Et kig på Homefront

I en nær fremtid forenes Nord- og Sydkorea under Kim Jong-ils søn, Kim Jong-un, der lover en fredelig og stabil fremtid. Løfterne viser sig at være tomme, og denne Kim Jong har meget af sin far i sig. Med hjælp fra en alliance med Sydøstasien invaderer man USA's vestkyst, og amerikanerne er gjort handlingslammede af kommunikationsnedbrud og en stædig influenza. Det vestlige og østlige USA er adskilt fra hinanden af et radioaktivt Mississippi. Hårde tider! Og optakten til Kaos Studios og THQ's kommende actionspil Homefront.

Jeg nyder denne baggrundshistorie i en New York-biograf, hvor den første trailer for spillet (se nedenfor) vises. For at hjælpe med Homefronts historie har udvikleren Kaos Studios hyret den CIA-ansatte Korea-ekspert Tae, som indtager scenen. Taes efternavn får vi ikke, "på grund af sikkerhedshensyn". Sejt. I hvert fald indtil efternavnet (Kim!) nævnes et par gange under præsentationen.

Men altså, Tae fortæller længe og udførligt om hvordan tidslinjen for den fiktive invasion i Homefront ser ud. Taes job har været at sørge for, at hvert trin i spillets baggrundshistorie virker troværdigt. Hitler opnåede nogenlunde det samme på kort tid, og ligeså med Alexander den store. USA's økonomi er på vej ned, Koreas op, og så videre. Jo, jeg køber det. Jeg har helt bestemt hørt mere usandsynlige storylines. Rex Dickson, lead level designer hos Kaos Studios, fylder på med lidt baggrundstanker.

"USA er ikke vant til angreb, og slet ikke invasioner. Homefront handler om USA's reaktion, hvordan de civile påvirkes og så videre, og ikke om Koreas side. I Call of Duty ser du for eksempel aldrig civile, men i Homefront er de overalt", fortæller Rex Dickson.

Jeg bliver vist en punktliste med Nordkoreas kendetegn, og de tre største er "propaganda, brutalitet og en uvilje til at værdsætte liv". Uden at blive politisk, undrer jeg mig over, hvorfor jeg får dette at vide. Ja, det er et diktatur, men det her minder om propaganda. Er det for at retfærdiggøre volden, for at skræmme os, eller bidrage med trivia? Vi spillere er vant til at slås mod alle mulige nationaliteter, dyr og rumvæsener, og nu er det på høje tid at vi får set lidt af spillet. Hvilket vi gør.

Vores hovedperson, en hidtil ganske anonym herre kaldet Jacobs, vågner op. Hans kammerat Connor, en mere arret ingeniør, beder ham følge med udenfor. Huset vi befinder os i, er nedslidt og hjemligt på samme tid. Billederne hænger skævt, og væggene er fyldt med revner, men et bordfodboldspil og en kogende gryde kompenserer for det. Folk bor her, og forsøger at have det godt.

Ude i gården mødes vi af et meget flot designet område, et rustikt lille samfund kæmper for at vende tilbage til livet, som det så ud før invasionen. Her er haver og drivhuse. Solpaneler. Legetøj og kamouflagenet. En midlertidig skole i form af et par bænke og en sort tavle. En ældre mand travlt optaget af at malke en ged. En absurd men genial ombygning af en kondicykel, der pumper vand op fra jorden. Jacobs kigger sig omkring, men bliver snart bedt af Connor om at gribe et våben og kravle ned i en kælder under et af husene.

Demoen stopper et øjeblik, og THQ og Kaos Studios tager ordet igen. De kalder scenen i byen for et "why we fight moment", et forsøg på at retfærdiggøre krigen uden skrigende overordnede eller simple tekstbokse med missionsbeskrivelser som vi er vant til. Det er selvfølgeligt et simpelt kneb at zoome ind på nogle hostende børn for at aktivere vores blodtørst, men det er raffineret og effektivt gjort. Jeg håber at øjeblikke som disse vil optræde ofte i det færdige Homefront, og med manuskriptforfatteren og instruktøren John Milius (Red Dawn, Apocalypse Now) ombord, kan spillets rammer blive rigtig gode.

"John Milius bestemte tonen og hvordan oplægget til historien skulle være. Samarbejdet er meget givende. Når vi fortalte John at spillet indeholder et angreb på forretning, havde han massevis af forslag til hvordan det kunne gøres", fortæller Rex Dickson.

Historien vil næsten udelukkende blive fortalt gennem "in-game storytelling", hvor mellemsekvenser bliver et sjældent syn. Har man spillet Half-Life 2, ved man hvordan det fungerer, og det kan fungere fremragende: karakterer fortæller ting samtidigt med, at vi frit kan bevæge os rundt om dem.

Homefront starter igen, og nu er det tid til at se spillets action i aktion. Vi befinder os uden for en "Shopmart", en butik der lader til at sælge alt fra tømmer til tyggegummi, og parkeringspladsen er en del af spillets tredje kapitel. Great Balls of Fire lyder i baggrunden, og passende nok passerer et enormt bombetogt henover parkeringspladsen. Koreanerne vi udspionerer bliver ramt af de store fosforkugler, bryder i brand og løber skrigende rundt. "Put them out of their misery", skriger den Alyx Vance-lignende figur Rhianna til os, og Jacobs finder finskyttegeværet frem og uddeler en serie nådesskud. Det er en frivillig handling for spilleren, og er både ubehagelig og effektiv, uanset hvad man gør.

Herefter bryder helvede løs, og der kæmpes blandt andet mod en Goliath, en sekshjulet tank der fjernstyres af fjenden. Desuden bliver vi angrebet af koreanere med EMP-raketgeværer, der har rede mellem hustagene. Alt er intenst, der sker mange ting samtidigt. Hele sekvensen afsluttes af en helikopter, der styrter direkte mod spillerens synsfelt, i selskab med en spilmæssig "magnetism", der gør at al vigtig action drages mod spilleren.

"Visse elementer er scriptede, andre ikke. Helikopteren som du så i demoen vil styrte ned hver gang. Bilen, der blev sprunget i luften, eksploderer afhængigt af hvornår du nærmer dig den", forklarer Rex Dickson, og lover stor variation i missionerne. Vi kan forvente helikoptermissioner, og køreture med Mammoths, men frem for alt er fokus rettet mod narrativ og historie.

Kaos Games har tidligere lavet populære multiplayerdele i spil som Frontlines: Fuel of War og Battlefield 1942-mod'et Desert Combat (dengang under navnet Trauma Studios). I Homefront kommer vi til at se meget til den ekspertise, men under eventen i New York er læberne forseglede når det kommer til multiplayer.

"Multiplayer fortæller vi om på Gamescom i august. Vi understøtter mere end 16 spillere ad gangen, men mere kan jeg ikke sige lige nu. Husk at det er Desert Combat-skaberne vi taler om, multiplayer ligger i deres gener", fortæller Danny Bilson, executive vice president hos THQ.

Jeg får det samme at vide fra Kaos Studios, der dog forklarer forskellen på kampagnen og multiplayer. I singleplayer-delen kredser oplevelsen omkring asymetrisk krigsførsel, hvor vi slås i undertal og som modstandsbevægelse. I multiplayer kommer hele den amerikanske hær til at kæmpe mod koreanerne.

Homefront ser lovende ud, og vi er nysgerrige efter mere information om både kampagne og multiplayer. Det grafiske design med de medtagne amerikanske miljøer er dét, der stikker mest ud, og når vi selv får prøvet ildkampene, ved vi om dette er det nye THQ, som THQ selv snakker om, hvor kvalitet er vigtigere end kvantitet. En koreansk invasion er måske lige dét, (spil)verdenen har brug for.