Skip to main content
Artikler

EA Play: Alt du skal vide om deres konference

Alle detaljer, alle trailere og alle pointerne samlet. Her kan du få det lette overblik over EA's konference.
Sam Bishop 13 juni 2016

I år bestemte EA sig for at ryste posen lidt. De ville gerne gøre tingene en smule anderledes, og afholdte derfor deres eget event sideløbende med E3, først med annonceringer til en pressekonference og dernæst med mulighed for hands-on tid med spillene.

EA Play startede med en introduktion fra Andrew Wilson, CEO af Electronic Arts, som bød alle velkommen til eventen i Novo Theatre, der ligger i Los Angeles. Han forklarede konceptet bag det todelte event, og at der altså foregik et sideløbende event i London på Hammersmith Apollo, som de var koblet op til via satellit, så de kunne kontakte Peter Moore, Chief Competition Officer, der var vært på denne anden scene. Gennem det blot én time lange event guidede EA os igennem deres line-up og fulgte showet op med en livestream, der fremviste 64-multiplayer delen i Battlefield 1.

Titanfall 2

Vince Zampella blev herefter budt velkommen på scenen for at fortælle os mere om den store og ventede titel Titanfall 2, og han lagde ud med at gentage, at denne gang kunne også PS4-ejerne se frem til spillet. Der blev også vist en multiplayer-trailer frem, hvori en række features blev præsenteret. En af de mere fremtrædende, nye funktioner var brugen af en grappling hook. Derudover så vi selvfølgelig mere til den intense, højhastigheds action, som fans af spillet forventede. Zampella annoncerede også, at der er flere features, som er blevet tilføjet - heriblandt seks nye Titans og endnu flere tilpasningsmuligheder. Zampella opmuntrede også spillere til at skrive sig op til den multiplayer-test, de vil afholde i fremtiden.

Endivdere bekræftede han, at der vil være en singleplayer-kampagne i Titanfall 2, og at denne vil udforske forholdet mellem en pilot og hans Titan, samt hvordan disse to bliver stærke sammen. Der var endnu en trailer, der fremviste denne del, og heri så man en Titan kaldet BT7274 blive linket til en Rifleman ved navn Jack Cooper, efter hans oprindelige pilot blev dræbt i aktion, og sammen skal dette nye makkerpar altså kæmpe mod en alien-trussel. Titanfall 2 udkommer den 28. oktober i år.

Madden NFL 17

Mens han stolt fortalte om det, EA selv beskriver som værende det mest balancerede gameplay til dato, præsenterede Peter Moore Madden NFL 17. Nye måder hvorpå man kan spille Franchise Mode, såvel som et helt nyt hold af kommentatorer er nogle af de nye features, der blev nævnt. Moore var også opmærksom på at fremme spillets eSports-aspekt ved at fremhæve eksempler på, hvad EA tidligere har opnået indenfor netop dette med Madden og FIFA. Dernæst fortalte han om nye konkurrence-fokuserede dele og ugentlige konkurrencer indenfor EA's største serier. Tre nye måder at konkurrere på blev i den forbindelse annonceret: Challenger Events, som lader spillerne afholde egne turneringer, Premier Events, der er større live-konkurrencer, som EA vil afholde, og til sidst EA Major Events, hvilket er konkurrencer på globalt niveau. EA Play i Los Angeles vil være værter for det allerførste EA Major Event, Madden NFL 16 Championship, i denne weekend.

Med eSports-ånden i tankerne blev der vist en kort video, der beskrev forholdet mellem de to rivaler, Eric 'Problem' Wright og Zack 'Serious Moe' Lane forud for Madden NFL 16 Championship. De otte finalister, der skal dyste om prispuljens $50.000, blev bragt op på scenen og introduceret, og EA var meget opmærksomme på, at vise deres entusiasme for eSport frem, forud for de mange events de har i planerne for fremtiden.

Mass Effect: Andromeda

Aaryn Flynn, General Manager hos BioWare, trådte på scenen i Los Angeles for at tale om det meget ventede Mass Effect: Andromeda. Han lovede os, at spillerne nu ville få endnu mere frihed, end hvad de før har haft i noget BioWare-spil, og at Andromeda vil introducere os for en hel ny verden, ny besætning og et helt nyt eventyr, som alt sammen er skabt gennem Frostbite. En behind-the-scenes video af spillet efterfulgte Flynns tale og viste os det forbedrede design, de fantastiske ansigtsanimationer og endda en smule gameplay. Selvom der kun blev delt ganske få informationer om spillet, så det altså stadig rigtig godt ud!

EA Play to Give

Andrew Wilson vendte tilbage på scenen for at promovere en række gratis demoversioner af en hel bunke spil samt EA Access. Det var lige inden, han afslørede deres spritnye initiativ kaldet EA Play to Give. Dette initiativ hægter in-game udfordringer sammen med fem forskellige velgørenheder: UN's HeForShe Initiative, National Centre for Women and Information Technology, Special Effect, Code.org og Code2040. Der er fem udfordringer at finde i spil såsom Battlefield 4 og særlige enheder i Star Wars: Battlefront, der skal hylde stærke kvinder.

FIFA 17

Peter Moore sparkede FIFA 17-oplægget igang ved at introducere a href="http://www.gamereactor.dk/nyheder/370803/FIFA+17+lader+dig+spiller+en+fodboldsspillers+dramatiske+historie/">The Journey</a>, der er en ny feature i FIFA 17, hvor man følger den fiktive spiller, Alex Hunter, på hans rejse ind i den engelske Premier League. Den medfølgende trailer synes at fremvise en oplevelse, der mindede meget om et BioWare RPG-spil, noget som FIFA aldrig har gjort før. Her lægges der vægt på fortællende scener i samspil med det fodbold-gameplay vi kender fra FIFA.

Endnu en feature, som der blev sat fokus på til FIFA 17's oplæg, var inklusionen af trænere såsom Arsene Wenger og Pep Guardiola, der er til stede i spillet. En af disse store trænere, Jose Mourinho, gjorde Peter Moore selskab på scenen under denne offentliggørelse. Efter dette tog produceren Aaron McHardy over og viste nogle andre tilføjelser frem såsom det nye AI-system, og den overhaling de har givet fodboldspillernes fysiske spil. Udover andre features, så indeholder spillet forbedret grafik. Du kan læse vores hands-on preview af spillet lige her.

EA Originals

Patrick Söderlund, EVP hos EA, indtog scenen i LA for at annoncere EA Originals. Efter den succes de oplevede med Unravel, er EA nu opsatte på at fortsætte deres arbejde med mindre udviklere og bringe deres spil til live. Gennem dette initiativ vil EA søge efter udviklere, de kan arbejde sammen med om hele processen lige fra starten til udgivelsen såvel som finansieringen og at give dem et sikkerhedsnet. Han nævnte også at al profit fra spillene, vil gå direkte til udviklerne.

Han bød derefter Klaus Lyngeled fra Zoink Games velkommen på scenen. Han skulle derefter fortælle os om det allerførste EA Originals spil, Fe. Fe er en smuk fortælling om vores forhold med naturen, men det er et spil uden ord: det er en historie om en lille dyreunge, der vågner i en skov helt alene, og som sætter sig ud for at udforske verden omkring den. Gameplay traileren fremviste et utrolig smukt design og innovationen hos udviklerne.

Star Wars

Jade Raymond, General Manager hos Motive Studios, gik på scenen for at tale om de mange, mange Star Wars-spil, der er lagt i gryden til lige nu og fremhævede, at de eksisterende titler også ville få nyt indhold. Hun bekræftede, at Star Wars Battlefront 2 vil komme til næste år, og at DICE i samarbejde med Motive vil bygge videre på det eksisterende spil samt at lytte til spillernes ønsker og at inkludere indhold fra de nye film. Criterion arbejder også med dem, men mere i en VR-sidegren.

De gav os også et hurtigt kig på action-adventure Star Wars-spillet, der kommer til 2018 fra Visceral Games. Amy Hennig, en af hjernerne bag Uncharted, instruerer titlen og skaber både nye karakterer og fortællinger, som fans kan nyde. Der er dog stadig flere projekter i vente, inklusiv et fra Respawn Entertainment der også er en action-adventure titel, men detaljerne om dette spil er ret så fattige lige nu. Hvad Raymond dog viste os, var et smugkig på nogle af disse spil gennem en behind-the-scenes video.

Battlefield 1

Söderlund vendte endnu engang tilbage på scenen for at introducere os for det, der må være EA's centrale mesterværk til dette event. Han sagde at holdet måtte tage kreative risici undervejs og tænke banebrydende med ethvert spil, og det var ikke anderledes med dette. Patrick Bach, DICE GM, overtog så for Söderlund og lagde tydeligt vægt på, hvor vigtige spillerne var, når de skulle skabe og forme sådan et spil. Det var derfor, sagde han, at udviklerne valgte at afsløre spillet og dets gameplay ved spillernes side. Fordi efter konferencen sluttede, begyndte de det allerførste livestream af Battlefield 1, og her viste de en hel time af spillet. Intuitiv ødelæggelse, dynamiske vejrforhold og en hel bunke andre features, mener Bach, vil gøre dette spil til den mest indlevende og dynamiske Battlefield-oplevelse nogensinde. Den åbne beta skydes igang denne sommer, og den vil fremvise alle disse funktioner til spillere, der er Battlefield Insiders.

Fuld profil 2.971 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.