Afstikkerne tog andre af Activisions udviklere sig af, mens den "rigtige" del af serien stadig lå hos Infinity Ward.
Men med skiftet til den nuværende konsolgeneration ændrede Activision den strategi. Nu ville man udgive ét spil i hovedserien om året. Infinity Ward strittede imod, da de ikke mente at de kunne levere et ordentlig produkt på så kort tid, og derfor besluttede Activision at fra og med Call of Duty 3, skulle hvert andet nye spil i serien udvikles hos Treyarch frem for Infinity Ward.
Der er i dag udgivet 12 forskellige Call of Duty-spil, og selvom Infinity Ward kun har udviklet fire af dem, så føler de stadig at serien er "deres". Dels fordi de startede den, men også fordi de i højere grad har været med til at skubbe den fremad end de andre udviklere. Det var Infinity Ward der trak serien ud af Anden Verdenskrig med Call of Duty 4, til trods for protester fra Activision, der foretrak at man holdte sig inden for kendte rammer.
Dette var øjensynligt ikke den eneste uoverenstemmelse. Hvilket vi i de sidste par uger har oplevet resultaterne af.
Sent mandag aften i sidste uge tikkede de første nyheder om balladen hos Infinity Ward ind. Efter et møde mellem Activision og IW-cheferne Jason West og Vince Zapella hyrede Activision et privat vagtværn til at forsegle bygningnen, og de to chefer lod diskret verdenen vide at de nu var blevet arbejdsløse. Dagen efter annoncerede Activision deres fremtidsplaner for Call of Duty-serien, og sidenhen lagde West og Zapella sag an mod deres tidligere arbejdsgiver. Det var en værre redelighed.
Det tyder på at Activision og IW-cheferne har været voldsomt uenige omkring hvilken retning, Call of Duty skulle tage i fremtiden. Infinity Ward har aldrig lagt skjul på at de var stolte over deres arbejde, og har ved flere lejligheder mere end antydet at de Call of Duty-spil, som var udviklet af andre, ikke levede op til deres krav eller var at regne som "rigtige" spil i serien. For eksempel beskrev rulleteksterne til Call of Duty 4: Modern Warfare spillet som "det tredje Call of Duty fra Infinity Ward".
At Infinity Ward foretrækker fuld kontrol over deres produkter har været klart fra starten. Udvikleren blev i sin tid grundlagt af tidligere 2015 Inc.-ansatte, der alle havde arbejdet på Medal of Honor: Allied Assault, og var trætte af ikke selv at kunne bestemme.
På den baggrund er det ikke svært at forestille sig hvad uenigheden mellem Activision og West & Zampella går ud på. Call of Duty-serien er Activisions største aktiv udover World of Warcraft, og de er derfor interesserede at udgive så mange Call of Duty-titler som muligt. Omvendt ser IW-folkene Call of Duty som deres barn, og de er ikke interesserede i at udvande seriens kvalitet eller omdømme ved at lade hvem-som-helst kaste sig over den.
Derfor er den oplagte konklusion, at Activision ville af med West og Zampella, så udgiveren frit kunne udvide og udnytte Call of Duty-serien som de mente bedst. Samtidigt tyder noget på, at de to var begyndt at bejle til andre udgivere, blandt andet Electronic Arts, og havde i sinde at tage rettighederne til Call of Duty med sig.
Call of Duty-seriens fremtid afhænger til dels af udfaldet af West og Zampellas søgsmål. Hvis retten giver dem medhold, har de fuld kreativ kontrol og vetoret over kommende Call of Duty-spil, der foregår efter Vietnam. Får de ikke medhold, kan Activision selv bestemme over mængden og indholdet kommende Modern Warfare-spil. Og uanset hvad, kan Activision stadig malke Call of Duty-serien lige så tosset de lyster, så længe de bare holder sig til Vietnam, Anden Verdenskrig, og hvad der ligger derimellem.
Og det har de tilsyneladende tænkt sig at gøre. Der er lige nu hele tre Call of Duty-spil under udvikling hos henholdvis Treyarch, Infinity Ward og nykommeren Sledgehammer Games, der skal trække serien over i action-adventure-genren. Set fra et rent forretningsmæssigt perspektiv giver det mening - Call of Duty sælger vanvittigt godt, så hvorfor ikke udgive flere Call of Duty-produkter? Men som fan eller bare almindelig gamer, kommer man let til at sidde med en mærkelig smag i munden. For når man både skifter genre og udviklingshold, hvor er så den røde tråd, der gør spillet til et Call of Duty-spil? Er det nok at det handler om krig?
Det virker som om at Activision stille og roligt er ved at reducere serien til et simpelt navn, som man kan bruge til at rykke enheder. Man klistrer det på spil, som ellers ikke ville have fået en chance, eller som ingen anden eksistensberretigelse har, i håb om at det vil sikre salg.
På en måde er det typisk Activision. Få udgivere kan malke et hit til døde med så stor omhu, som Activision kan præstere. Tag for eksempel Guitar Hero-serien. For få år siden var den en af Activisions største successer, men er i dag en skygge af sig selv. Ved at pumpe nye spil ud i et rasende tempo, og presse citronen yderligere med spin-offs som floppet DJ Hero, har Activision overeksponeret serien totalt og kvalt publikums interesse. De præsterede noget lignende med Tony Hawk's Pro Skater-serien, der brækkede ryggen efter det fjerde spil og aldrig rigtig er kommet igen. Og i dag er der lukket og slukket hos både RedOctane, der startede Guitar Hero-serien sammen med Harmonix, og Neversoft, der lavede Tony Hawk og senere overtog Guitar Hero.
Og med dét in mente er det svært at være optimistisk omkring Call of Dutys fremtid. Der har i forvejen været stor kvalitetsforskel på de "rigtige" Call of Duty-spil, nemlig dem som Infinity Ward har lavet, og dem der er kommet fra Treyarch og andre udviklere. Og man kan frygte at Infinity Wards spil også kommer til at tage et kvalitetsmæssigt dyk, nu hvor nogle af hovedkræfterne bag har fået sparket. Læg dertil den kommende strøm af spin-offs, der primært er skabt for at have flere spil, man kan klistre Call of Duty-navnet på. Så på den baggrund ser Call of Duty-seriens fremtid noget dyster ud.