklernes erfaringer med i betragtning. Alligevel lader Driv3er til at blive et spændende bekendtskab, og redaktionen krydser fingre, for at enkeltdelene samles til en solid helhed.