For nylig kom det frem, at Xbox Series S/X kun har solgt lige godt halvt så meget som PS5. Det er der selvfølgelig mange årsager til, og nogle af dem er delvist uden for Microsofts kontrol, såsom PlayStation-konsollens stærkere brandværdi, og det gode momentum Sony bragte med fra PS4-dagene.
Men et parameter, som Microsoft løbende kan påvirke, og som de har fået meget kritik for, er kvantiteten og kvaliteten af deres first-party spil - altså de spil, der udgives af Xbox Game Studios, og som derfor (for det meste) ikke kan fås til hverken PS5 eller Nintendo Switch. Kort sagt er Microsoft blevet beskyldt for at udgive for få og for ringe spil, og særligt med lanceringen af det mildest talt skuffende Redfall tilbage i maj blussede kritikken op igen.
Redfall er den seneste udgivelse fra et Microsofts first party-studie, der ikke lever op til forventnignerne.
Men er det nu også rimeligt? Til en vis grad er svaret selvfølgelig ja. At Microsoft ikke udgav nok spil i 2022 til at komme på Metacritics topliste over udgivere, siger næsten det hele. Listen blev i øvrigt toppet af konkurrenterne fra PlayStation.
På den anden side er det også en sandhed med modifikationer. For det bliver ofte udeladt af de seneste diskussioner, at Microsoft tilbage i 2021 toppede selvsamme liste efter et år, der var lige til historiebøgerne, men desværre for Seattle-virksomheden allerede er gået en smule i glemmebogen. Så lad os for overblikkets skyld gå kronologisk til værks og se på, hvor slemt det rent faktisk står til.
Udgivelsesåret 2020, der kun omfattede halvanden måned oven på konsollernes lancering, var en tam, for ikke at sige næsten tom affære. Hele lanceringen af Xbox Series X var bygget op omkring Halo: Infinite, men vi måtte som bekendt vente et helt år på, at 343 Industries endelig udgav deres hypede First Person Shooter. Med tanke på spillets ufærdige tilstand, da det rent faktisk lancerede, var det utvivlsomt den rigtige beslutning at udskyde det. Men det efterlod også Microsoft med en spritny konsol, hvis primære salgsargumenter var bagudkompatibilitet og muligheden for nemt at opgradere dine Xbox One-spil til en Series X-version, når denne på et tidspunkt udkom.
2021 var et fremragende år for Xbox Game Studios.
I 2021 så momentum ud til at vende, for hold nu op, hvor var det godt! Microsoft Flight Simulator og Psychonauts 2* scorede begge perfekte 10/10 her på Gamereactor, mens også Age of Empires IV og Forza Horizon 5 imponerende stort. Det samme kunne, som allerede antydet, ikke helt siges om Halo: Infinite, men da det sjette spil i den legendariske serie udkom, var det alligevel en flot afslutning på et helt fænomenalt år for Microsoft.
Og så begyndte det ellers at gå galt. Remedys jammerlige FPS CrossfireX var en rigtig dårlig begyndelse på 2022, det narrative eventyr As Dusk Falls formåede heller ikke at yde sin unikke grafiske stil retfærdighed, og da Starfield blev udskudt fra sin oprindelige udgivelsesdato d. 11/11/22, så lanceringskalenderen pludselig ganske bar ud. Med tanke på, at Sony samme år udgav titler som God of War: Ragnarök, Horizon Forbidden West og Gran Turismo 7, var det ikke svært at forstå, at PlayStation tog føringen i konsolræset.
Ja. Det var for sløvt. Men så var der lige Pentiment.
Det narrative eventyr fra Obsidian lavet af et lille hold under ledelse af Fallout: New Vegas-veteranen Josh Sawyer var intet mindre end et lille mirakel. Et spil så snævert i ist fokus på 1500-tallets Middelalder, at det aldrig burde kunne blive udgivet af Xbox Game Studios, som en af deres mest prominente titler. Men det blev det, og heldigvis for det, for spillet var simpelthen et mesterværk, med sin dybe, velskrevne historie og unikke træsnitsinspirerede æstetik, der imponerende langt mere end de fleste AAA-spil med deres Hollywood-skuespillere, Ray Tracing, anisotropic filtering, og jeg skal ellers komme efter dig.
På mange måder illustrerer Pentiment, hvad Xbox Game Studios rent faktisk er lykkedes med denne konsolgeneration. Førsteperson, tredjeperson eller top down-perspektiv. Simulator, racer, narrativt eventyr, strategi eller platformer. Singleplayer eller multiplayer. Seriøse, gribende fortællinger eller let humor. Xbox Series X har favnet utrolig bredt, og spil som As Dusk Falls, Grounded** og Pentiment føles som nye friske oplevelser - ikke bare, hvad jeg førhen oplevede, nu med bedre grafik eller hurtige indlæsningstider. I mine øjne har Microsoft haft det mest interessante (et ord jeg både understreger og kursiverer for at påpege, at jeg ikke nødvendigvis siger bedste) lanceringsprogram af nogle af konsolproducenterne siden 2020.
Andreas Mahler kan da sagtens give Kratos bank - bare kom an!
Men gennemgangen af lanceringskalenderen gør det også muligt at pege på nogle af de fejl, som Microsoft og Xbox Game Studios har begået - og fejl har der været mange af.
Først og fremmest, mangler der blandt udgivelserne en god portion X-faktor. For alle dets kvaliteter, så kan man ikke beskylde Pentiment for at sælge den nye hardware særligt godt. Det kunne velsagtens spilles på en lang pergamentrulle. I modsætning til eksempelvis Ratchet & Clank: Rift Apart eller Astros Playroom, der aktivt bruger ny hardware til at levere sjove, unikke oplevelser, så er det svært at argumentere for, at nogle af Microsofts titler ville være utænkelige på den forrige konsolgeneration - måske med undtagelse af det hardwarekrævende, men også ganske nicheprægede Microsoft Flight Simulator. Sony har altid været bedre til at give den der premium-følelse, der mentalt retfærdiggør købet af en ny konsol, og det er skuffende, at Xbox Series X, her snart tre år inde i sin livscyklus, endnu ikke har en ægte showcase-titel.
Dernæst har Microsoft fra starten af fokuseret alt for meget på spil, som ikke var i nærheden af at lancere, fremfor det ganske glimrende line-up, der rent faktisk havde en overskuelig tidshorisont. Fulgte man med i hypen inden lanceringen, ville man givetvis tro, at man nu sad og spillede Fable, Avowed og Senua's Saga: Hellblade II. Det er dog ikke tilfældet, og de nævnte titler, der var blandt de først fremviste Series X-spil, er først nu begyndt at få trailere og vage lanceringsvinduer.
Og så er der selvfølgelig også tørken. Hi-Fi Rush fra januar er endnu et af de her unikke first party-spil, der udkommer alt for få af nu om dage, men det kan ikke på egen hånd redde 2023 fra foreløbigt at være endnu et sløvt udgivelsesår, når det kommer til eksklusive titler. Samtidig har Microsoft heller ikke være lige så smarte/opportunistiske som Sony i forhold til at genlancere deres bagkatalog for a fylde kalenderen ud. Om det skyldes deres fokus på bagudkompatibilitet eller for sløve udgivelser under Xbox One-æraen, skal jeg ikke kunne sige, men faktum er, at Series S/X-ejere har fået alt for lidt at sætte tænderne i.
Starfield har, tre år efter konsollens lanceriong, potentialitet til at blive den første killer app til Xbox Series S/X.
Nu kommer de dog. De store AAA-titler startende med Starfield og derefter - forhåbentlig inden alt for længe - Forza Motorsport, Everwild, Contraband, The Outer Worlds 2, Perfect Dark og så fremdeles. Store titler og i mange tilfælde også spændende, nye IP'er. For slet ikke at tale om det forestående køb af Activison Blizzard, der har muligheden for at introducere seismiske ændringer i konsollandskabet. Spørgsmålet er bare, om det allerede er for sent i denne konsolgeneration?
Hvad synes du om førstepartstitlerne til Xbox Series S/X? Har det, som jeg argumenterer for, primært været lanceringstimingen, den har haltet med, eller har spillene rent faktisk bare ikke været gode nok? Giv gerne din mening til kende i kommentarfeltet.
*Psychonauts 2 udkom som bekendt også til PS4, men er stadig eksklusivt til Xbox på de nuværende konsoller.
**Grounded lancerede i Early Access før lanceringen af Xbox Series S/X, men singleplayer-kampagnen (og dermed det fulde spil) udkom først i september 2022.