Hver uge lander der efterhånden en stor overskrift om en ny filmatisering af et computerspil. Tidligere på ugen smed Sony en nyhedsbombe om, at de arbejder på en R-rated animeret Bloodborne-filmatisering til biografudgivelse. Men hvad nu hvis det var omvendt? Hvad hvis film blev lavet om til spil? Sidste uge kiggede vi på tv-serier, der kunne blive til gode spil, og nu ser vi på film, vi ville elske at spille. Præcis som sidst fokuserer vi mest på nyere film fra de sidste fem år for at få nogle friske idéer.
The Running Man
Edgar Wrights udgave af The Running Man blev måske ikke det massive biografhit, han havde håbet på, men den introducerede os for en stiliseret verden, som jeg tror kunne egne sig rigtig godt til at blive udforsket i andre medier. Vi fik ganske vist det Running Man-inspirerede multiplayer-spil DeathSprint 66, men selvom det spil indfangede ånden fra dødsløbet i sit gameplay, tror jeg, at en singleplayer, historiefokuseret ekstrem omgang "skjul" kunne være fængslende. Det kunne blive en actionfyldt, cinematisk oplevelse, der også kunne bruge en valgbaseret fortælling, hvor man kan vælge at være ekstremt grådig efter den store præmiepulje eller forsøge at nedbryde dødsløbet indefra.
Predator: Badlands
Ja, der findes allerede en del Predator-spil. Et par af dem er gode, men ingen af filmene har givet mig så meget spilpotentiale som Predator: Badlands. At rejse rundt på en fjendtlig planet med en snakkesalig robot på ryggen er et fantastisk setup for et computerspil, selvom det ikke stjæler plottet eller verdenen fra Badlands direkte. Det føles som det næste skridt fra klassiske makkerpar som Leon og Ashley eller Joel og Ellie. Du behøver ikke beskytte din ledsager, hvis de er spændt fast til dig, og de kan endda hjælpe dig som Mimir i God of War. At kæmpe mod rædselsvækkende planter og gigantiske rumvæsner som et rumvæsen selv ville være så sejt, at en blodig trailer sandsynligvis ville være nok markedsføring til at få en masse fyre til at sige "hell yeah" og købe spillet.
The Green Knight
Dette er nok det mærkeligste valg, men jeg finder David Lowrys fortolkning af en af de bedste Arthur-fortællinger nogensinde så visuelt imponerende, at jeg har lyst til at se den verden vakt til live i et andet medie. The Green Knight fremkalder måske straks billeder af en ridder til hest, der redder jomfruer og dræber barbarer, men både digtet og filmen trækker sig væk fra den traditionelle Arthur-fantasy. I stedet tvinges vores helt til at reflektere over, hvad det vil sige at være ridder, og hvad det vil sige at være mand. Jeg tror, det kunne være en fantastisk "bait and switch" i spilformat: Få folk til at tro, at de starter deres halvtredsindstyvende soulslike, og send dem derefter ud på en episk rejse for selverkendelse, som efterlader dem med flere spørgsmål end svar.
Mickey 17
Spillet The Alters minder lidt om Mickey 17, men det fokuserer mere på potentielle versioner af en karakter fremfor præcise kloner, der bare er den samme person, spyttet ud igen og igen. Som spil præsenterer Mickey 17 sig straks som en roguelite, hvor vi kan spille som lige så mange Mickeys, vi har lyst til, gennem spillets centrale historie. Det ville være interessant, hvis der var et tilfældigt element i de personligheder, man får, hver gang man spawner som en ny klon, og hvordan det påvirker gameplayet. Vi har måske ikke brug for flere roguelites på markedet i dag, men det stopper dem ikke fra at blive lavet eller fra at imponere. Vi behøver heller ikke bare følge plottet fra bøgerne eller filmen; i stedet kunne vi se på livet hos en anden "disposable" ansat og hans dage brugt på at forsøge at tæmme en fjendtlig verden.
The Menu
Anya Taylor-Joy var virkelig i sit es under den første pressetur for The Super Mario Bros. Movie, hvor hun sagde, at The Menu ville være den bedste film i hendes filmografi at lave til et spil. Mens hun i denne video foreslog to forskellige spil - et hvor man er kokken, og et andet hvor man er gæst - må jeg sige, at jeg finder det første mest interessant. At have Ralph Fiennes over skulderen, mens man tvinges til at tilberede utrolig imponerende mad til klienter, der aldrig ser solen igen, lyder som Overcooked på steroider. Spil kan få os til at føle os anspændte på andre måder end gennem en svær bosskamp eller et jumpscare, og jeg tror, at The Menu kunne være en af de oplevelser. Rædselsvækkende uden at være gys, kunne man virkelig skabe en fordybende og foruroligende atmosfære i en spilmatisering af denne filmperle.
Hvilken film ville du lave til et spil?
