Et kig på en franchise

Den gængse holdning har ikke ligefrem været i EA Sports favør, hvor en stadig retorisk strøm af mavesur kritik har haglet ned over deres årlige franchises. Kigger man dog på anmeldelserne af selv samme titler, så tegner der sig et ganske andet billede, hvor vi konsekvent bevæger os i de højere luftlag. Årsagen er ligetil; spillene er som oftest uhyre gennemarbejdet - produkter af mange års finpudsning af et koncept. Den seneste tids konkurrence på flere mærkeområder har endvidere fået EA Sports endnu mere op på dubberne. Længere tids helligen sig det actionprægede, med ekstreme scoringer og et hav af bevægelser, er blevet afløst af et herligt skift mod det mere realistiske. Dette års bredside er ingen undtagelse, og det generelt realistiske gameplay suppleres med innovation i form af langt større fokus på det personlige præg.

Årets bidrag er en koalition af opdateringer, nytænkning og finpudsning. Meget fokus er gået på at gøre begivenhederne væsentligt mere dynamiske, hvor man i langt højere grad føler sig som del af bølgende strategier. Toppen af isbjerget udgøres her af Madden NFL, mens også de andre holdspil har fået indskudt lidt kærlig behandling. Ideen er ganske enkelt at man kan dirigere mere rundt med sine medspillere "on-the-fly", hvilket indebærer et hav af gestikuleringer og intens placeringskamp. I Madden er konceptet gennemført, og giver en hel ny dimension af realisme til begivenhederne. Quarterbackens betydning udpensles til UG, mens man desperat forsøger at overskue situationerne i kampens hede. Medspillerne dirigeres til de mest kunstige positioner - ledige opdækkere hives i position, og winger beordres ind i de få frie rum.

Dette er i lidt mindre grad videreført til titler som NHL, FIFA og NBA Live. Her er fokus lagt på den mere individuelle oplevelse, hvor spillernes egenskaber i langt højere grad kommer til udtryk gennem deres spillemæssige opførsel. I NBA Live vil højde og drøjde eksempelvis i langt højere grad have betydning for den enkelte spillers arsenal af bevægelser. FIFA serien har samtidig endelig taget det evolutionære skridt, og gjort set-pieces til den videnskab det reelt er. Med direkte analog til de mange plays, der efterhånden har ophobet sig i Madden, kan man nu designe sine egne dødboldssituationer. Når man så eksempelvis har hjørnespark, kan man benytte sig af en indøvet detalje, og se sine kreationer blive udført for åben skærm. NHL har alternativt fået sig noget af en omdekorering, og har fået boostet tempoet gevaldigt. I erkendelse af, at sidste års titel måske var noget stillestående - og i sidste ende småkedelig - er nye udviklere hevet ind, og designet peppet op. Resultatet er nogle langt mere bølgende opgør, hvor lynhurtige temposkift, skarpe afleveringer og fikse finter sætter dagsordenen.

Der er generelt lagt stor vægt på at bryde endnu et lag af barrieren mod den tv-prægede totaloplevelse. Indpakning er en endnu mere flunkende opvisning, og byder på varmegrader af nyskabelse. Mest bemærkelsesværdigt er de første skridt i videreudviklingen af motion-capture systemet. Kotymen hidtil har været et hav af prædefinerede positioner, som så - mere eller mindre gnidningsløst - afløste hinanden og skabte helhedsopfattelsen. Efter lidt tid vil man uvilkårligt have set hele repertoiret. FIFA bryder med traditionen, og bygger i stedet bevægelserne op af et hav af mindre animationer. Effekten er et langt mere stokastisk og dynamisk bevægelsesmønster, hvor realismen bæres til nye højder. Lidt samme tankegang gør sig gældende for NBA Live, hvor man nu får muligheden for selv at time overgangen i bevægelserne. Eksempelvis kan man nu selv bestemme, hvornår overgangen fra et hop til et dunk skal sættes ind.

Et andet område, hvor der virkeligt er blevet brugt krudt, er den igangværende bevægelse fra action orienteret til karriereorienteret gameplay. Her går Madden eksempelvis hele vejen, og introducerer muligheden for at være decideret manager for sin valgte klub. Det er et imponerende væld af optioner, der gemmer sig under menuerne - lige fra design af eget stadium til hvilke typer fastfood man vil sælge. Tiger Woods går en lidt anden retning, og gør i stedet begivenhederne mere intime, hvor man nærmest med millimeterpræcis detaljerytteri kan designe sin valgte spiller. Suppleres dette med et nærmest rollespilsmæssigt udviklingssystem, så kan man ikke undgå at få mere ud af den tid man investerer - alt føles mere vedkommende. Det største skridt bliver dog taget i kombinationen af Total Club Manager og FIFA. I erkendelsen af, at en hybrid næsten altid vil sætte sig mellem to stole, har EA Sports i stedet valgt, at lave et link imellem titlerne. Systemet fungerer ved, at man eksempelvis kan integrere sit yndlingshold fra Total Club Manager, og spille med det i FIFA. Dette kan enten ske indenfor FIFAs turneringsstruktur, men kan alternativt blot være for at afvikle nogle af sine managerkampe. Nu kan man endelig selv styre tropperne i den vigtige pokalfinale, fremfor at skulle sidde bundet til sidelinien.

Den åbenlyst venlige brugerflade, den kommercielle eksponering og den overbevisende præsentation vil knytte de mange brugere endnu tættere til - og vil samtidig hive nye emner ind i vores interaktive univers. EA Sportsserie er om noget et område, der appellerer til de mange casual gamers, der tiltrækkes af den effektive branding. Den ligefremme appeal ligger først og fremmest i brugervenligheden, genkendeligheden og naturligvis indpakningen. Den flade indlæringskurve medfører, at det er titler, som man kan hive frem bare for en kort stund. I en fortravlet hverdag er dette noget, som folk virkeligt forstår at sætte pris på. Samtidig så er alle titlerne designet til at være glimrende sociale midtpunkter. Spil som man kan smide på skærmen, når kammeraterne er på besøg - uden at føle dårlig samvittighed. Samtidig så vil den konsolmæssige onlinesatsning - dog endnu ikke på Xbox - udvide spektret af muligheder. EA Sports sidder utvivlsomt med en guldgruppe, og det er derfor rart at se, at der fortsat sker nytænkning. Disse titler er indgangsvinklen til et bredere publikum, og derfor hviler der et tungt ansvar på udviklerne. Et ansvar som de indtil videre formår at leve op til.